*

Skanderborg

Stoffet, som drømme er syet af

Skanderborg Museum åbner lørdag sin største satsning nogensinde i form af udstillingen om den lokale modeskaber Holger Blom. Ved dennes fødsel i 1905 lå det i kortene, at han skulle drive Skanderborgs suverænt største industriarbejdsplads, A. Blom & Søn, videre. Men Holger Blom drømte om teater, kjoler og kostumer. Og ved sin død i 1965 var han landets førende kreatør, der både havde de kongelige og de kongelige skuespillerinder som sine faste kunder.

De 24 kostumer, Museum Skanderborg har lånt af Det Kongelige Teater, spænder vidt over Holger Bloms karriere. Tidsmæssigt, genremæssigt og formmæssigt og med hensyn til, hvem der bar dem. Museumsinspektør Charlotte Abildgaard Paulsen forklarer det hele i de tekster, der guider gæsten gennem udstillingen. Fotos: Morten Lau-Nielsen

Efter ni måneders arbejde med at rydde Skanderborg Museum for eksisterende udstillinger er man i dag klar til at byde til officiel åbning til museets helt store og på alle måder flot påklædte satsning – en udstilling i tre rum om en af Skanderborgs berømte sønner, kostumemesteren, modeskaberen og damevennen Holger Blom.

Holger Blom kreerede i 1964 prinsesse Anne-Maries brudekjole. To syersker (Connie Marie Blomqvist (billedet) og Poula Gjættermann) syede den på Amalienborg Slot. For det var vigtigt, at ingen detaljer om kjolen slap ud inden brylluppet. Hvor brudekjolen er i dag, vides ikke. Den kom aldrig med kong Konstantin og følge, da de i 1967 måtte flygte fra Grækenland.

Åbningen sker med fuld musik og fuldt program fra kl. 11-16 i et stort telt i Museumshaven, hvor der blandt meget andet er oplæg om, hvem Holger Blom egentlig var. Hvordan et museum (Skanderborgs) og et teater (Det Kongelige) sammen har arbejdet med udstillingen. Skuespiller Lars Lohmann taler med en dameskrædder og en kostumetekniker om kostumet som brugsgenstand. Og oldermand for Skrædderlauget Johnny Alexander Wichmann holder oplæg om drapering – en teknik Blom var en sand mester i. Og slutteligt er der paneldiskussion om, hvorfor historien om Holger Blom, som også er historien om at forfølge sine drømme, stadig er en vigtig fortælling.

Bogen om Blom

Og endelig præsenterer forfatter Marianne Verge sin netop udkomne bog, ”Modekongen Holger Blom – en livshistorie”. Marianne Verge er opvokset i Skanderborg og uddannet designer. Allerede i studietiden blev hun optaget af Holger Bloms liv og værk, og det er hendes omfattende research, hvor hun bl.a. på Det Kongelige Teater har fundet flere glemte kostumer fra Bloms hånd.

Kjolen, der anes i forgrunden, lavede Holger Blom til dronning Ingrid til et statsbesøg i Thailand.

»Det er Marianne Verges arbejde, der også udmønter sig i, at Museum Skanderborg laver denne udstilling,« siger museumsinspektør Charlotte Abildgaard Paulsen, der bl.a. har skrevet alle teksterne til udstillingen.

Og det er også hende, der her fortæller historien om Holger Blom:

Han blev født i Skanderborg i 1905. Som et udpræget ønskebarn. Hans forældre, Christian Blom og dennes meget yngre kone Julie Blom, havde længe ventet på at få et barn og havde allerede oplevet tragedien at miste en nyfødt.

Christian Blom var søn af Andreas Blom, der grundlagde maskinfabrikken A. Blom, der lå, hvor Kulturhuset ligger i dag. Grundlægger og landbrugsmaskinbygger Andreas Blom blev et personligt symbol på den begyndende industrialisering i Skanderborg. A. Blom blev til A. Blom & Søn, da Christian fulgte i sin fars fodspor, og fabrikken var i mange år Skanderborg største arbejdsplads.

Julie var datter af byens bankdirektør, så Holger Blom blev født ind i provinsbyens øverste lag.

På samme måde som Christian havde fulgt Andreas ind i produktionen af landbrugsmaskiner, var det meningen, at Holger skulle følge Christian.

Et følsomt barn

Men Holger Blom var et følsomt barn, der tidligt følte sig anderledes og ikke ønskede at drive familievirksomheden videre. Allerede som barn var det tøj og teater, der var målet for hans drømme. Den anderledes – og altid velklædte dreng – tegnede fine damekjoler, og syede tøjet til lillesøsterens dukketeater. Det var teatret og moden, der trak.

Forældrene forstod godt, at maskinbranchen ikke var noget for Holger. Det mente de dog heller ikke, at modebranchen var.

