*

Politi og retsvæsen

20-årige Camilla blev voldtaget: »Jeg var en dukke, ikke et menneske«

Voldtægt: Til trods for en stigning i anmeldelser går mange kvinder stadig rundt som anonyme voldtægtsofre tynget af selvbebrejdelse og skam. For den 20-årige Camilla skulle en skæbnesvanger nat i Bulgarien forblive en hemmelighed. Takket være psykolog, familie og venner er hun i dag kommet stærkere ud på den anden side.

Camilla ønsker at være anonym og navnet er opdigtet. Kvindens rigtige navn er redaktionen bekendt. Foto: Casper Dalhoff

Da døren lukker sig bag Camilla, når hun kun lige at registrere, at der ikke er andre i lokalet, før hun bliver smidt på sengen.

Jeg følte, at jeg ikke kunne gøre modstand. For mig handlede det om overlevelse. Om at ligge stille og vente på, at det hele var overstået.

»Hvad laver du?« griner hun nervøst til den ene. Da de begynder at tage tøjet af hende, siger hun stop. Flere gange. Men fyrene reagerer ikke. De ignorerer Camilla fuldstændig.

JP Aarhus har besøgt den 20-årige Camilla i Aarhus-området. Hun har indvilliget i at dele sin historie, i håbet om at den kan inspirere andre ofre for voldtægt til ikke at gå alene med skammen, men række ud. Sidste sommer tog hun til Bulgarien med tre veninder på sin første rigtige udlandsrejse uden familien.

En aften, hvor pigerne er til fest, er Camilla ikke rigtig i stemning og vil hjem at sove. Pigernes hotel ligger nogle hundrede meter væk, så hun beslutter at gå selv. På vejen hjem stopper hun ved et pizzeria for at få noget natmad, da nogle tyske fyre råber hende op:

»Kan du ikke huske, at vi festede med dig i går,« spørger de kækt. De vil have Camilla med til en stor fest på deres hotel. Efter nogen tid bliver hun overtalt og de følges ned til hotellet, hvor de siger, at Camilla skal sige et andet navn end sit eget i receptionen for at komme op til festen på 4. etage. I mellemtiden vil de købe noget alkohol til festen.

Et levende mareridt

»Det virkede mærkeligt, men jeg var lidt beruset og beslutter at tage elevatoren op til 4. etage. Da jeg går ud på gangen, er der ingen larm, så jeg tænker – nej – det her skal du ikke, du skal ned nu, for her er ikke nogen fest.«

Camilla går igen mod elevatoren, som fyrene i samme øjeblik er på vej op med. »Aah, there you are,« siger de begejstret, da de ser hende ved indgangen til elevatoren. Det lykkes dem herefter at lokke Camilla med ind til fest på deres værelse. På skift voldtager de to fyre hende. Undervejs begynder hun at græde. Camilla forsøger at skrige, men der kommer ingen lyd ud.

»Jeg var i chok og gik mentalt ned. På et tidspunkt slår den ene mig, og der tænker jeg, at hvis han slår mig igen, så besvimer jeg. Jeg følte, at jeg ikke kunne gøre modstand. For mig handlede det om overlevelse. Om at ligge stille og vente på, at det hele var overstået.«

Midt i voldtægten lykkes det Camilla at råbe STOP, hvorefter den ene på gebrokkent engelsk blot svarer: »You are not finished

»Den sætning løber mig stadig koldt ned ad ryggen. De følte jo, at jeg var en luder, de havde samlet op fra gaden, som de kunne gøre med, hvad de ville. De kaldte mig de klammeste ting. I deres øjne var jeg ikke et menneske, men en dukke. Jeg var ingenting.«

Efter en halv time lykkes det Camilla at komme i tøjet, men på vej ud af døren, tager den ene tager kvælertag på hende. Med ryggen mod muren forsikrer han hende om, at det ikke er sidste gang.

»Jeg får revet mig væk, og så løber jeg bare. Den dag i dag ved jeg ikke, hvordan jeg kom hjem, for jeg kendte ikke vejen.«

Sagde det ikke til nogen

Seksual-forbrydelser i Aarhus

Seksualforbrydelser defineret som voldtægt, blufærdigheds-krænkelse ved beføling og blotteri etc.:

Antal anmeldte seksualforbrydelser i 2016: 226. En stigning på 44 pct. i forhold til 2015.

Antal sigtelser for seksualforbrydelser i 2016: 119. En stigning på 38 pct. i forhold til 2015.

Antal voldtægtsanmeldelser  i 2016: 49. En stigning på 53 pct. i forhold til 2015.

Antal sigtelser for voldtægt  i 2016: 26. En stigning på 50 pct. i forhold til 2015.

Kilde: Danmarks Statistik

På vej tilbage får hun fat på en af sine veninder, der møder hende hjemme på hotellet. Camilla er fuldstændig opløst, men har svært ved at finde hoved og hale i, hvad der er sket. Hun var jo selv gået med fyrene, tænker hun. Veninden vil straks melde dem til politiet, men tanken om at se fyrene igen skræmmer Camilla.

