*

Politik

Aarhus Kommune om det manglende høringssvar: Det var en fejl

Høringen om ændringsforslagene i den planlagte modernisering af planloven blev sendt ud fredag aften før skolernes påskeferie. Men det undskylder ikke det manglende høringssvar, erkender Aarhus Kommunes planchef.

Den nye planlov bremser kommende bolighøjhuse nær havnen i Aarhus. Arkivfoto: Gregers Tycho

Påskeferie og uhensigtsmæssig postgang internt i Aarhus Kommune kan være blandt årsagerne til, at Aarhus Kommune i april undlod at svare på den høring til et ændringsforlag til den nye planlov, som Erhvervsministeriet i april sendte ud til organisationer og alle landets kommuner.

Få uger senere blev loven vedtaget, og den betyder, at der nu kun kan gives byggetilladelser til boliger, hvis beboerne kan åbne vinduerne i deres boliger, uden at de udsættes for lugt og støvgener. Det bliver beboerne i området omkring havnen i Aarhus, og derfor er de planlagte bolighøjhuse i området omkring produktionsvirksomhederne på havnen nu ikke længere en mulighed.

Det ærgrer politikere og ejendomsvirksomheder i Aarhus Kommune, og ifølge Niels-Peter Mohr, kommuneplanchef i Aarhus Kommune, er det manglende høringssvar en fejl.

»Aarhus Kommune afgav ikke noget høringssvar i forbindelse med den meget korte høring om ændring af planlovforslaget i april 2017 mellem første- og andenbehandlingen i Folketinget. Det er en fejl,« fastslår Niels-Peter Mohr, der ikke ved, hvorfor høringsmaterialet ikke blev behandlet i Aarhus Kommune.

»Der var tale om en ualmindelig kort høringsperiode, og ved en fejl kom forslaget ikke til kendskab hos de rette medarbejdere. Men det undskylder os ikke. Vi skulle have reageret,« siger Niels-Peter Mohr.

Der var tale om en ualmindelig kort høringsperiode, og ved en fejl kom forslaget ikke til kendskab hos de rette medarbejdere.
Niels-Peter Mohr, kommuneplanchef, Aarhus Kommune

Høringen om ændringsforslagene i den planlagte modernisering af planloven blev sendt ud kl. 18.30 fredag den 7. april 2017, hvilket var fredag før skolernes påskeferie. Høringsperioden strakte sig til den 27. april 2017. Erhvervsministeriet modtog 16 høringssvar med bemærkninger til ændringerne, og Aarhus Kommune var altså ikke afsender på nogen af de indkomne høringssvar. Høringssvarene blev efterfølgende drøftet politisk i forligskredsen, og den 1. juni 2017 blev planloven – inkl. ændringsforslagene – vedtaget med ikrafttrædelse den 15. juni 2017.

Ifølge Niels-Peter Mohr foreslog Aarhus Kommune i efteråret 2016, da udkastet til planlovforslaget var i den første høringsrunde, et samarbejde mellem Erhvervsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, organisationerne KL og DI, der sammen skulle finde løsninger, der kunne varetage alle byudviklingsaspekter i relation til virksomheder, boliger, kontorerhverv m.v. i byen.

»Det løsningsforslag har Erhvervsstyrelsen tilsyneladende ignoreret og er gået den stik modsatte vej med en stramning af selve lovforslaget, hvilket var det, som kom til høring i april. Aarhus’ situation var altså ikke fremmed for Erhvervsstyrelsen. Man har bare truffet andre valg,« fastslår Niels-Peter Mohr.

Rådmand håber på ændring

Kommunernes forening, KL, hvor også Aarhus Kommune er medlem, sendte den 19. april et høringssvar til ændringen af planloven vedrørende produktionserhverv. Heri fremgår det bl.a., at »KL samlet ser de nye ændringsforslag som værende en forbedring af lovforslaget«. Omkring ændringerne i den for Aarhus Kommune besværlige § 15 b påpeger KL i sit høringssvar heller ikke problemer i forhold til kommende boligbyggerier.

»Erhvervsordføreren er ikke den rette at tale med«

Ifølge rådmand for Teknik og Miljø Kristian Würtz (S) er det manglede høringssvar fra Aarhus Kommune en ærgerlig fejl, men ikke så alvorlig, at rådmanden vil indføre nye interne procedurer, så en lignende situation kan undgås. Rådmanden håber, at forligspartierne bag den nye planlov bliver enige om at lave loven om.

»Til syvende og sidst er det ministeriets opgave at sikre, at høringen sker på et veloplyst grundlag. Der er tale om relativt kompliceret lovgivning, som er svær at gennemskue konsekvenser af. Men vi har brug for en lovgivning, som kan give den nødvendige fleksibilitet i byudviklingen,« siger Kristian Würtz.

Følg
Jyllands-Posten
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Randers venter utålmodigt

Simon Ødegaard Simonsen, kandidat i byråd og folketing (V), Vester Boulevard 17, 8920 Randers
Gudenå er med sine 176 km Danmarks længste å, der munder ud i Randers Fjord midt i landets sjette største by, Randers, som dermed bliver delt i to halvdele: den ene del nord for åen/fjorden og den anden del syd for åen/fjorden.

Debat: ”Klemte” cyklister i Nørregade og Nørre Allé

Thomas Kruse, formand for Midtbyens Fællesråd for Latinerkvarteret, Øgaderne og Nørre Stenbro
Åbent brev til rådmand Kristian Würtz: Med stor beklagelse og til vores forundring må vi konstatere, at der ikke er sket afmærkning af cykelsti i Nørregade og Nørre Allé.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce
Tydeligt ironisk BBC-vært læste gammel nyhed på direkte tv
BBC-værten kunne i denne uge afsløre, at det britiske kongehus får en ny baby til april - men det er en gammel nyhed, bemærkede værten lettere ironisk. 
Se flere
Fra ingen til 126 anmeldelser om løsnede hjulbolte
Siden årsskiftet har 126 bilejere anmeldt løsnede hjulbolte til Østjyllands Politi, som har svært ved at gøre noget ved problemet. Autoværksteder i Aarhus melder om et stigende salg af låsebolte. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her