»Hvad vil du så, lille Holger,« spurgte de.

Kompromiset blev, at Holger kom på Katedralskolen i Aarhus. Det gik nu ikke så godt – han dumpede. Formentlig fordi hans mor døde, da Holger var i Aarhus som 14-årig. Hans far flyttede derefter Holger til Odense, hvor han tog sin studentereksamen.

»Hans far var på ingen måder fordømmende, kan vi se af de brevvekslinger, der er bevaret. Men han fik jo nok en uønsket nyhed, da det blev afsløret, at Holger havde haft et forhold til en mand i Odense,« siger museumsinspektør Charlotte Abildgaard Paulsen.

Ønsket om en symaskine

At Holger Blom og Bodil Kjer havde et yderst tæt forhold til hinanden, dokumenterer bl.a. et brev, som Blom sendte hjem til Kjer fra hans årlige ferietur til Venedig. Brevet er med i den omfattende biografi, som Marianne Verge har skrevet: »Kæreste elskede Bodil! Endelig bliver der en Dag for mig selv, saa jeg kan sende dig en lille Hilsen. Ja, jeg kan saamænd aldrig få lov at tulle omkring uden Aftale, og jeg elsker det sådan; Fred faar jeg ikke før jeg ligger tre alen under Jorden.« Herefter fortæller Blom, hvad hans program for de kommende dage byder på, inden han slutter brevet ret personligt med, hvad resten af ferien skal gå med: »saa har jeg ogsaa tænkt mig at holde mig i Sengen en Uge, lade mig undersøge i de nedre Regioner, da jeg bilder mig ind, at jeg gaar med noget der, haaber ikke, det er noget alvorligt.«

Efter det var det Holgers store drøm at komme til København for at lære at sy. Den idé var faderen fra maskinfabrikken stadig ikke med på, så Holger Blom vendte tilbage til Skanderborg, og et nyt kompromis blev, at Holger i stedet for jern og metal fik jakker og metervarer og kom i lære som manufakturhandler i Skanderborg.

Efter endt læretid rejste Holger Blom til København for at læse tysk på universitetet. Det holdt han til i et semester.

»Så skrev Holger hjem til far, at han var droppet ud, og at han i høj grad ønskede sig en symaskine,« fortæller Charlotte Abildgaard Paulsen.

Symaskinen fik han. Og landbrugsmaskinfabrikanten accepterede sin søns beslutning om at forlade universitetet for at blive modeskaber.

I hovedstaden viste den unge Blom hurtigt talent for at omgås de rigtige mennesker og syede med succes et par kjoler til nogle af hovedstadens indflydelsesrige kvinder.

I 1929, da Holger var 24 år, døde hans far pludseligt.

Og det var for arven efter sin far, at Holger Blom åbnede sin modesalon. Han skabte sit atelier med forgyldte spejle fra gulv til loft og fløjlsklædte bænke – som en dansk udgave af de store franske modehuse. Skønt Holger Blom aldrig egentlig havde lært håndværket at sy, havde han en intuitiv fornemmelse for det, og i salonen ansatte han nogle dygtige syersker. Selv havde Blom et sikkert øje for skønhed, som forvandlede alt, han rørte ved.

Fra slutningen af 1930’erne var Blom førende i dansk mode, præcis som hans elev, Erik Mortensen, senere skulle blive det i Paris.

Venindearmbånd

Gennem salonen blev Holger Blom hurtigt gode venner med flere fruer fra de højere lag. Ikke mindst kongelig skuespiller og diva Bodil Kjer, og snart ville mange skuespillerinder have deres kostumer til scenen og kjoler til privaten syet af Holger Blom. Bodil Kjer blev hans muse, og hun betingede i sine kontrakter med Det Kongelige Teater, at hendes kostumer skulle sys af Holger Blom.

»Holger Blom gik altid med et armbånd. Og Bodil Kjer gik med et magen til. Det siger jo da noget om deres forhold,« fortæller Charlotte Abildgaard Paulsen.

Holger Blom var dansk modes førstemand op gennem 1940’erne og 1950’erne. Han var en kunstner på sit felt. Han tryllede med stoffer og draperinger, skabte kjoler med perfekte udskæringer, detaljer og forførende fald, der fremhævede de kvinder, som skulle bære dem.

»Han kunne fremhæve det, der skulle fremhæves. Og skjule det, der skulle skjules. En af hans kunders ægtemand sagde: ”Javel, kjolen er dyr, med din bagdel sidder jo nu også flere centimeter højere oppe i den kjole.” En anden ting, han mestrede, var at sætte sig ind i de roller, hans kostumer skulle bruges til. Skulle figuren danse, var kjolen lavet til det, eller skulle rollen svinge med armene, var tøjet syet, så det kunne lade sig gøre,« siger Charlotte Abildgaard Paulsen.

