*

Politi og retsvæsen

24-årig overfaldet - fik knytnæveslag i ansigtet

Offeret fik en mindre flænge i læben og et blåt øje.

En 24-årig mand blev i weekenden offer for et tilsyneladende umotiveret overfald, da han blev slået i hovedet uden for 7-Eleven på Lille Torv i centrum af Aarhus.

Overfaldet skete natten til lørdag, men den 24-årige anmeldte først overfaldet sent lørdag eftermiddag.

»Ifølge den 24-årige skete overfaldet, da han var på vej ud af butikken og passerede manden, som pludselig gav ham et par knytnæveslag i ansigtet,« lyder det fra vagtchef Klaus Hvegholm fra Østjyllands Politi.

Den 24-årige fik en mindre flænge i overlæben og et blåt venstre øje ved overfaldet.

Gerningsmanden er beskrevet som en mand med et mellemøstligt udseende, omkring 22-27 år gammel og 170-175 cm høj med kort, sort hår og en spinkel kropsbygning.

Gerningsmanden talte dansk og havde ved overfaldet en blå jakke og blå jeans på.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Overgreb mod kysten

Kai Otto v. Barner, Absalonsgade 43, 2. sal, Aarhus C
Området langs Strandvejen er enestående, derved at den åbne bræmme langs kysten kun i ringe grad brydes af bebyggelse.

Debat: Bilracerbanen på Wedelslund kommer næppe ud af sit pitstop

Jørgen Warberg, Frodes Mark 14, Skovby, Galten
Efter at Tage Nielsen på vegne af den radikale byrådsgruppe tirsdag 20/6 havde meldt et klart nej tak til en Wedelslund Racerbane i et debatindlæg, skete der lige pludseligt noget på den politiske front: SF vaklede.

Debat: Formanden for Strøget svines til af kultureliten efter sin kritik af Aros

Uwe Max Jensen , Jægergårdsgade 152, Aarhus C
Formanden for Gadeforeningen Strøget i Aarhus, Lars Svendsen, har tilladt sig i et (ironisk?) indlæg i gratisavisen Aarhus Onsdag at kritisere Aros, Aarhus Kunstmuseum, herunder den tyske kunstner Katharina Grosses værk i Mindeparken.
Restauranter

Casablanca ligner sig selv

Casablanca er genåbnet efter en renovering. Den klassiske franske caféstil er intakt, og køkkenet leverer på et pænt niveau, selv om alt ikke lykkes til perfektion.
Annonce
Redaktionen anbefaler

V: Uambitiøs plan for Mølleparken

Lokalplanforslaget for Møllepark-området giver ikke de oplevelser til aarhusianerne, som var intentionen, mener Venstre. Et hostel vil give masser af liv, siger S-rådmand, der afviser kritikken.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her