*

 

Politi og retsvæsen

Mænd i fængsel for svindel med charterrejser

En omfattende sag om bedrageri med charterrejser til Egypten, gavekort til biografen og fodboldbilletter koster tre mænd fængselsstraf.

Tre mænd fra Aarhus Vest skal i fængsel for omfattende svindel på internettet med udenlandske kreditkort. Den ene af dem blev desuden udvist af Danmark.

Det fremgår af dommen i en omfattende bedragerisag, der blev afgjort mandag kl. 13 ved Retten i Aarhus.

De tre mænd på henholdsvis 23, 26 og 33 år var tiltalt for i 2014 at have købt løst af charterrejser, gavekort til biografen og fodboldbilletter på internettet med kreditkortoplysninger fra kort stjålet især i Mexico, men også i en række andre lande. Tiltalen lød på bedrageri for godt 1,5 mio. kr., og ifølge senioranklager Charles Conrad, Østjyllands Politi har de dømte tjent 320.000 kr. på deres ulovlige forretningsmetoder.

Den 33-årige palæstinenser Ali Hassan Said Abu Samra, der er afvist asylansøger, blev idømt to års fængsel og blev desuden udvist af Danmark, hvortil han samtidig fik et indrejseforbud i 12 år.

Også den 26-årige iraker Waleed Jamal Ali blev udvist, men hans udvisning var betinget med en prøvetid på to år, og han skal i fængsel i halvandet år.

Den tredje dømte, 23-årige Mohammad Rasoul Ahmad Mohammad, der er dansk statsborger, fik en fængselsstraf på to år.

Kæmpe sag om svindel med rejser bliver afgjort

Mændene var tiltalt for 75 forhold, hvoraf hovedparten handlede om indkøb af rejser, som har kostet rejseselskaber over en mio. kr.

Den 23- og 33-årige blev fundet skyldige i samtlige forhold på nær to, mens den 26-årige blev frifundet i 17 af forholdene, mens den 26-årige blev frifundet i 17 af forholdene.

Advokat Hans Kjellund, som er forsvarer for den 23-årige forstår ikke, at hans klient blev dømt for så meget.

»Der er så mange af forholdene, hvor man ikke kan påpege en direkte forbindelse. Man hænger det op på, at fordi de har gjort noget af det i forening, så har de nok gjort det hele i forening. Det, synes jeg, er problematisk,« siger Hans Kjellund.

Anklager Charles Conrad konstaterer, at selv om de dømte måske ikke i fællesskab har stået for kundekontakt, indkøb af billetter og overførsel af penge m.m. i de enkelte forhold, har anklagemyndigheden peget på flere sammenhænge imellem de tre, så det må antages, at de er involveret i alle forholdene.

Han gik efter en straf på tre års fængsel og udvisning af de to udlændinge, men er alligevel »overordentlig tilfreds« med dommen.

»Byretten har valgt at følge os så langt, at den næsten har dømt, som vi gerne ville have det og udmålt en meget lang straf,« siger Charles Conrad, der over for JP Aarhus har kaldt sagen for »den største netbedragerisag af den her type, vi har set i Østjyllands Politi nogensinde.«

Anklagemyndigheden har ført 52 vidner i sagen, der har taget 7,5 retsdage.

Ifølge Charles Conrad blev rejserne solgt i Brabrand, bl.a. i Bazar Vest, hvor vidner har fortalt, at de gik rundt iført T-shirts med logo fra Apollo Rejser og tilbød rejser til halv pris. De dømte mænd udnyttede, at der ved handel med udenlandske kreditkort kan gå op til 120 dage, før rejseselskaberne finder ud af, at der ikke er dækning på kortene. I mange tilfælde var de rejsende således kommet hjem fra ferien, når rejseselskaberne henvendte sig for at få pengene, som de rejsende desuden sagde, at de allerede havde betalt kontant til svindlerne, har Charles Conrad tidligere fortalt.

Ifølge anklageren blev rejsefidusen især brugt i juli 2014. Da den blev opdaget af rejseselskaberne, skiftede de dømte branche. Så begyndte de at købe billetter til biografture inklusive popcorn og nåede ifølge politiet at købe for 250.000 kr., inden det blev stoppet. Herefter var de på vej til at blive billethajer og købte 20 billetter til en kamp mellem FC Barcelona og Real Madrid, men de nåede aldrig til Spanien for at sælge billetterne videre, da svindlen blev opdaget.

Den 33-årige har anket dommen, mens de øvrige dømte og anklagemyndigheden endnu ikke har taget stilling til, om de vil anke.

En 24-årig mand er tiltalt i en mindre del af sagen. Han forventes at få dom den 8. februar, oplyser Østjyllands Politi.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye band
Debatindlæg

Debat: Kære energiminister: Fej venligst først for egen dør!

Kaj Jessen, formand for Hovedgård Fjernvarmeværk a.m.b.a. Søndervænget 56, Hovedgård
Drop McKinsey-rapporten, og få det på plads, du er bagud med.

Debat: Bevar Midtbyklubbens lokaler

Helle Hartmann, Christel Brajkovic , sfo-forældrerådet ved Samsøgades Skole og Midtbyklubbens brugerråd
På onsdag skal I beslutte, om I vil lukke Midtbyklubbens lokaler på Nørre Allé, eller om I vil lytte til forældre, børn, unge, ledelse og medarbejdere.

Debat: Ikke flere flygtninge til Aarhus

Knud N. Mathiesen, byrådsmedlem (DF) Sigridsvej 32, Brabrand
Det vil gå ud over de svageste borgere i kommunen.
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

Romersk indtog i midtbyen

Restaurant: Amoroma er et afslappet spisested, hvor man til rimelige priser kan smage på en række italienske specialiteter – pizzaer inklusive.

Restaurant uden vægt på service

Som det ganske rigtigt hedder i Michelin-guiden er Restaurant Pondus en lille rustik restaurant med god mad til rimelige priser. Til gengæld kunne den godt lægge mere vægt på den gode service og atmosfære.

Kreativ strandvejsmad

Restaurant: Opfindsomheden er stor på Nordrestrandvej, og serveringerne er en fryd for øjet. Samtidig er omgivelserne rare – og serviceniveauet højt.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her