*

Sport

I Skovbakken Tennis har man fart på

Tennis: Efter fem måneder i klubben er den nye træner i Skovbakken Tennis, Jeppe Frantzen, optimist.

Mads Tagesen er en af de unge, talentfulde spillere, Skovbakken satser på i fremtiden. Foto: Joachim Ladefoged

I foråret valgte den mangeårige elitetennistræner i Aarhus 1900, Jeppe Frantzen, at forlade sin stilling i den traditionsrige tennisklub. Den. 28 august 2015 kunne den aarhusianske tennisklub Skovbakken Tennis så præsentere ham som ny træner.

Efter fem måneder som cheftræner i Skovbakken Tennis, er Jeppe Frantzen meget optimistisk i forhold til klubbens fremtid og ambitioner.

»Det er en rigtig god klub. Vi har en meget bred juniorafdeling, hvor der er spillere på alle niveauer. Vi har gode spillere fra U12 til U18, og selvfølgelig også i seniorrækkerne,« siger Jeppe Frantzen og fortsætter:

»Vi har fokus på at få gang i fødekæden af talenter, og det arbejde går rigtig godt.«

Han fortæller, at klubben har meget fokus på talentarbejdet hele vejen ned gennem aldersklasserne, for på den måde at blive selvproducerende af talenter.

To spillere til EM

Den 5.-7. februar afholdes der junior EM i Holland, og her har Skovbakken Tennis hele to deltager med. Elmer Møller stiller op i U14 og Mads Tagesen skal repræsentere Danmark i U16-turneringen.

»Det er vi rigtig glade for, men vi har endnu flere spillere, der også satser målrettet på at komme til at spille international tennis,« siger Jeppe Frantzen.

Store ambitioner

Ambitionerne i Skovbakken Tennis er store. På herresiden vil man gerne have hold i både 1. division og i elitedivisionen, og det kræver en oprykning.

På damesiden har klubben netop kvalificeret sig til mellemspillet i elitedivisionen.

Træner Jeppe Frantzen, i sort, og sportschef Mark Frøslev holder et vågent øje med træningen. Her er den talentfulde Elmer Møller i aktion. Foto: Joachim Ladefoged

»Og det skulle gerne være en del af vores ambition. Vi vil have hold i de bedste rækker og være med der hvor det sker. Men vi vil også være med nedefra - altså i de lavere aldersklasser, så vi bliver ved med at lave gode talenter, og forhåbentligt lave internationale, dygtige talenter,« siger han.

Overordnet set er det Jeppe Frantzens vurdering, at Skovbakken Tennis, ligger i top fem blandt eliteklubber i Danmark.

»Det er selvfølgelig svært at konkurrere med klubber i København, der har 2.000-3.000 medlemmer og er fire gange så store som os. Men hvis man ser på de spillere, som vi har i top-10 og på juniorranglisterne, så burde vi være en top fem klub i Danmark,« siger han.

Mark Frøslev, der er sportschef og en del af trænerteamet i klubben, har kun rosende ord at sende mod den nye træner og hans indsats i klubben.

»Vi er rigtig godt tilfredse med den indsats, som Jeppe har gjort i klubben indtil videre. Han er en dygtig træner og det kan man også allerede se på resultaterne,« siger han.

11 nye spillere

Da Jeppe Frantzen startede som træner i Skovbakken Tennis, valgte 11 spillere, som han tidligere havde trænet i Aarhus 1900, også at skifte klub. Mark Frøslev fortæller, at de 11 spillere er faldet godt til, og er blevet en klar forstærkning i klubben.

Hvis man ser på de spillere, som vi har i top-10 og på juniorranglisterne, så burde vi være en top fem klub i Danmark.
Jeppe Frantzen, træner i Skovbakken

»Når så mange nye spillere skifter fra den samme klub, så kunne man godt forestille sig, at de blev en klub i klubben. Vi talte meget om at lave nogle sociale arrangementer for at undgå dette, men det har slet ikke været nødvendigt. Det er sket helt af sig selv, og spillerne er faldet rigtig godt til,« siger Mark Frøslev.

Elitesamarbejde

Fra den 10. april og indtil den 1. maj, hvor sæsonen begynder, har spillere mulighed for at skifte klub, men Jeppe Frantzen og Mark Frøslev har ikke nogen fornemmelse af, om flere spillere fra Aarhus 1900 skifter til Skovbakken Tennis – eller den anden vej, for den sags skyld.

Skovbakken Tennis og Aarhus 1900 har tidligere haft et elitesamarbejde på juniorsiden, og det håber man fra Skovbakkens side på vil fortsætte i den kommende sæson.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
06:00

JP Aarhus mener: Smilets by Leder

Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Debatindlæg

Debat: Turismens #Aarhusmodel provokerer og fascinerer

Peer H. Krsistensen , direktør, VisitAarhus
Det, der får omverdenen til at spærre øjnene op, er, at vi i Aarhus har drejet nøglen om til det traditionelle turistkontor og bl.a. flyttet informationen ud på digitale platforme.

Debat: Det er helt galt, det der foregår nu

Anne Kjeld Pedersen, formand for Birkebakkens Forældreforening, medlem af bestyrelsen i LEV Aarhus Hasselbakken 63, Hasselager
Grunden til, at budgetterne ikke rækker, er, at der er afsat for få midler.

Debat: Ny lufthavn – tusind tak til Aarhus Byråd

Preben Melgaard Kristensen, Stokrosevej 87, Beder
En ny lufthavn er i særklasse den vigtigste enkeltsag, som kommunen har.
Sankthans

Sankthansaften i Aarhus

Se, hvor der er sankthansbål i Aarhus og omegn.
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

Anmeldelse af Sårt

Restaurant: Maden er god på det nye spisested Sårt, men betjeningen er ét stort kaos. Det trækker betydeligt ned i den samlede restaurantoplevelse, og det er rigtigt ærgerligt.

Cocktails til maden – selvfølgelig

Mad skal da nydes med fantasifulde cocktails. I hvert fald når man gør det så formfuldendt, som man formår at gøre det på St. Pauls Apothek. De giver et måltid et helt andet twist.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce
Biler
Guide til de hemmelige bilnyheder
Der er meget hemmelighedskræmmeri omkring kommende modeller. Vi har jagtet en af de mest hemmelige – og fundet den. 
Se flere
Bolig
Sådan skabte familien Lykke en strandvejsvilla, der forandrede familiens liv
Familien Lykke boede i otte år i deres hus ved Strandvejen i Køge, før de opførte den tilbygning, som forvandlede et småt og ordinært hus til et rummeligt og moderne hjem. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her