Desværre er de fleste af hans værker borte i dag. Kasseret efter endt brug – eller fordi modestrømmen tog en anden retning. I dag er kreationer fra Bloms hånd mange penge værd – de er samleobjekter, der skifter ejere til skyhøje priser på auktion.

Og nu udstilles de altså også på museum. Det Kongelige Teater har heldigvis bevaret en række af de kostumer, Holger Blom designede til teaterbrug. På teatret troede de kun, at de havde 24 kjoler tilbage. Men efter at Marianne Verge og nogle af Bloms syersker har været alt igennem, kan 80 kostumer nu påsættes mærkaten ”Blom-kreation”.

Eksotiske jakkesæt

Rig blev Holger Blom ikke. Ofte var der lavvande i kassen og ubetalte regninger hos leverandører. Mange Holger Blom-kreationer gik rundt i København uden nogensinde at være blevet betalt for.

»Simpelt hen fordi Blom glemte at sende regningen, eller ægtemændene ikke ville betale. Han kunne også selv være så begejstret for en kjole, at han gav f.eks. et sjal med i købet. Han var også sådan, at han ikke bare ville sy en kjole til en kunde – han ville stå for hele hendes garderobe,« siger Charlotte Abildgaard Paulsen.

At Holger Blom var homoseksuel, var ingen hemmelighed, selv om det ikke var noget, man skrev om i bladene. Alle vidste det. Ellers behøvede de blot kaste et blik på hans eksotiske jakkesæt i syrenfarvet silke.

»Jens Otto Krag skulle således have sagt til sin kone, skuespiller Helle Virkner, at han ikke var så vild med, at hun så tit lod sig se med Holger Blom ude i byen, for hvad tænkte folk ikke. ”Rolig”, svarede Helle Virkner. ”Alle ved, at Holger Blom ikke er til kvinder”. Hvorefter Krag svarede: ”Det ved socialdemokrater ikke”«, fortæller Charlotte Abildgaard Paulsen.

Efterhånden fik også kongehuset øjnene op for Holger Blom. I slutningen af 1950’erne blev han Kgl. Hofleverandør, og han blev dronning Ingrids foretrukne designer af gallakjoler og dragter til officielt brug. Og det var ikke så lidt af en fjer i hatten, da Holger Blom i 1964 fik til opgave at sy den purunge prinsesse Anne-Maries brudekjole og resten af udstyret, da hun skulle giftes med den græske kong Konstantin i Athen.

Ingrid – den sidste kunde

Det var dronning Ingrid, som en martsdag i 1965 blev Holger Bloms sidste kunde. Hun var mødt frem i salonen til en prøvning, men Holger var meget sløj, og dronningen sendte ham på hospitalet. Han kom aldrig tilbage.

Hans elev og højre hånd, Jørgen Bender, førte salonen videre, bl.a. med den senere dronning Margrethe som kunde. Men stangtøj og færdigsyet konfektion begyndte at vinde indpas og overtog markedet. Kundekredsen blev snævrere. Og på teatret blev det efterhånden for dyrt med couturekjoler. Salonen endte med at gå konkurs.

Udstillingen om Holger Blom på Museum Skanderborg udstiller bl.a. Holger Bloms kostumer, der er udlånt af Det Kongelige Teater. Der er også en af dronning Ingrids kjoler.

Benedikte åbner udstilling

»Vi har et fantastisk samarbejde med Det Kongelige Teater, ligesom vi har det med Marianne Verge. Alt i alt har vi lavet et stort nedslag om en person, der var langt mere kendt i København og modeverdenen, end han var i Skanderborg,« siger Charlotte Abildgaard Paulsen.

Udstillingen om Holger Blom har fået økonomisk støtte af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond samt af Manufakturhandlerforeningen i Kjøbenhavns Almene Fond.

Udstillingen åbner for offentligheden lørdag. Men allerede i dag erklæres den for åben af prinsesse Benedikte, der ankommer til museet i Adelgade kl. 16.

Udstillingen vises frem til udgangen af 2018.

Moralen af historien om Holger Blom er:

»Alt kan ske, for den der forfølger sine drømme.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Myter og fakta om aldersdiskriminering af seniorer på arbejdsmarkedet

Poul Grosen | Rasmussen, cand.mag., selvstændig ved www.seniorvejen.com Højbjerg
Seniorgruppen er en kompleks størrelse, og barriererne for den findes både hos arbejdsmarkedets parter, hos politikerne og hos seniorerne selv.

Debat: Aarhus er blandt de mest erhvervsfjendtlige kommuner

Kasper Daae, byrådskandidat Liberal Alliance Aarhus
Kun hvis vi skaber et attraktivt miljø for virksomhederne, kan vi sikre, at der i fremtiden er råd til ordentlig kommunal service, skoler og meget mere. Aarhus.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her