*

Sport

Eksilvestjyder vidner til Skjern-kollaps

Århus Håndbold vandt for anden uge i træk over et tophold og nærmer sig nu toppen.

Stortalentet Emil Nielsen stod endnu en stor kamp i målet for Århus Håndbold, der for anden uge i træk uddelte store tæsk til et af de andre tophold. Arkivfoto: Ida Munch

200 eksilvestjyder var inviteret til gratis håndbold i Ceres Arena i Aarhus af Ringkøbing-Skjern Kommune, der tilmed smed en sandwich og en sodavand i puljen.

Bagtanken er, at de unge mennesker, der er flyttet til storbyen Aarhus, skal bevare tilknytningen til Vestjylland, så de måske en dag får lyst til at flytte tilbage.

Skjern-spillerne gjorde ikke meget for at puste til hjemveen og lysten til at vende hjem. Skjern blev spillet ud af brættet i de første 30 minutter af et veloplagt hjemmehold, der førte 17-10 ved pausen. Det blev ikke meget bedre i anden halvleg. Århus Håndbold vandt sikkert med 35-29.

Det var anden uge i træk, at et tophold blev sendt hjem med et stort nederlag fra Aarhus. I sidste uge var det Team Tvis Holstebro, der blev sænket, og Århus Håndbold skal efterhånden tages seriøst som et tophold.

I næste uge kommer KIF Kolding København på besøg, og så kan Århus lave et hattrick.   

Ligaens bedste målmand blev sendt 60 gange op og ned ad trapperne

Århus Håndbold kom let til sine scoringer i første halvleg, hvor teenagekometen Emil Nielsen havde 10 redninger og en redningsprocent på 50. Derfor blev det naturligvis vanskeligt for Skjern at følge med. Flere af redningerne blev vekslet til kontrascoringer, hvor især fløjen Mikkel Saad var både hurtig og sikker i den fase.

Skjern havde ingen redninger. Der blev byttet keepere to gange i første halvleg, men det hjalp ikke. Søren Pedersen blev noteret for to redninger i det officielle statistiksystem, men det var med meget god vilje eller en snert af medlidenhed, da der mere var tale om skud forbi mål end parader. Til gengæld smed Søren Pedersen et udkast direkte i hænderne på en Århus Håndbold-spiller. Skjern-holdet virkede mentalt fraværende. 

I anden halvleg blev der byttet om på rollerne. I hvert fald i det første minut  

Håndboldekspert: Joken kan blive til virkelighed for Århus i denne sæson

Skjern-spillerne var mentalt fyret op fra anden halvlegs begyndelse. En hurtig redning og et mål fra Lasse Mikkelsen fik de knyttede næver i vejret på Skjern-bænken.  Nu skulle det være for topholdet, der jagter første eller andenpladsen, som giver to point med over i slutspillet. Den gulerod kunne ikke aflæses i Skjerns spil.

Men det nyttede ikke noget, fordi Århus pumpede løs, og Emil Nielsen blev ved med at stå i vejen for Skjern-spillerne.

21-12 stod det efter 34 minutter. Den unge trio Sebastian Henneberg, Torben Petersen og Mads Kalstrup gjorde, hvad der passede dem. 

Alt gik ind. Rune Ohm scorede via stolpen til 22-14.

Skjern fik bedre styr på spillet i en periode og fik scoret en del fra stregen og reducerede forspringet til 25-19 med 20 minutter igen. Ingen umulig mission.

Men når Rune Ohm kan score med et slyngkast fra 11 meter, som keeperen Magnus Dahl heller ikke kunne stoppe, selvom han havde frit udsyn, så vinder man ikke. Det var en af de aftener. Og hvis ikke niveauet er noget højere på lørdag, bliver Skjern til grin, når holdet spiller returkamp i Champions League i Hviderusland mod HC Meshkov Brest. Det første opgør sluttede 31-31 i Skjern, og den samlede vinder af de to opgør kommer i 1/8-finalen i Champions League.    

Der var ikke meget Champions League-bold til eksilvestjyderne.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Organdonor eller ej?

Ejner Jensen, Rosendalvej 26, Stavtrup, Viby J
Automatisk organdonation indfører Spanien, Østrig og Frankrig som et såkaldt ”formodet samtykke” om, at man ønsker at donere sine organer.

Debat: Aarhus H skal blive i centrum

Camilla Fabricius, formand for teknisk udvalg (S) | Steen B. Andersen, medlem af teknisk udvalg (S)
Vi har efterhånden set flere gode input i debatten om, hvordan forholdene omkring Aarhus H bør se ud i fremtiden.
Restauranter

Kold mad - og blandingsvin

Restaurantanmeldelse: Det kniber gevaldigt med ambitionsniveauet på Lajmi — både når det gælder mad og betjening.

Rar Bar er blevet til Ombord

Dansk mad: Allan Thallaug og Kristian Sørensen står bag Ombord, Jægergårdsgades nye restaurant, der ligger, hvor Rar Bar lå i 12 år. Det er de to kokkes tredje restaurant.

Måske et kultursammenstød

Kombinationen af ualmindeligt god mad, larm og dårlig akustik falder ikke i anmelderholdets smag. Det er synd for maden.
Annonce
Guides til Aarhus
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye bands
Annonce
Viden
Forskere har fundet mulig sammenhæng mellem migræne og slagtilfælde ved operationer
En ny amerikansk journalgennemgang viser, at personer med migræne oftere får slagtilfælde under eller efter en operation. Men det er noget sludder, siger dansk forsker, der mener, at studiet unødigt skræmmer folk med migræne. 
Se flere
»Sangen "Iben Hjejle” er en hyldest til rappenskralderne«
Trioen Bogfinkevej elsker Aarhus, har pladekontrakt med Universal Music og hitter stort med singlen ”Smilets by”. Se og hør en bid af trioens næste single ”Iben Hjejle”, der udkommer i februar. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her