*

Kommunalvalg Aarhus
Politik

Kommunen vil bygge bro mellem midtbyen og sydhavnen

Seks teams bestående af ingeniører og arkitekter præsenterer deres bud på, hvordan Kulkransporet og sydhavnen skal forbindes med resten af byen.

Kulsort kulbro – med plads til træer, andet grønt og ikke mindst mennesker.

Gennem et halvt århundrede flyttede kranen på den høje betonbro i sydhavnen på kul til gasværket. Nu skal broen i funktion igen som starten på udviklingen af sydhavnskvarteret som en ny mangfoldig bydel.

Kulkransporet, i folkemunde Kulbroen, skal i fremtiden forbinde den aktive industrihavn og midtbyen. Gangbroen skal starte ved Hovedbanegården, fortsætte over Frederiks Plads og ende ved sydhavnskvarteret.

Gangbroen skal have en frihøjde på minimum 4,5 meter og spænde over hele gadens tværsnit på 14 meter.

Forslag fra seks teams

Aarhus Kommune udarbejder i løbet af 2017 en udviklingsplan for kvarteret og har derfor igangsat en konkurrence for at sikre, at projektet kører på skinner.

Kommunen har modtaget 26 ansøgninger med forskellige forslag til, hvordan den nye gangbro skal designes.

Af de 26 ansøgninger er der blevet udvalgt forslag fra seks forskellige teams, der nu skal udvikle deres projekt yderligere før den endelig beslutning skal træffes i februar 2018.

Dommerne går i gang med at bedømme forslagene i begyndelsen af oktober.

Nabokvartererne skal forbindes

Tirsdag præsenterede stadsarkitekten Stephen Willacy og rådmand Kristian Würtz de seks bud på, hvordan sydhavnen skal integreres i Aarhus i fremtiden.

»Vi skal have et projekt, der griber os. De seks forslag er de første konkrete skridt, der bliver taget i forbindelse med sydhavnskvarteret, og jeg glæder mig til at kigge nærmere på dem. Drømmen er at forbinde sydhavnen med nabokvartererne,« siger rådmand Kristian Würtz.

Han mener, at tidspunktet er kommet til at udvikle på Sydhavnen.

»Sydhavnen har ligget brak en del år, og nu er stedet som udviklingsområde kommet på banen. Jeg tror, at Dokk1 og bylivet omkring er en vigtig årsag til, at vi er begyndt at snakke om fremtidsplanerne for sydhavnen. Stedet har potentiale.«

Udsigt over byen

Det 200 meter lange spor skal fungere som transportmulighed mellem sydhavnen og midtbyen, men også som en kærkommen smutvej for løbere eller bare et sted at stoppe op og nyde udsigten.

»Man får et flot kig udover byen, når man står på toppen af Kulbroen, og det er også en del af idéen. Her har man muligheden for at komme op i højden og se Aarhus på en ny måde,« siger stadsarkitekt Stephen Willacy.

De seks forslag er anonyme, indtil den endelige beslutning træffes.

Skitser og modeller af forslagene vil året ud blive udstillet på Bylageret, hvor aarhusianerne har mulighed for at se de forskellige bud på, hvordan Kulkransporet skal se ud i fremtiden.

Bylageret har åbent for besøgende torsdage kl. 14-16 og fredage kl. 10-12.

Derudover er der åbent den første lørdag i hver måned kl. 11-15.

En kulbro, hvor livet både i højden og i gadeplan får plads.

En kulbro med plads til kontorer i et byggeri inspireret af havnens mange containere.

Et futuristisk bud på kulbroens anvendelse – med et udkigspunkt for de modige.

Fra A til B i Aarhus over en kulbro, der går gennem bl.a. et "bjerg" bestående af overskudsjord.

På ”Kulkranen” i træ kan man spadsere ind i sydhavnen.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Vejsystemet i Aarhus sander til

Erik Skals, ingeniør, Jelshøjvænget 15, Højbjerg
Kommunen laver løsninger, der ikke er gennemtænkte, den løser et problem, men skaber samtidig nye andre steder. Der efterspørges overblik og bedre trafikale løsninger, men vi oplever kun lappeløsninger i infrastrukturen.

Debat: Vil nogen lukke Ellekærskolen?

Nels Møller, tidligere skoleleder på Ellekærskolen | Torben Haugaard, tidligere skoleleder på Ellekærskolen
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her