I stedet putter veninden hende. Da de andre piger kommer hjem, vågner Camilla igen og skal tisse. Hun bløder fra underlivet, og på den ene balle lyser et kraftigt rødt aftryk af en mandehånd. Hendes veninder kigger vantro på aftrykket.

»Jeg begyndte at græde igen. Indtil det tidspunkt tror jeg ikke rigtig, nogen af os forstod, hvor alvorligt det var.«

Da pigerne kom hjem til Danmark, holdt Camilla overgrebet for sig selv.

»Jeg tænkte, at mine forældre ville blive rigtig kede af det, hvis jeg sagde noget. Måske ikke skuffede, men jeg følte jo stadig skyld. Hvad nu, hvis ikke jeg var gået alene hjem? Jeg har jo tit fået at vide af mine forældre, at man ikke skal gå alene hjem fra byen. Desuden var det min første ferie på egen hånd, så tanken om, om jeg nogensinde fik lov at rejse igen, spillede også en rolle.«

Men blot nogle uger efter hjemrejsen bryder Camilla sammen. På Smukfest har en gruppe drenge spurgt hende, om hun vil med over i en bar. Camilla får et angstfald.

»Det var første gang, jeg havde fået noget at drikke siden Bulgarien, så følelserne sad uden på tøjet. Jeg sagde nej og måtte gå grædende derfra.«

Efter episoden tvang veninderne Camilla til at fortælle forældrene, hvad der var sket i Bulgarien. Tre måneder efter, at overgrebene havde fundet sted, begyndte hun hos en psykolog.

Flere anmelder seksuelle overgreb

Hvorfor gå med?

»Det værste er, at jeg blaimer mig selv. Hvorfor kunne jeg ikke skrige, hvorfor slog jeg ikke fra mig? Når jeg har hørt om voldtægter, har jeg tit tænkt, at jeg ville slå igen. Men det kunne jeg fysisk ikke.«

Sammen med psykologen har Camilla vendt og drejet, hvad der overhovedet fik hende til at gå med fyrene.

»Det er selvfølgelig underligt, at jeg siger ja, når jeg ikke var helt på dupperne, men det kommer vel ned til mit selvværd og det, at fyre gerne vil én. Det handlede jo dybest set om anerkendelse,« siger hun og understreger, at hun aldrig var fulgt med, hvis hun på daværende tidspunkt vidste, at de kun ville være de tre på hotelværelset.

På grund af overgrebet går Camilla ikke længere alene hjem om aftenen.

»Jeg kunne aldrig finde på at gå alene hjem fra noget sted. Hvis jeg passerer store grupper af drenge, kan det stadig gibbe lidt i mig.«

Camilla fortæller også, at sex er blevet kompliceret af det, der er sket. Her vil det formentlig kræve en samtale eller to, når hun på et tidspunkt får en kæreste, tilføjer hun.

Psykolog har hjulpet

»Jeg har drømt om episoden, men det gør jeg ikke mere. Psykologforløbet har virkelig hjulpet mig. I starten var jeg meget på vagt, bare ved simpel berøring vendte det sig i mig, og jeg kunne vågne op med et sæt, selv over meget små lyde.«

Foruden psykologen har den vigtigste hjælp til at komme videre været familie og veninder.

»Jeg er en stærk pige og var også hurtig til at komme videre fra det her. To dejlige forældre, en bror og en god opvækst og en masse venner – det, at der er nogle for én, og at man ikke er alene.«

I dag forsøger Camilla så vidt muligt at vende det, der er sket, til noget positivt. Til sommer bliver hun student og har lige nu planer om at spare sammen til en udlandsrejse.

»Jeg har talt med psykologen om, hvorvidt jeg skulle rejse alene, og om jeg ville kunne klare det. Men her er det nok min indre stædighed, der siger, at de to røvhuller fandme ikke skal forhindre mig i at rejse ud i verden igen.«

Camilla er et opdigtet navn. Kildens rigtige navn er redaktionen bekendt.
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Udvidelse af E45 er højeste prioritet

Michael Aastrup Jensen, folketingsmedlem (V)
En udvidelse af E45 kræver, at de østjyske medlemmer af Folketinget står sammen. Dette burde kunne lade sig gøre på tværs af partiskel.

Debat: JP skyder med løst krudt

Morten Østergaard, politisk leder (R) | Rabih Azah-Ahmad, rådmand i Aarhus (R)
Restauranter

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.

Golfmad til favorable priser

Restaurant Unico serverer enkle retter i en lettere forfinet udgave – til lave priser. Det lykkes ganske godt, i hvert fald et stykke hen ad vejen. Til gengæld er betjeningen haltende og usikker.

China Wok House er flyttet

I mere end 40 år har China Wok House forsynet aarhusianerne med sprøde forårsruller og dybstegte rejer. Nu er restauranten flyttet ned til åen.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her