*

Sport

»Jeg bliver altid lidt bange for elge. De er virkelig store«

Orientering: Ida Bobach vandt to guldmedaljer ved VM sidste år. Hun er verdensstjerne i sin sport. Men ret ukendt i det danske landskab.

»Jeg synes egentlig, at det er fedt at være i en lille sport. Og så længe der er midler til, at jeg kan forfølge mine drømme, er jeg godt tilfreds,« siger Ida Bobach. Foto: Torben Utzon

Sammen med sin bror Søren har hun mødt en bjørn i en skov i Canada. I Østrig er hun stødt ind i gryntende vildsvin, og i Tasmanien har hun løbet rundt i skoven og spejdet efter giftslanger. Og i Sverige træffer hun ofte elge i skoven.

»Jeg bliver altid lidt bange for elge. De er virkelig store,« siger Ida Bobach, 24 år, orienteringsløber fra OK Pan i Aarhus, lille og vaks, men altså ikke en, der lader sig slå ud af hvad som helst ude i skoven.

Sidste år vandt Ida Bobach to guldmedaljer ved VM i orienteringsløb i Skotland, hun var med på en stafet og vandt desuden kongedistancen, den lange, som den første danske kvinde siden 1974, da Mona Nørgaard, også fra Aarhus-klubben Pan, blev den første danske VM-vinder.

Danskerne klarede sig ekstremt godt ved VM sidste år. Maja Alm vandt således tre guldmedaljer, to i stafetterne og en i sprint, og netop Maja Alm er blevet hædret og blandt andet nomineret til Årets Sportsnavn.

Da Ida Bobach vendte hjem fra VM, sagde folk, at »Nej, hvor gjorde Maja det flot!«.

»Så sagde jeg, at det gjorde jeg altså også,« griner Ida Bobach, der glæder sig over, at orienteringssporten har fået masser af opmærksomhed efter alle medaljerne ved VM.

Det var sjovt og hårdt. Sporten er bare meget større i Finland. Det er virkelig hårdt hele tiden at være på. Det ville jeg ikke orke hele tiden, så ville jeg nok miste fokus på træningen.
Ida Bobach , orienteringsløber, OK Pan, Aarhus

I miljøet ved de godt, hvor stor en bedrift Ida Bobachs to medaljer er. Og det glæder Ida Bobach, den nærmest ukendte verdensmester i Danmark.

Og inden misforståelserne skulle spire frem: Ida Bobach og Maja Alm er de bedste venner på et dansk landshold med et fantastisk sammenhold.

»Vi har det rigtig godt sammen og under hinanden succes. Det er meget vigtigt, for ellers kunne det skabe splid,« siger Ida Bobach.

Propfyldt sal

I efteråret blev Ida Bobach og Maja Alm inviteret til Finland, hvor orienteringsløbernes skosponsor holder til i Tammerfors.

I Finland er orienteringsløb en stor sportsgren. Alle kender de bedste løbere, også de udenlandske.

De to danske kvinder skulle blandt andet holde et oplæg i en lille foredragssal på et bibliotek i byen.

Blå bog

Ida Bobach

  • Alder: 24 år
  • Klub: OK Pan, Aarhus
  • Medaljer ved senior-VM:
  • VM-sølv på mellemdistance i 2011.
  • VM-sølv på stafet og VM-sølv på mellemdistance i 2014.
  • VM-guld på stafet og VM-guld på langdistance i 2015.
  • Ida Bobach læser molekylær medicin på Aarhus Universitet.

»Da vi kom derhen, talte vi, at der var 140 stole. Men dem, der kom, kunne bare sidde på forreste række, blev vi enige om. Og så behøvede vi ikke tænde mikrofonen. Men da det gik i gang, var der propfyldt i salen, og der var ikke stole nok. Wow, tænkte jeg. Det er vi ikke lige vant til. Havde det været i Aarhus, var det måske min familie, der var dukket op,« fortæller Ida Bobach.

De få dage i Finland gav hende og Maja Alm en indikation på, hvordan det ville være, hvis orienteringsløb var en folkelig idræt i Danmark med stor gennemslagskraft i medierne. På de få dage stillede de to op til adskillige tv-interviews.

