*

Politi og retsvæsen

Stof-kurser for dørmænd skal hjælpe i kampen mod narkotika i nattelivet

Aarhus Kommune, Østjyllands Politi og byens restauratører står bag kursusrækken.

ArkivFoto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Foto

Et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Østjyllands Politi og byens restauratører skal klæde dørmænd og ledere fra nattelivet på til at håndtere problemer med euforiserende stoffer.

De tre aktører arrangerer i 2017 tre overbygningskurser, som – på de aktive i nattelivets opfordring – alle handler om stoffer, hvor man har efterspurgt mere viden.

Mandag afvikles det andet af de tre kurser.

Her bliver der med udgangspunkt i konkrete eksempler fra nattelivet undervist i håndtering af stoffer, aflæsning af adfærd, førstehjælp, rusmiddelpåvirkede, drukneulykker og tilkaldelse af beredskab.

Hos politiet ser man meget positivt på samarbejdet.

»Vi ved, der er stoffer derude. Dermed ikke sagt, at det er et stort problem, men vi ved, de er der. I første omgang handler kurserne her om at mindske omfanget af stoffer i nattelivet, og jo flere vi er til at holde øje, jo lettere kan vi komme stofferne til livs. Dørmændene er jo derude, og med de her kurser kan de blive klædt på til at spotte påvirkede gæster,« siger René Raffo, fungerende politiinspektør for efterforskning ved Østjyllands Politi.

Flerårigt samarbejde

Samarbejdet mellem kommunen, politiet og restauratørerne har eksisteret i årevis. Det blev dannet for at håndtere problemer i samfundet, der ofte kommer til udtryk i nattelivet, som eksempelvis bandeproblemer og stoffer.

Alexander Gantzler, som er medejer af bl.a. Bernhardt Natklub og Kupé, repræsenterer restauratørerne i samarbejdet, og han ser meget positivt på den indsats, der bliver gjort for at uddanne medarbejderne på nattelivets beværtninger.

»Vi vil gerne bevare det generelt sikre natteliv, vi oplever som restauratører. Her er samarbejdet vigtigt, for det nytter ikke, hvis det kun er enkelte steder, der råber op. Vi må stå sammen, og her er kurserne vigtige, både i relation til at bekæmpe stoffer og også for at skabe et bedre og mere sikkert arbejdsmiljø i nattelivet,« siger Alexander Gantzler.

Kurser til alle medarbejdere

Alexander Gantzler peger også på, at et bedre og mere sikkert arbejdsmiljø også er med til at skabe en tryghed for gæsterne i det aarhusianske natteliv. Netop trygheden for gæsterne er vigtig for kommunen, som også sætter stor pris på samarbejdet.

Tryg by

»Aarhus skal være en tryg by, og det gælder ikke mindst i vores natteliv, hvor rigtig mange, især unge mennesker, hygger sig og fester. De skal opleve, at det er trygt at gå i byen i Aarhus, og derfor vil vi sørge for, at dørmænd og andet personale på værtshuse og natklubber forstår at gribe ind over for ulovlige rusmidler,« udtaler borgmester Jacob Bundsgaard (S) i en pressemeddelelse.

Foruden de tre kurser for ledere og dørmænd afholdes også to basiskurser for medarbejdere som bartendere, garderobepersonale med flere, som giver en generel introduktion til det at arbejde i nattelivet.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Det nye Museum Ovartaci

Thomas Medom, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, politisk Leder for SF-Aarhus
Det er en mærkesag for SF, der endelig bliver til virkelighed, når byrådet beslutter, i hvilken form Museum Ovartaci skal videreføres.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Jeg var ked af bare at kukkelure i min lejlighed

Der er stort behov for et sted for socialt udsatte i Grenaa. Byens nye værested er stuvende fuld af ensomme ældre, misbrugere, hjemløse og psykisk sårbare. Den brogede flok har nu fundet et fællesskab og frirum i Café Grenaa.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her