*

Politik

Færre kvinder bejler til byrådet i Aarhus

Hver tredje kandidat til Aarhus Byråd er en kvinde. S, V, K og DF ligger under gennemsnittet, mens næsten hver anden af SF og EL’s kandidater er kvinder.

I det nuværende byråd sidder kvinder på 9 af de 31 pladser, hvilket svarer til 29 pct. Arkivfoto: Sofia Busk

Hvis du ønsker at stemme på en kvinde ved valget til Aarhus Byråd i november, har du færre at vælge imellem end ved det seneste valg. Selv om flere kandidater stiller op i år, er antallet af kvindelige kandidater nemlig faldet en anelse.

Det viser en opgørelse, som JP Aarhus har lavet ud fra Aarhus Kommunes oversigt over de lister og kandidater, der opstiller ved byrådsvalget den 21. november.

I år forsøger 68 kvinder at blive valgt til byrådet i Aarhus, og de udgør 33,5 pct. af de 203 opstillede kandidater. Ved kommunalvalget i 2013 stillede 71 kvinder op svarende til 36 pct. af kandidaterne.

»Det lave niveau, vi ser i partierne, er en tendens på, at der generelt ikke er ret mange kvinder i kommunalpolitik. Vi har haft et fald i antallet af kvinder ved de seneste valg,« siger Roger Buch, kommunalforsker og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Tilbagegangen i andelen af kvindelige kandidater medvirker Socialdemokratiet til, idet blot 6 af partiets 21 kandidater er kvinder. Ift. valget i 2013 er partiets andel af kvinder dermed faldet fra 41 pct. til 29 pct.

»Vi har masser af egnede kandidater, men vi har haft svært ved at få dem overbevist om at stille op. Andelen havde set bedst ud, hvis den havde været fifty-fifty, og det er også det, vi har arbejdet for,« siger lokalformand Morten Pless (S), der til gengæld er glad for, at partiets medlemmer har placeret fire kvinder i top-10 på opstillingslisten.

S: Går glip af talent

Konkret har Socialdemokratiet dannet et kvindenetværk for partiets medlemmer i Aarhus for at få flere kvindelige politikere, fremhæver Morten Pless. Han vurderer, at det giver bedre beslutninger, hvis begge køn er ligeligt repræsenteret:

»Man kan have forskellige tilgange til politik, til livet og til verden. Halvdelen af befolkningen er jo kvinder, og jeg går ud fra, at talent er nogenlunde ligeligt fordelt mellem kønnene, og så går man jo glip af talent og kvalifikationer ved ikke at have en ligelig kønsfordeling.«

Også Dansk Folkeparti bærer ved til tilbagegangen i kvindeandelen på stemmesedlen, idet kun to af ni navne på kandidatlisten er af hunkøn mod tre af otte i 2013. Lokalformand og byrådsmedlem Knud N. Mathiesen forklarer, at DF ikke har haft flere kvindelige kandidater end rådmand og spidskandidat Jette Skive samt Tenna Foyet, som ønskede at stille op.

Han konstaterer, at partiet aldrig har haft så mange kvindelige medlemmer som i dag, og han havde håbet, at nogle af bestyrelsesmedlemmerne ville stille op, men de kan tilsyneladende ikke se sig selv i byrådet.

Knud N. Mathiesen er da heller ikke overbevist om, at det betyder noget for et parti at stille med kvindelige kandidater:

»Det tror jeg ikke i princippet, at det gør. Men havde vi fået en ung kvinde, ville det have sendt et godt signal blandt unge vælgere og i særdeleshed unge kvinder i Aarhus. Så det har måske en betydning.«

Fælles front mod barrierer

Hos de øvrige borgerlige partier i byrådet kan De Konservative notere sig, at der status quo i kønsfordelingen af kandidatfeltet, idet 6 af 21 kandidater også denne gang er kvinder.

