*

Politi og retsvæsen

Flere anmelder seksuelle overgreb

Antallet af seksualforbrydelser steg fra 2015 til 2016 med 45 pct. Antallet af sigtelser for voldtægt er fordoblet.

Fra 2015 til 2016 steg antallet af anmeldelser om seksuelle forbrydelser til Østjyllands Politi fra 126 til 226 og sigtelser fra 79 til 114, svarende til henholdsvis 44 pct. og 38 pct. Arkivfoto

Fra 2015 til 2016 steg antallet af anmeldelser om seksuelle forbrydelser til Østjyllands Politi fra 126 til 226 og sigtelser fra 79 til 114, svarende til henholdsvis 44 pct. og 38 pct.

Kigger man særskilt på voldtægter er antallet af anmeldelser steget fra 23 til 49 med en fordobling i antallet af sigtelser fra 13 til 26.

Ikke siden 2007 har antallet af anmeldelser og sigtelser været så højt i Aarhus.

Hos Østjyllands Politi er årsagen til stigningen i anmeldelser, at Rigsadvokaten har bedt landets politikredse om at registrere seksuelle overgreb på en ny måde.

Mørketal for voldtægt

»Der er indført en ny registreringspraksis i 2016, hvor vi registrerer voldtægter efter nye journalnumre. Det er vores indtryk, at der ikke er kommet flere voldtægter. Stigningen skyldes primært den nye registreringspraksis,« siger Lennart Rosenberg Glerup, fungerende vicepolitiinsspektør i Østjyllands Politi.

Hos Center for Voldtægtsofre på Aarhus Universitetshospital er antallet af henvendelser steget fra 110 i 2015 til 144 sidste år. At tallet her er højere end politiets skyldes, at centret også får henvendelser uden for Østjyllands politikreds.

Ifølge Sara Parding, der er projektleder i Center for Voldtægtsofre på Aarhus Universitetshospital, er antallet af voldtægter formentlig højere, end statistikken fortæller.

»Vi ved, at der er mange, der bliver udsat for voldtægt, som ikke melder det til politiet eller søger hjælp. Der er samtidig mange, der aldrig fortæller det,« siger Sara Parding.

»Jeg var en dukke, ikke et menneske«

Hun oplyser, at centrets tal kun dækker over voldtægter, der har fundet sted i den første uge efter overgrebet, hvor kvinder, der henvender sig senere, ikke tælles med statistikken. For voldtægter begået mod mænd modtog centret ni henvendelser sidste år. Også her vurderer centret, at der er tale om et stort mørketal, da tabuet er endnu større blandt mænd.

Sara Parding peger også på den ændrede procedure som årsag til stigningen, men hun mener tillige, at tallene vidner om, at kvinder er blevet bedre til at indberette voldtægter.

Et stigende politisk fokus og en mere ekstensiv dækning af problemet i medierne har medvirket til, at flere kvinder har været tilbøjelige til at genkende, når de bliver udsat for overgreb.

»Stigningen illustrerer nødvendigvis ikke, at der bliver begået flere voldtægter, men derimod at ofrene er blevet bedre til at indberette overgrebene. Det kan sagtens være en positiv ting, at flere er tilbøjelige til at søge hjælp. Da vi som sagt ved, at der er store mørketal på voldtægtsområdet, er det måske den bedste forklaring på de tal, vi ser nu,« siger hun.

Offer kender gerningsmand

I tallene er der også trøst at hente for de kvinder, der frygter overfald på gaden eller af manden i busken. Center for Voldtægtsofre oplyser, at ved størstedelen af de indberettede voldtægter kender offer og gerningsmand hinanden. Det er således blot 15 pct. af seksuelle overgreb, hvor der er tale om en ukendt gerningsmand. Overgrebene finder typisk sted mellem bekendte og venner eller ved personer, der har mødt hinanden til en fest. Den mindste del af indberetninger udgøres af såkaldte parvoldtægter, hvor overgrebet sker af en nuværende eller ekskæreste.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Bekymring for forurenet drikkevand hviler på et forkert grundlag

Niels Peter Nørring, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer
Richard Thomsen og John Graversgaard fra Gruppen Rent Drikkevand i Beder-Malling anslår den forsonlige tone over for landbruget i deres indlæg i JP Aarhus 19/6 om den såkaldte Beder-sag.

Debat: Børnefamilier lider under boligbyggeri i midtbyen

Sara Stegger Ledaal , cand.pæd. i pædagogisk antropologi Valdemarsgade 20 nr. 310, Aarhus C
Hvorfor tillader Aarhus Kommune byggeri i midtbyen, hvor vi i forvejen bor klos op ad hinanden?

Debat: Malingen i Mindeparken og ødelæggelse af naturen

Peter Bisgaard, civ.ing. Hornslet
Mon ikke malingen i Mindeparken skulle minde om den nutidige ødelæggelse af naturen, som mange mener, at specielt landbruget er årsag til.
Restauranter
Annonce
Annonce
Interview: »Letbanen er den bedste løsning – også i fremtiden«
Teknikrådmand Kristian Würtz (S) vil arbejde for et grønt islæt på letbanens næste etape. Trods kritik af kørestrømsmaster og skred i både budget og tidsplan på den første etape, mener han stadig, at letbanen er den bedste transportløsning i fremtiden. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her