Parker i fortsat forfald

Hvis du synes, at græsset i parkerne er for langt, bedene fulde af ukrudt, stien mudret, bænken i stykker og broen over slugten forfalder, er det nok en ringe trøst, at det kan blive værre. De seneste 15 år er grønne områder som parker, vejrabatter og skove vokset og vokset, uden at der er sat flere penge af til vedligeholdelse. På få år er alene kommunens skovareal vokset med næsten 100 ha, men byrådet har ikke sat penge af til vedligeholdelse. Det årlige budget til vedligeholdelse af kommunens godt 3.000 ha grønne områder og 170 km vandløb er 4,5 mio. kr., men burde være på 18,3 mio. kr. ifølge et notat fra afdelingen Natur og Miljø. Siden begyndelsen af 1990'erne er budgettet ikke reguleret i takt med, at områderne er udvidet og slitagen fra flere brugere er øget. Teknik- og miljørådmand Laura Hays (V) forvaltning har opgjort efterslæbet til 82 mio. kr. »Borgmesterens afdeling kan godt præsentere et budget og sige, at det er i balance. Det er det på papiret, men det er det ikke ude i virkeligheden. For de grønne områder er der stor forskel på de budgetter, der er sat af, og behovet for nødvendig vedligeholdelse,« siger Hay. Ved effektiviseringer og modernisering af arbejdsgange er det lykkedes at spare 4,3 mio. kr. årligt, men gevinsten er ikke kommet Natur og Miljø til gode. Den er endt i den store kommunekasse.

Knæhøjt mudder

Forvaltningschef Claus Nickelsen skønner, at benyttelsen af de grønne områder på få år er fordoblet. »Hvis ikke der sker noget, må byrådet forholde sig til, at vi kan blive nødt til at hlade græsset gro, affaldet flyde og acceptere knæhøjt mudder på stierne. Bænke og borde kan ikke blive repareret. Altså i det hele taget en forringet service,« siger han. Ifølge Laura Hay er der behov for en hårdere politisk prioritering. »I en årrække har byrådet ikke skelnet skarpt mellem, hvad der er nødvendigt, og hvad der bare kunne være rart. Vi skal skabe vækst, livskvalitet og en sund økonomi og prioritere de ting, der har strategisk betydning,« siger rådmanden.