*

Politik

Efter aflysning af letbaneåbning: Ny fest bliver i en skrabet version

Borgmester og regionsrådsformand har ikke tænkt sig at bruge endnu en halv mio. kr. til en ny fejring, når letbanen åbner.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) måtte besvare mange kritiske spørgsmål efter aflysningen af den planlagte åbningsfest for letbanen. Arkivfoto: Casper Dalhoff

Aarhus Bagerlaug skal nok holde igen med forberedelsen af kransekager, ligesom Kødbyens Mad & Marked muligvis heller ikke skal bede alt for mange folk om at stå klar til at betjene en madbod.

Når letbanen langt om længe bliver klar til at transportere passagerer fra banegården til sygehuset i Skejby, kommer markeringen nemlig til at foregå i en langt mindre skala end den aflyste storstilede åbningsfest for 14 dage siden.

Sådan lyder budskabet fra ejerne af letbanen, Aarhus Kommune og Region Midtjylland.

»Der skal stadig være en markering af åbningen af letbanen, men det bliver i en helt anden og mindre målestok,« lyder det fra borgmester Jacob Bundsgaard (S).

Hvem holder snor i letbanen

Regionsformand Bent Hansen (S):

» Hvorvidt der skal ske en markering, må vi se, når vi har vi styr på godkendelserne. En eventuel markering vil efter min vurdering skulle holdes på et meget lavt udgiftsniveau.«

Aflysning koster ekstra

Selv om kommunen nåede at afbestille en planlagt reception, ligesom der ikke var udgifter til forplejning til frivillige til den planlagte åbningsfest, kommer arrangementet til at koste mere end de budgetterede 500.000 kr. på grund af den sene aflysning, som først blev udmeldt aftenen før – kl. 19 – oplyser Center for Byudvikling og Mobilitet i Aarhus Kommune. Bl.a. fordi Kødbyens Mad & Marked brændte inde med mad, der var gjort klar til madboderne på Hack Kampmans Plads, og har rejst krav om tabt fortjeneste.

»Det er naturligvis brandærgerligt, at letbanen var nødt til at aflyse åbningsfesten. Det har været forbundet med visse omkostninger, som skulle afholdes trods aflysningen – sådan er det desværre,« konstaterer Jacob Bundsgaard.

Også centerchef Luise Pape, der har været kommunens ansvarlige for åbningsarrangementet, ærgrer sig.

Letbane kræver 104 mio. kr. i erstatning

»Aflysningen og tidspunktet for dette er Aarhus Letbanes ansvar, som jeg kun kan tage til efterretning. Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at det betød, at vi måtte aflyse den åbningsfest, som borgerne var blevet stillet i udsigt, og at pengene dermed er spildt,« siger chefen for Center for Byudvikling og Mobilitet, der stadig arbejder på den endelige opgørelse over udgifterne.

Madmarked klar til ny fest

Dog har afdelingen besluttet, at Kødbyens Mad & Marked skal have 124.678,50 kr. Således får madmarkedet kompenseret sine udgifter til råvarer – frisk torsk, bøffer og mælk til kaffe – som var klar til at blive langet over disken i de otte boder – samt en erstatning for tabt fortjeneste på salg af mad og øl.

Det glæder Jonas S. Kring, drifschef for Kødbyens Mad & Marked i Aarhus, der før aflysningen havde været i fuld gang med at gøre klar til madsalget på havnepladsen.

»Vi har haft et fint forløb med projektlederen ved Aarhus Kommune, som har fuldt påtaget sig ansvaret for aflysningen med denne kompensation. Så vores relation til vores stadeholdere er intakt,« siger driftschefen, der ikke er afskrækket af forløbet:

»Vi er meget åbne for fremtidige samarbejder. Vi kan godt lide at være en del af byens kulturarrangementer, og hvis de spørger os igen til et lignende åbningsarrangement, er vi klar.«

Trafikstyrelsen: Letbanen kan køre om fem-otte uger

Operatør har ikke set krav

Det lykkedes ikke letbaneoperatøren Keolis at opnå de nødvendige godkendelser af Trafikstyrelsen, og åbningen den 23. september måtte derfor aflyses. Nu undersøger Aarhus Letbane, om der skal rejses et krav mod Keolis.

Ifølge borgmester Jacob Bundsgaard skal udgifterne til åbningsfesten indgå heri.

Kasper V. K. Carstensen, HR- og kommunikationschef hos Keolis, siger:

»Keolis er ikke bekendt med et sådan krav fra kommunen og regionen, hvorfor vi ingen bemærkninger har hertil.«

»Vores primære fokus er at få sikret de manglende godkendelser, så togene kan komme ud at køre med borgerne i Aarhus, og hvis kommunen og regionen kommer med et krav, vil vi naturligvis forholde os til dette.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Skal ældre og syge uden pårørende overlades til sig selv?

Anette Nellemann Pedersen, sygeplejerske, stud.cand.jur., Aarhus Universitet
3/9 bragte jp.dk en artikel med overskriften: ”Hver anden pårørende hjælper deres ældre og syge, hver dag eller flere gange om ugen”.

Debat: Frustrationer efter fodboldkampen AGF-Lyngby – en hån mod spillets ånd

Ole Juul, tidl. sognepræst, skribent og foredragsholder, Lilleåvænget 6, Hadsten
Mandag aften blev en aldeles uforløst stund, og ærgrelsen over, at en dommer, der åbenbart intet fornemmer af spillets ånd, med en så tåbelig kendelse ødelagde aftenen, sidder i mig endnu.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce
Bolig
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her