På et lidt lavere niveau for kvindeandelen ligger Venstre med fem kvinder i kandidatfeltet på 19 kandidater svarende til 26 pct. kvinder. Det finder lokalformand Michael Gram utilfredsstillende:

»Jeg havde gerne set mange flere kvinder opstillet. Jeg vil så sige, at de, vi har, er fremragende kandidater.«

Han fortæller, at Venstres dør har været åben, men at partiet ikke er gået særligt efter at få kvindelige kandidater, hvilket »godt kan være en undladelsessynd«.

»Kvinder giver et andet perspektiv på mange ting og har måske nogle andre indfaldsvinkler til problemstillinger. Hvor mænd måske godt kan lide at diskutere infrastruktur og rundkørsler, kan det nogle gange være sundt at få andre ting ind på den politiske radar,« konstaterer formanden.

Michael Gram tilføjer, at partiet har mange kvinder i bestyrelsen og vælgerforeningerne, men han ved ikke, hvorfor de ikke er klar til at tage springet ud i at blive politisk aktive. I og med at de andre traditionelle partier har lignende udfordringer med at få aktiveret kvinder, mener formanden, at partierne bør snakke sammen om, hvorvidt der er strukturelle barrierer, som skal brydes.

EL tilbyder børnepasning

SF og Enhedslisten er de partier i Aarhus, hvor kvinderne er repræsenteret bedst på listerne. 14 af 29 kandidater, der opstiller for SF, er kvinder. Det svarer til 48 pct. af kandidaterne.

»I SF har vi gjort et stort arbejde for at appellere til kvinderne op til valgkampen. Vi forsøger at være bevidste om emnet og tager direkte kontakt til vores kvindelige medlemmer for at høre, om de kunne have interesse i at stille op for os. Vi har fokus på det, fordi vi ønsker en liste, der afspejler vores parti og viser den mangfoldighed, vores medlemmer har,« siger Søren Kronborg Pedersen, kandidat for SF.

Aarhusianerne har flere kandidater og lister at sætte krydset ved

Enhedslisten har også valgt at fokusere på det kvindelige køn. 15 af 32 af repræsentanterne er kvinder, svarende til 46 pct. af kandidaterne. Her har man dog valgt at gå praktisk til værks.

»Vi vedtog et stort feminist delprogram ved vores seneste årsmøde, da en lige repræsentation i kønnene er i højsædet for os. Vi ved, at nogle familiemønstre kan have indflydelse på, om kvinder stiller op, og derfor garanterer vi bl.a. børnepasning til vores forskellige arrangementer. Vi arbejder både med emnet politisk, men også internt i vores egen organisation,« siger Rasmus Vestergaard, talsperson for Enhedslisten.

Politiker: Spring ud i det

Kommunalforsker Roger Buch forklarer, at selvom total ligestilling godt kan lade sig gøre, hvis partiet arbejder aktivt for det, er det ikke ensbetydende med, at det er noget, alle partier stræber efter.

»Det hele handler om den politiske holdning til, om ligestilling er vigtigt. Nogle mener, at det ikke skal komme an på, hvilket køn man har, men derimod kandidatens holdninger og færdigheder,« siger han.

I det nuværende byråd sidder kvinder på 9 af de 31 pladser, hvilket svarer til 29 pct. En af dem Camilla Fabricius, gruppeformand for Socialdemokratiet og medlem af partiets kvindenetværk, har hørt mange forklaringer fra kvinder på, hvorfor de ikke stiller op. Bl.a. at byrådsarbejdet er tidskrævende, og at det ikke er rart at være i spil. Selv har Camilla Fabricius tænkt, at hvis hun ønsker en mangfoldig by, er det vigtigt at stille op og vise, at kvinder kan træffe beslutninger.

Hun opfordrer andre kvinder til at springe ud som kandidater.

»For det er sjovt at være med til, og det gør en forskel at være med til at udvikle en by.«

Følg
Jyllands-Posten

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her