*

Politi og retsvæsen

Flere voldtægtsofre søger hjælp

Et nyt tiltag har givet tidligere afviste voldtægtsofre mulighed for at komme i behandling.

»I december 2013 fjernede vi tidsgrænsen for, hvornår ofrene kan søge hjælp. Der kom nye anbefalinger og dermed også nye ressourcer, der gjorde det muligt for os at ophæve grænsen. Det betyder, at alle ofre kan søge hjælp, også selv om overfaldet er sket for flere måneder eller flere år siden,« siger kommunikationsmedarbejder ved Center for Voldtægtsofre, Sara Parding. Arkivfoto: Casper Dalhoff

192 kvinder og mænd fik i 2014 hjælp af Center for Voldtægtsofre i Aarhus. Det er det højeste antal henvendelser, centret hidtil har modtaget på et år. Det viser den seneste årsrapport.

Voldtægt

Henvendelser

Antal henvendelser til Center for Voldtægtsofre – år, i alt, (fra kvinder/mænd):

  • 2005: 119 (115/4)
  • 2006: 136 (130/6)
  • 2007: 177 (176/1)
  • 2008: 136 (134/2)
  • 2009: 132 (130/2)
  • 2010: 120 (117/3)
  • 2011: 116 (114/2)
  • 2012: 163 (159/4)
  • 2013: 154 (153/1)
  • 2014: 192 (186/6)

Stigningen fortæller ikke nødvendigvis, at der sker flere voldtægter i det østjyske. Stigningen skyldes i høj grad, at centret har fået mulighed for at give behandling til tidligere afviste ofre.

Fra 2007 havde centret en tidsgrænse på tre døgn. I 2012 blev tidsgrænsen udvidet, så de, der henvendte sig inden for en uge efter overfaldet, kunne få hjælp. Nu er den grænse helt fjernet.

Det fortæller kommunikationsmedarbejder ved Center for Voldtægtsofre, Sara Parding.

Flere tør at søge

»I december 2013 fjernede vi tidsgrænsen for, hvornår ofrene kan søge hjælp. Der kom nye anbefalinger og dermed også nye ressourcer, der gjorde det muligt for os at ophæve grænsen. Det betyder, at alle ofre kan søge hjælp, også selv om overfaldet er sket for flere måneder eller flere år siden.«

Centret har ikke gemt oplysninger på tidligere afviste ofre for overgreb. Derfor har de selv skullet henvende sig igen. Årsrapporten viser, at 148 personer henvendte sig inden for en måned, mens 39 henvendte sig længere tid efter overfaldet for at modtage den psykosociale behandling, som centret tilbyder. Derudover henvendte otte sig i forbindelse med sexologisk rådgivningsforløb.

Sara Parding tilføjer en anden mulig medvirkende årsag til stigningen:

»Der er mange mørketal omkring voldtægter, så vi kan ikke sige, at der sker flere voldtægter. Men vi kan håbe, at flere i dag tør søge hjælp efter et overfald, fordi emnet er mere oppe i samfundsdebatten.«

Tallene for 2015 er endnu ikke opgjort, men antallet af henvendelser ligger på ca. samme niveau som i 2014.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Regionsformandens argumentation halter

Claus Sørensen, Sygeplejerske Bronzealdervej 231, Hasle, 8210 Aarhus V.
Aarhus Universitetshospital er ikke et basissygehus for borgerne i Aarhus.

Debat: Sundhedstegn, at ledere ofte skifter job

Rasmus Mortensen, afdelingsformand Lederne Østjylland Sandgravvej 8,3 8000 Aarhus C
Restauranter
Annonce
Guides til Aarhus
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye bands
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her