*

Politi og retsvæsen

Anklager ser bandeopgør som motiv for bombe i kælder

En sprængfarlig bombe i en vaskekælder var ifølge anklager tiltænkt rivaliserende bandegruppering i Aarhus.

Bomben, der i oktober blev fundet i en kælder på Peter Fabers Vej i det vestlige Aarhus, skulle muligvis have været brugt som led i en verserende bandekonflikt.

Det siger specialanklager Lars Petersen, Østjyllands Politi, under sin procedure i sagen mod en 25-årig somalisk mand, der er tiltalt for at have fremstillet og besiddet en sprængfarlig bombe.

I lejligheden, hvor den tiltalte befandt sig, fandt politiet to skudsikre veste, en maske, et halsrør samt flere BlackBerry-telefoner, som var beregnet til krypteret kommunikation.

Politiet vurderer, at den tiltalte sandsynligvis tilhører den såkaldte Rosenhøj-gruppe, som siden efteråret har været i krig med Rundhøj-gruppen.

Det har udmøntet sig i knivstikkerier og overfald, og politiet har i perioder etableret visitationszoner.

- Den tiltalte har en stærk tilknytning til Rosenhøj-gruppen. Han er blevet antruffet af politiet, mens han var iført skudsikker vest. Han har været truffet på et sygehus, hvor medlemmer af gruppen tilså en såret person, forklarer Lars Petersen.

Anklageren peger også på en række tekniske beviser, der peger på den 25-årige.

Den tiltaltes fingeraftryk blev fundet på den plastikpose, som bomben lå i. Desuden er der fundet dna, der kan stamme fra den tiltalte, på et stykke køkkenrulle, som var viklet om bombens lunte.

Anklageren kræver, at den tiltalte idømmes mindst tre års ubetinget fængsel samt betinget udvisning af landet.

Den tiltalte nægter sig skyldig.

Han erkender at have haft sin gang i en lejlighed i den opgang, hvor bomben blev fundet.

Manden har forklaret, at han opbevarede hash og skunk i lejligheden i nogle fryseposer. Det kan ifølge den tiltalte være en af de poser, der er havnet omkring bomben.

Hans forsvarer, Lars Henriksen, mener, at dommeren og de to domsmænd skal frifinde hans klient for anklagen om fremstilling af en bombe.

- De tekniske beviser er svage, siger han i sin procedure.

At den tiltalte har sat sit fingeraftryk på en plastikpose, der bruges til opbevaring af bomben, er ifølge forsvareren ikke tilstrækkeligt bevis til at dømme den 25-årige.

Forsvareren hæfter sig også ved, at beboeren i opgangen, der anmeldte fundet af bomben, ikke har kunnet udpege den tiltalte som manden, han så kort før fundet af bomben i kælderen.

Tilhørsforholdet til en bandegruppering er ifølge forsvareren heller ikke sandsynliggjort.

- Det holder næppe i byretten, at man stemples som banderelateret bare fordi, man møder op hos en person, der er såret af knivstikkeri, siger han.

Der afsiges dom i sagen ved Retten i Aarhus 1. maj.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Statslige midler havner hos FN: Ulandsbistand til København

Otto Hansen, pensionist, professor emeritus Hadsten
I en meget ærlig og afslørende artikel i Politiken 11/8 fortæller journalist Jacob Svendsen, at staten årligt betaler 175 mio. kr. til husleje, vedligeholdelse og it til en række FN-kontorer i Københavns Nordhavn med op imod 1.500 ansatte personer.

Gode resultater i Sverige: Aarhus skal have en social investeringsfond

Thomas Medom, politisk leder for SF i Aarhus, social- og beskæftigelsesrådmand
SF foreslår, at Aarhus får en såkaldt social investeringsfond efter svensk forbillede

Trafik: Aflivning af befolkningens transportmuligheder

Hanne Skovrup , førtidspensionist Balle
I mange kommuner amputeres og kvæstes den trafikale infrastruktur.
Restauranter

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.

Golfmad til favorable priser

Restaurant Unico serverer enkle retter i en lettere forfinet udgave – til lave priser. Det lykkes ganske godt, i hvert fald et stykke hen ad vejen. Til gengæld er betjeningen haltende og usikker.

China Wok House er flyttet

I mere end 40 år har China Wok House forsynet aarhusianerne med sprøde forårsruller og dybstegte rejer. Nu er restauranten flyttet ned til åen.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her