*

Politi og retsvæsen

Flere indbrud end normalt i Østjylland

Der har været mange indbrud i hele Østjylland på det seneste, og snart er det efterårferie.

Man kan selv gøre en hel del for at hindre, at det er ens eget hjem, det får uvelkomment besøg. Arkivfoto: Mik Eskestad

Det er velkendt, at når husejerne holder ferie, har indbrudstyvene travlt.

Og måske var det en optakt til sådan en alternativ arbejdsuge i efterårsferien, da indbrudstyve havde nogle usædvanligt travle dage i den forgangne weekend.

Alene lørdag og natten til søndag blev der registreret 19 indbrud i Randers, Hadsten og hele Aarhus-området, og også fredag og natten til lørdag modtog Østjyllands Politi anmeldelser om indbrud.

»Det er flere end normalt, men de seneste par dage har det heldigvis set lidt bedre ud,« siger vicepolitiinspektør Lennart Glerup, Østjyllands Politi.

»Men det er ikke usædvanligt, at der kommer flere indbrud, når det bliver tidligere mørkt. Dels kan man som indbrudstyv se, om der er lys i huset og dermed formentlig nogen hjemme, dels kan man bedre komme uset op til huset.«

Han fortæller, at politiet var ude ved samtlige indbrud for at sikre sig spor og samtidig se, om der var nogle særlige kendetegn, der gik igen. Også politiet kender nogle af sine lus på travet.

»Nogle gange kan vi se, at det er en gammel kending, der har været på spil, andre gange er det nogle, der har været på togt,« siger han.

Ingen af indbruddene er endnu  opklaret - det tager tid at få undersøgt de indsamlede spor.

Man kan selv gøre en hel del for at hindre, at det er ens eget hjem, det får uvelkomment besøg, mens man er på efterårsferie, siger Lennart Glerup.

»Inden man tager af sted, kan man gå en tur rundt om huset og se det hele med et indbrudstyvs øjne. Kan man genne vinduerne f.eks. se elektronik og smykker, der ligger frit fremme, er det en god ide at fjerne det. Der er ingen grund til at friste. Desuden skal man fjerne de redskaber, som tyvene kan bruge til at komme ind med. Det kan være en stor sten eller en rive - og man skal sørge for at låse sit skur. Man skal egentlig bare bruge sin sunde fornuft,« siger han.

»Det kan også være en god ide at lade lidt opvask stå og noget legetøj flyde. Desuden kan man sørge for at lade noget lys brænde. Vigtigt er det også med nabohjælp, det anbefaler vi i høj grad. Fortæl naboerne, hvis man tager væk, og få dem til at holde ekstra øje.«

Ofte er folk opmærksomme, hvis de kan se en bil, der kører søgende rundt i et område eller andre, der udviser mistænkeligt adfærd.

»Tag nummeret på bilen, og ring til os på 114. Det er en stor hjælp for os at få tip fra borgerne, så vi har noget meget konkret at gå efter. Får vi et registreringsnummer, kan alle de biler, vi har ude at køre, holde øje,« siger vicepolitiinspektøren.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Det nye Museum Ovartaci

Thomas Medom, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, politisk Leder for SF-Aarhus
Det er en mærkesag for SF, der endelig bliver til virkelighed, når byrådet beslutter, i hvilken form Museum Ovartaci skal videreføres.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Jeg var ked af bare at kukkelure i min lejlighed

Der er stort behov for et sted for socialt udsatte i Grenaa. Byens nye værested er stuvende fuld af ensomme ældre, misbrugere, hjemløse og psykisk sårbare. Den brogede flok har nu fundet et fællesskab og frirum i Café Grenaa.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her