*

Politi og retsvæsen

Stor svindelsag om rejser bliver nu afgjort

Punktum sættes mandag i Østjyllands Politis største bedragerisag via internettet. Tre mænd risikerer tre års fængsel – og to udvisning.

Da Østjyllands Politi i onsdags holdt nytårsbriefing, blev sagen fremhævet som et eksempel på, at internetkriminalitet er i vækst. Arkivfoto: Gorm Branderup/Polfoto

Charterrejser til Egypten, gavekort til biografen og fodboldbilletter. Tre mænd fra Aarhus Vest købte i 2014 løs på internettet med kreditkortoplysninger fra kort stjålet især i Mexico, men også i en række andre lande.

Mandag falder dommen i den omfattende bedragerisag, hvori mændene på 23, 26 og 33 år, er tiltalt for 75 forhold. Hovedparten af forholdene handler om indkøb af rejser, som har kostet rejseselskaberne over en mio. kr. Anklagemyndigheden har ført 56 vidner i sagen, der har taget 7,5 retsdage, og kræver mændene idømt tre års fængsel, samt at to af mændene bliver udvist af landet. Det oplyser anklageren i sagen, Charles Conrad, Østjyllands Politi.

»Det er den største netbedragerisag af den her type, vi har set i Østjyllands Politi nogensinde. Omfangsmæssigt er det en meget alvorlig og stor sag. Vi er oppe i den tunge ende,« siger han.

For et år siden kunne Østjyllands Politi meddele, at det gennem længere tid havde efterforsket sagen. Adresser blev ransaget, og tre mænd – to brødre og deres fætter – blev fremstillet i grundlovsforhør i januar 2015. Desuden blev en fjerde mand efterlyst. Han er en af sagens tre tiltalte, mens den yngste bror vurderes kun i mindre grad at have medvirket og således er trukket ud i en særskilt sag.

Blev billethajer

Ifølge politiet blev rejserne solgt i Brabrand, bl.a. i Bazar Vest, hvor vidner har fortalt, at de gik rundt iført T-shirts med logo fra Apollo Rejser og tilbød rejser til halv pris. De tiltalte udnyttede, at der ved handel med udenlandske kreditkort kan gå op til 120 dage, før rejseselskaberne finder ud af, at der ikke er dækning på kortene. I mange tilfælde var de rejsende således kommet hjem fra ferien, når rejseselskaberne henvendte sig for at få pengene, som de rejsende desuden sagde, at de allerede havde betalt kontant til svindlerne, fortæller Charles Conrad.

Han oplyser, at rejsefidusen især blev brugt i juli 2014. Da den blev opdaget af rejseselskaberne, skiftede de tiltalte branche. Så begyndte de at købe billetter til biografture inklusive popcorn og nåede ifølge politiet at købe for 250.000 kr., inden det blev stoppet. Herefter var de på vej til at blive billethajer og købte 20 billetter til en kamp mellem FC Barcelona og Real Madrid, men de nåede aldrig til Spanien for at sælge billetterne videre, da svindlen blev opdaget, oplyser Charles Conrad.

Da Østjyllands Politi i onsdags holdt nytårsbriefing, blev sagen fremhævet som et eksempel på, at internetkriminalitet er i vækst.

»Anmeldelsestallene falder på mange områder, men ikke her. Det er den udfordring, vi kommer til at forholde os til, og det er svære og komplicerede efterforskninger,« sagde Mariann Thomsen, chefanklager i Østjyllands Politi.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Debatindlæg

Debat: Turismens #Aarhusmodel provokerer og fascinerer

Peer H. Krsistensen , direktør, VisitAarhus
Det, der får omverdenen til at spærre øjnene op, er, at vi i Aarhus har drejet nøglen om til det traditionelle turistkontor og bl.a. flyttet informationen ud på digitale platforme.

Debat: Det er helt galt, det der foregår nu

Anne Kjeld Pedersen, formand for Birkebakkens Forældreforening, medlem af bestyrelsen i LEV Aarhus Hasselbakken 63, Hasselager
Grunden til, at budgetterne ikke rækker, er, at der er afsat for få midler.

Debat: Ny lufthavn – tusind tak til Aarhus Byråd

Preben Melgaard Kristensen, Stokrosevej 87, Beder
En ny lufthavn er i særklasse den vigtigste enkeltsag, som kommunen har.
Sankthans

Sankthansaften i Aarhus

Se, hvor der er sankthansbål i Aarhus og omegn.
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

Anmeldelse af Sårt

Restaurant: Maden er god på det nye spisested Sårt, men betjeningen er ét stort kaos. Det trækker betydeligt ned i den samlede restaurantoplevelse, og det er rigtigt ærgerligt.

Cocktails til maden – selvfølgelig

Mad skal da nydes med fantasifulde cocktails. I hvert fald når man gør det så formfuldendt, som man formår at gøre det på St. Pauls Apothek. De giver et måltid et helt andet twist.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce
Biler
Guide til de hemmelige bilnyheder
Der er meget hemmelighedskræmmeri omkring kommende modeller. Vi har jagtet en af de mest hemmelige – og fundet den. 
Se flere
Bolig
Sådan skabte familien Lykke en strandvejsvilla, der forandrede familiens liv
Familien Lykke boede i otte år i deres hus ved Strandvejen i Køge, før de opførte den tilbygning, som forvandlede et småt og ordinært hus til et rummeligt og moderne hjem. 
Se flere
Flere unge lader jobmuligheder bestemme studiet
Kig på jobmuligheder, når du vælger uddannelse, lyder opfordringen fra Aarhus Universitet og regeringen. Farlig kurs, der kan give øget frafald, advarer studenterrådet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her