*

Politi og retsvæsen

Østjyllands Politi efterlyser flugtbilist: Påkørte 10-årig pige

En flugtbilist påkørte onsdag morgen en 10-årig pige i Viby ved Aarhus, inden han tilsyneladende bakkede, kiggende på pigen og kørte væk fra stedet.

En 10-årig pige blev tidligt onsdag morgen påkørt af en bilist, da pigen var på vej over et fodgængerfelt i krydset mellem Skanderborgvej og Rosenvangs Allé i Viby lidt uden for Aarhus.

Ifølge Østjyllands Politi har vidner forklaret, at bilisten ramte pigen, da bilen var i færd med at dreje til højre.

Bilisten kørte efterfølgende væk fra stedet efter ulykken, der blev anmeldt klokken 07.41 onsdag morgen.

»Vi har fået forklaret fra vidner, at bilisten bagefter stoppede op, bakkede og kiggede på pigen, inden han kørte fra stedet ad Skanderborgvej med retning mod Aarhus,« forklarer Janni Lundager, kommunikationsmedarbejder ved Østjyllands Politi.

Den 10-årige pige blev kørt på skadestuen, men slap uden alvorlige, fysiske mén.

Østjyllands Politi efterlyser flugtbilisten, der beskrives som en mand på omkring 50 år, der var iført hue, briller og blå skjorte.

Han kørte i en nyere stationcar af ukendt mærke i en hvid eller grålig farve. Nummerpladen begynder med AC.

»Vi vil selvfølgelig rigtig gerne i kontakt med manden, for han er tydeligvis klar over, at han har ramt pigen. Vi hører også rigtig gerne fra andre vidner, som kan have set noget og som kan bringe os i retning af vedkommende,« siger Janni Lundager.

Østjyllands Politi kan kontaktes på tlf. 114.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Læserbrev: Realkreditten tjener 15 mia. kr. for meget om året

Vagn Sindberg, Niels Bjerres Vej 20, Højbjerg
Realkredit Danmark har afleveret 3,7 mia. kr. til Danske Bank. Et beløb, de kan undvære grundet for stort overskud.

Debat: Styr på sygehusfakta

Claus Jacobsen, journalist, kommunikationsrådgiver

Debat: Unge børnefamilier flygter fra Aarhus Kommune

Ejgil Rahbek, byrådskandidat (V)
Al byudvikling centreres i disse år til midtbyen og til områder med letbanebetjening.
Restauranter

Tilbage til traktørtiden

Efter en lidt turbulent og usikker tilværelse har Ludvigslyst manifesteret sig som et traditionelt traktørsted nær Julsø ved Silkeborg.
Annonce
Guides til Aarhus
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye bands

Modest er på vej til Roskilde

Efter fire års udvikling er Aarhus-rockbandet blevet hyret til Roskilde Rising, og bandet har nye numre på vej, som er indspillet hos producer Jens Benz i København.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her