*

Politi og retsvæsen

To mænd har været fængslet i ni måneder i mørklagt sag

Anklagemyndigheden kan ikke oplyse, hvad to mænd, som sidder fængslet i mørklagt sag, er sigtet for.

To mænd, der siden 16. januar har siddet fængslet i en mørklagt sag, har fået forlænget varetægtsfængslingen yderligere fire uger.

Grundlovsforhøret samt de efterfølgende retsmøder om forlængelse af fængslingen er sket bag såkaldt dobbeltlukkede døre ved Retten i Aarhus.

Det betyder, at det ikke er muligt at få oplyst, hvad mændene er sigtet for.

Ifølge Ritzaus oplysninger er sagen relateret til terror. Hvilken form for terror, der er tale om, vides ikke.

Advokaturchef Jacob Balsgaard Nielsen fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi oplyser, at de to mænd har fået forlænget fængslingen med fire uger.

Andet kan han ikke oplyse om sagen.

Hvordan de to mænd stiller sig til sigtelsen er også uvist.

Jyllands-Posten har tidligere skrevet, at det drejer sig om to danske statsborgere med somaliske rødder.

Ifølge avisens oplysninger har de to mænd relationer til det islamistiske miljø i den engelske by Manchester.

Byens islamistiske netværk kom i politiets søgelys, da Salman Abedi, en britisk statsborger med libysk baggrund, detonerede en bombe ved en koncert med sangerinden Ariana Grande i Manchester Arena 22. maj.

Den militante gruppe Islamisk Stat hævdede efterfølgende at stå bag angrebet.

Det er uvist, om der er nogen forbindelse mellem bombesprængningen i Manchester og de to fængslede i Danmark.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Politisk velfærdsplat

Uffe Lindum, Damledet 21, 8350 Hundslund
I et og alt kan jeg bekræfte essensen af det indlæg, Inge Meyer i Tilst 8/9 havde i JP.

Debat: Efterlyses: Social fornuft på de aarhusianske byggepladser

Poul-Henning Vietz, kredsformand i TEKNIQ-EL-Aarhus
Lærlinge er en mangelvare. Det gælder inden for rigtig store dele af installations- og byggebranchen og skyldes ikke mindst, at alt for lille en del af de unge vælger at tage en erhvervsuddannelse.

Debat: Problemet med socialt arbejde

Ali Aminali, socialrådgiver, byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti, Mårslet
Vi bør kræve mere af den sociale indsats i Gellerup. Især når man tager alle de penge, der smides i prestigeprojektet, i betragtning.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her