*

Politi og retsvæsen

Østjyllands Politi: Udlån af betjente vil ikke kunne ses på gaden

Igen i 2016 skal Østjyllands Politi udlåne betjente til andre politikredse, bl.a. til grænsekontrol i Syddanmark.

Chefpolitiinspektør Bent Preben Nielsen og politidirektør Helle Kyndesen (i baggrunden) erkender, at nogle sager vil få længere behandlingstid, når Østjyllands Politi udlåner mandskab til andre kredse. Hvilke sager der må vente, bliver afgjort ved en »løbende prioritering«. Foto: Jan Dagø

Politiets fornemmeste opgave er at skabe tryghed og sikkerhed for borgerne. Sådan lød meldingen fra Helle Kyndesen, politidirektør i Østjyllands Politi, da hun onsdag var vært for Østjyllands Politis nytårspressemøde.

»Det betyder, at vores patruljedækning vil være fuldstændig, som den altid har været. Vi rykker ud, når borgerne har brug for det, og vi behandler alle de sager, vi kan,« tilføjede hun så.

I 2015 krævede store landsdækkende indsatser som følge af terroranslaget i København i februar og de tusindvis af flygtninge, som begyndte at strømme ind i landet i løbet af efteråret, mange ressourcer.

Østjyllands Politi udlånte ved flere lejligheder betjente til andre politikredse, og der er ingen udsigt til, at 2016 bliver meget anderledes, konstaterer chefpolitiinspektør Bent Preben Nielsen.

Bl.a. har Østjyllands Politi lige nu en række betjente udlånt til den midlertidige grænsekontrol ved grænsen til Tyskland.

»Jeg tror ikke, at der er udsigt til, at grænsekontrollen stopper lige med det samme. Vi planlægger i hvert fald efter, at vi fortsat skal derned, at vi afgiver folk,« siger Bent Preben Nielsen.

»Vi er meget væk, men vi vil fortsat køre med det samme antal patruljer, som vi hele tiden har gjort, fordi vores tilgængelighed er vigtig for os. Vi vil f.eks. også have cykelpatruljer ude i 2016,« tilføjer han.

Nogle sager ligger længere

Ledelsen i Østjyllands Politi lægger dog ikke skjul på, at udlån af betjente til de nye, store opgaver har konsekvenser.

»Jeg tror, at det er hårdest for de medarbejdere, som hele tiden er af sted og skal have familielivet til at hænge sammen derhjemme. Og så har vi selvfølgelig sager, som bliver lidt ældre, end vi gerne vil have,« siger Bent Preben Nielsen.

Helle Kyndesen understreger, at der ikke er bestemte sagskategorier, som bliver nedprioriteret.

»Nogle sager venter man lidt længere med at gå i gang med, men det sker ved en løbende prioritering. Andre sager er så alvorlige, at vi absolut ikke lader dem ligge. Hvis der er alvorlige forbrydelser mod personer, drabssager og den slags, bliver de selvfølgelig prioriteret højest,« slår hun fast.

I 2015 har bl.a. også indbrud været prioriteret højt i Østjyllands Politi. Det vil også være tilfældet i 2016, ligesom bl.a. økonomisk kriminalitet, antiradikalisering og rocker- og bandekriminalitet vil blive vægtet højt.

Hverken Østjyllands Politi eller Rigspolitiet ønsker at oplyse, hvor mange betjente Østjyllands Politi afgiver til grænsekontrollen, men Rigspolitiet oplyste i en pressemeddelelse i begyndelsen af januar, at kontrollen beskæftiger ca. 200 betjente fra hele landet. Uanset hvad skal Østjyllands Politi nok være sin opgave voksen – også i 2016 – forsikrer politidirektøren.

»Når der er nationale opgaver, hjælper vi hinanden på tværs af kredsene. Det er helt naturligt. Men vi har stadig flest på arbejde i Østjylland,« siger Helle Kyndesen.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Mere beton, mindre by: Er kommuneplanforslaget luft og spin?

Thomas Kruse, aktiv i Midtbyens Fællesråd for Latinerkvarteret, Øgaderne og Nørrestenbro, Aarhus C
Det ligner, at det er investorerne, som laver lokalplanerne og de tillæg til kommuneplanen, som sætter kommuneplanens gode hensigter ud af kraft. Byråd og Teknisk Udvalg bliver ekspeditionskontorer.

Statslige midler havner hos FN: Ulandsbistand til København

Otto Hansen, pensionist, professor emeritus Hadsten
I en meget ærlig og afslørende artikel i Politiken 11/8 fortæller journalist Jacob Svendsen, at staten årligt betaler 175 mio. kr. til husleje, vedligeholdelse og it til en række FN-kontorer i Københavns Nordhavn med op imod 1.500 ansatte personer.
Restauranter

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.

Golfmad til favorable priser

Restaurant Unico serverer enkle retter i en lettere forfinet udgave – til lave priser. Det lykkes ganske godt, i hvert fald et stykke hen ad vejen. Til gengæld er betjeningen haltende og usikker.

China Wok House er flyttet

I mere end 40 år har China Wok House forsynet aarhusianerne med sprøde forårsruller og dybstegte rejer. Nu er restauranten flyttet ned til åen.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her