*

Politi og retsvæsen

Unge mænd spyttet i hovedet og truet med kanyler af påvirket duo

Politiet har en god formodning om, hvem manden og kvinden er.

Tre unge mænd i starten af 20'erne blev sent onsdag eftermiddag overfuset af to personer på Store Torv i Aarhus, oplyser Østjyllands Poltii.

De unge mænd kom gående over torvet klokken 17.20, da en mand og en kvinde pludselig kom løbende hen mod dem. Her sparkede de to til mændenes paraplyer og råbte skældsord efter dem.

»Både mand og kvinde var tydeligt påvirket af stoffer,« lyder det i politikredsens døgnrapport.

Efterfølgende spyttede manden en af de unge mænd i ansigtet, hvilket fik de tre kammerater til at gå deres vej.

Manden og kvinde valgte dog at følge efter og åbnede for en taske med kanyler, som de truede mændene med.

Da en af de unge mænd begyndte at filme episoden, reagerede manden og kvinden med at slå ud efter dem.

På et tidspunkt kom der to vagter til stedet, hvilket fik manden og kvinden til at forsvinde.

Ifølge Østjyllands Politi kom ingen personer til skade ved hændelsen. Politiet oplyser desuden, at det har en »god formodning« om, hvem de to gerningsmænd er.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Borgerinddragelse skal prioriteres højere

Knud N. Mathiesen, byrådsmedlem (DF)
Borgerinddragelse skal prioriteres højere i det kommende nye byråd i Aarhus Kommune.

Debat: Giv aarhusianerne en grøn garanti ved nye bebyggelser

Anja Rehfeld Bærentsen, by- og regionsrådskandidat (K), bestyrelsesmedlem i Århus, Konservative Vælgerforening
Hvis vi kun tænker på økonomi og på at maksimere antallet af borgere i nybyggerier, er der risiko for, at vi glemmer selve sjælen i Aarhus.

Debat: Mikrolån Aarhus: Intelligent aktivering

Thomas Medom, rådmand for Sociale Forhold & Beskæftigelse (SF)
Mikrolån kan være en gave til borgere, der skal i beskæftigelse. Ordningen er en succes, og det skyldes en stram lovgivning, at den ikke er blevet mere udbredt.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her