Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Annonce
Annonce
torsdag 20. juni 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten aarhus
Annonce

Politik 19.12.07 kl. 09:41

Fart på projektering af havnefront og mediehus

Byens borgere skal i høj grad inddrages i byggeplanerne omkring den kommende havnefront.

Først med udgangen af næste år kan århusianerne få et konkret bud på, hvordan den kommende havnefront og det nye multimediehus kommer til at tage sig ud.

Det fremgår af den indbydelse til en international projektkonkurrence om både havnefronten og storbiblioteket, som Århus Kommune sammen med fonden Realdania netop har udsendt.

Ifølge forvaltningschef Rolf Hapel kan både danske og internationale arkitekter og ingeniørfirmaer ventes at byde ind på opgaven, hvor konkurrencebetingelserne dog først fastlægges til marts næste år efter vedtagelse herom i Århus Byråd.

»Men forinden skal vi have et tilsagn fra firmaerne om, at de vil deltage i konkurrencen, inden de så efterfølgende får de nærmere specifikationer for opgaven,« tilføjer Rolf Hapel.

Trækker ud

Men selvom projekteringen af selve byggeriet således trækker ud, så er kulturrådmand Flemming Knudsen (S) og teknisk rådmand Peter Thyssen ( R) sikre på, at den oprindelige tidsplan holder for byens nye storbibliotek: »Bastionen ved havnefronten, multimediehuset og den sidste del af Århus Å er færdig i 2014,« fastslår de begge.

Derimod kan det nye havnebyrum først tages i brug et par år senere, da arealet indtil 2014 skal benyttes som byggeplads for de øvrige anlægsarbejder på havnen i forbindelse med etableringen af selve havnebyen, herunder de mange nye boliger og kontorejendomme i området.

Borgmester Nicolai Wammen (S) understreger, at forventningerne til den nye havnefront og multimediehuset er betydelige, da det skal være omdrejningspunkt for den århusianske midtby, der skal knytte bylivet ved cafeerne ved åen sammen med Europaplads og videre til den nye havnefront foran Domkirken til Nørreport.

»Samtidig skal det være et folkeligt byrum af høj arkitektonisk kvalitet, hvor vi kan skabe en fantastisk spændende sammenhæng mellem byen og bugten,« forklarer Nicolai Wammen.

Borgerne skal være med

Samtidig understreges det i de foreløbige planer for området, at byens borgere i høj grad skal inddrages i byggeplanerne det kommende år.

Det stiller store krav til arkitekternes faglighed og især evne til dialog og fleksible løsninger.

»Selve konkurrenceformen giver muligheder for dialog og samarbejde på nye måder med byens borgere.

Derfor skal vinderne af opgaven også være indstillet på, at det senere undervejs i projektering kan være nødvendigt at ændre på dele af byggeriet efter borgernes forslag,« fastslår forvaltningschef på biblioteksområdet Rolf Hapel.

Konkurrencen er da også delt op i to tempi, hvor der undervejs sies deltagere fra, inden udvælgelsen af den - eller de - endelige vindere.

null
Annonce
Aarhus lige nu
Tophistorie

Ane Uggla: Nu rykker historien ind på livet af mig

Mærsk-arvingen var i dag med til at åbne en ny udstilling i Aarhus. Læs artikel
forsiden lige nu

Pædagoger er sikret forberedelsestid - det er lærerne ikke

Pædagogerne har samme arbejdstidsregler, som KL lige har fravristet lærerne. Læs artikel

Danske lønninger er langt nok nede

Lønnen er faldet så meget, at de nu har nået et konkurrencedygtigt niveau, konkluderer flere eksperter. Læs artikel

Lille trepartsaftale efter uventet reform-samarbejde

Regeringen er klar med "lille trepartsaftale", som er stykket sammen med støtte fra fagbevægelse og kommuner. Læs artikel

USA

Bernanke trak ikke i bremsen

USA's centralbank fortsætter sine massive støtteopkøb. Men hvornår stopper det? Læs artikel

Turist har mistet livet i Vesterhavet

En mand mistede onsdag livet, da han var ude at bade med sin hund ved Blokhus. Læs artikel

Så meget stiger din grundskyld

Boligejere i syv kommuner kan ånde lettet op. Resten er knap så heldige. Læs artikel
Rådmand forventer lavere SFO-takster
Børne- og ungerådmand Kristian Würtz regner med billigere skolefritidsordninger i fremtiden.  Læs artikel
Annonce
Indland Premium
Aarhuskommentarer
Forvandlingen
Guides til Aarhus
Spiseguiden.dk
SØG I AARHUS VEJVISEREN
Annonce
Annonce