»Det var sjovt og hårdt. Sporten er bare meget større i Finland. Det er virkelig hårdt hele tiden at være på. Det ville jeg ikke orke hele tiden, så ville jeg nok miste fokus på træningen,« siger Ida Bobach.

Konstant overvåget

Allerede for snart fem år siden var Ida Bobach, der dengang var juniorløber, tæt på at vinde VM for seniorer.

Hun endte med at få sølv, en fantastisk bedrift, men ikke en, der gav stor genlyd i Danmark.

Og efter sensommerens VM-medaljer i Skotland er hun vant til, at opmærksomheden er forbigående og ret flygtig. At hun er topatlet, verdensstjerne, i en lille idrætsgren.

»Jeg tror, at jeg er tilpas med det. Jeg har da tænkt, at det kunne være fedt, hvis alle kendte en og sponsoraterne væltede ind. Men hvad kræver det? Man er hele tiden overvåget. Jeg tror ikke rigtigt, at jeg gider den del. Det er jo ikke derfor, jeg dyrker min sport. Det er vildt dejligt at få anerkendelse, når man har nået et mål, man har arbejdet hårdt for. Men for mig er det vigtigt, at glæden kommer fra mig selv. At jeg bliver glad for at have opnået noget,« forklarer Ida Bobach.

Hun har tænkt over, hvordan hun vil være som atlet. At hun ikke vil være misundelig over, at andre får fokus.

»Jeg er glad for det, jeg har oplevet. Og jeg ved, hvor hårdt Maja har kæmpet for at nå sine mål. Og hvis jeg kæmper endnu hårdere, så kan det jo være, at det er mig næste år. Men det er da mærkeligt, for havde jeg vundet guld to gange for to år siden, havde det været mig, der var løbet med opmærksomheden. For så havde det været helt exceptionelt,« bemærker hun.

Mentalt arbejde

Orienteringsløb er en individuel sport, men der er også holdstafetter.

»De betyder meget for holdånden. I mange år har vi været tæt på at få medaljer i damestafetten. Vi fik sølv sidste år, var utrolig tæt på guldet, vi kunne se, at vi kunne nå det. Det var pludselig ikke så uoverskueligt. Vi er gode til at hjælpe hinanden, vi kan se, at hårdt arbejde betaler sig,« siger Ida Bobach, der som 19-årig var uhyre tæt på at vinde VM-guld for seniorer på mellemdistancen.

Den bedrift fik hun vanskeligt ved at leve op til i årene efter, kunne hun mærke. Fordi hun havde forventet, at hun som ung løber lige så stille skulle arbejde sig frem. Nu indledte hun nærmest på toppen, og så kunne hun jo kun gøre det dårligere. Det krævede lidt ekstra mentalt arbejde.

Nu er hun der, helt på toppen, som verdensmester. Ukendt af den brede offentlighed, på uddannelsesstøtte og med hjælp fra Team Danmark. Og nummer et på verdensranglisten over kvindelige orienteringsløbere.

»Jeg synes egentlig, at det er fedt at være i en lille sport. Og så længe der er midler til, at jeg kan forfølge mine drømme, er jeg godt tilfreds.«

Og drømmen?

»Jeg vil gerne vinde VM igen.«

Og VM, det løbes i Sverige. Ovre ved elgene. Men mon ikke det går, selv om de er lidt store.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Debatindlæg

Debat: Tirstrup bør privatiseres

Flemming Kattrup, Strands Havvej 18, Knebel
I nu over snart 17 år har Aarhus Kommune syltet lufthavnen.

Debat: Brug pengene på noget andet

Ellen Trier-Bützer, August Kroghs Vej 55, Grenaa
Sommerferie

Sommerferie for børn.

Se, hvad der sker i sommerferie i Aarhus
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

498 g bøf blev til 256 g mad

Kødsvind: Hvad kan man egentlig forvente af kød på tallerkenen, når man bestiller en 500 grams ribeye. Vi lod det komme an på en prøve.

Anmeldelse af Sårt

Restaurant: Maden er god på det nye spisested Sårt, men betjeningen er ét stort kaos. Det trækker betydeligt ned i den samlede restaurantoplevelse, og det er rigtigt ærgerligt.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her