*

Politik

Handicappede borgere får lettere adgang til hjælpemidler

Ventetiden på et hjælpemiddel bliver kortere via en ny online-visitation, som Aarhus Kommune har udviklet.

Hurtigere visitation af hjælpemidler til handicappede aarhusianere bliver en realitet efter årsskiftet.

Den 1. januar 2018 bliver serviceloven ændret, så det derefter bliver lovligt for kommunerne at foretage online-visitationer. For at imødegå lovændringen har Aarhus Kommune udviklet et nyt værktøj, Vito.nu, hvor borgerne fra nytår kan klare en visitation til hjælpemidler og velfærdsteknologier selv. Den nye ansøgningsmodel betyder ifølge Ivan Kjær Lauridsen, velfærdsteknologichef i Aarhus Kommune, at ventetiden på at få et hjælpemiddel bliver reduceret.

»For eksempel kan en person, der bliver svimmel ved bad, få forslag af Vito om at anskaffe et håndtag med sugekop til montering i brusekabinen. Metoden sparer tid og penge for kommunen,« siger Ivan Kjær Lauridsen i en pressemeddelelse.

Hensigten med Vito er ifølge Aarhus Kommune, at kommunerne fremover kan spare tid på de nemme sager og bruge tiden på mere komplicerede visitationer.

SF i Aarhus Byråd fremsatte i 2016 et forslag i byrådet om at give handicappede borgere mulighed for at kunne hente hjælpemidler samme dag, som de får brug for hjælp. Det kan borgerne ikke med det nye system, men det er et skridt i den rigtige retning, mener Jan Ravn Christensen (SF), medlem af Sundheds- og Omsorgsudvalget.

»Vi kommer tættere på en god løsning for borgerne. Vi så selvfølgelig gerne, at Aarhus Kommune åbnede en hjælpemiddelcentral, hvor borgerne kunne hente hjælpemidler med det samme, men dette har den rigtige retning,« siger Jan Ravn Christensen, der understreger, at det for SF er vigtigt, at borgerne har nem og hurtig adgang tilhjælpemidler, der kan hjælpe fra dag ét.

Sælges til andre kommuner

Vito gik i gang 1. oktober, og på hjemmesiden kan borgerne få forslag om konkrete løsninger til den enkelte brugers fysiske tilstand. Ved at søge specifikt får borgerne en liste over mulige produkter. Nogle kan man søge om hjælp til hos kommunen.

»Der er et enormt udbud af hjælpemidler og teknologier, og mange mennesker ved ikke, hvad der findes eller orker ikke at sætte sig ind i det. Vi ved også, at det kan være svært at erkende behovet for et hjælpemiddel eller en velfærdsteknologi, og der kan Vito inspirere. I stedet for at gå fra dårligt gående direkte til kørestol, kan ældre få glæde af nogle hjælpemidler, der er med til at holde dem gående og selvstændige i længere tid,« siger Jette Skive (DF), rådmand for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune.

Aarhus Kommune vil gerne sælge modellen til andre kommuner, som kan blive koblet på Vito. Dermed er perspektiverne i platformen endnu større, mener Ivan Kjær Lauridsen, Aarhus Kommune.

»Der er allerede flere kommuner, der er interesserede, og ydelsen er selvfølgelig fortsat gratis for den enkelte borger,« siger Ivan Kjær Lauridsen.

Aarhus Kommune investerer 10 mio. kr. årligt i velfærdsteknologiudvikling.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Det nye Museum Ovartaci

Thomas Medom, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, politisk Leder for SF-Aarhus
Det er en mærkesag for SF, der endelig bliver til virkelighed, når byrådet beslutter, i hvilken form Museum Ovartaci skal videreføres.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Jeg var ked af bare at kukkelure i min lejlighed

Der er stort behov for et sted for socialt udsatte i Grenaa. Byens nye værested er stuvende fuld af ensomme ældre, misbrugere, hjemløse og psykisk sårbare. Den brogede flok har nu fundet et fællesskab og frirum i Café Grenaa.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her