*

Politi og retsvæsen

Mand fængslet for drabsforsøg i aarhusiansk bandekonflikt

3. juni blev der skudt ved Bispehaven i Aarhus. En femte person er nu sigtet i sagen, oplyser politiet.

En 21-årig mand, der er sigtet for drabsforsøg i forbindelse med en skudepisode i Bispehaven i Aarhus 3. juni, er fredag varetægtsfængslet til 30. juni.

Det oplyser politiet.

Hændelsen skete i forbindelse med den verserende bandekonflikt mellem Loyal to Familia og nogle lokale grupperinger.

Fire personer sidder allerede fængslet i samme sag. De er ligeledes mistænkt for blandt andet drabsforsøg.

Politiet mener, at de med skud forsøgte at dræbe flere personer på Bispehavevej. Der var nærmest tale om et drive-by skyderi.

Kort forinden var to personer bevæbnet med stik- og slagvåben løbet ind i en butik på Ekkodalen for at lede efter folk fra andre grupperinger.

Politiet oplyser, at de fem sigtede er en del af den lokale gruppering, der holder til i Brabrand, som også ligger i den vestlige del af Aarhus.

Grundlovsforhøret mod den 21-årige fredag blev holdt for lukkede døre.

Manden nægter sig skyldig, og han har valgt ikke at kære kendelsen til landsretten.

Siden slutningen af maj har den vestlige del af Aarhus været præget af, at banden Loyal to Familia forsøger at slå rødder i byen.

Det har skabt spændinger, og skyderiet natten til mandag er det fjerde siden 3. juni.

De mange episoder har ført til over 100 anholdelser med relation til bandeurolighederne.

Politiinspektør Michael Kjeldgaard fra Nationalt Efterforskningscenter, der hører under Rigspolitiet, oplyste forleden, at Loyal to Familia på landsplan er ved at være af en "betydelig størrelse".

Politiets teori går på, at banden, der udspringer fra Nørrebro i København, forsøger at udvide for at få flere indtægter på de kriminelle markeder.

Og her er valget i første omgang faldet på Aarhus.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Hvornår er det fondssvindel?

Per Hovgaard
Det er et brud på min retsbevidsthed, hvis Erhvervsstyrelsen slipper af sted med at give grønt lys til, at Aarhus 2017 kan modtage 24,8 mio. kr. fra en fond, som er oprettet af Aarhus Kommune.

Debat: Aarhus skal gå forrest i kampen mod psykiske lidelser

Thomas Medom, politisk leder for SF i Aarhus, social- og beskæftigelsesrådmand
Flere og flere unge aarhusianere rammes af psykiske lidelser som stress og angst.
Restauranter

Casablanca ligner sig selv

Casablanca er genåbnet efter en renovering. Den klassiske franske caféstil er intakt, og køkkenet leverer på et pænt niveau, selv om alt ikke lykkes til perfektion.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her