*

Kommunalvalg Aarhus
Politik

Opsparingerne i kommunens afdelinger er vokset med 80 mio. kr.

658 mio. kr. står på kommunens opsparingskonti. Det beløb er for højt, lyder det fra flere partier

Hvis der kommer uforudsete udgifter, er det altid godt at have lidt på kistebunden. Noget tyder på, at den tankegang er blevet mere udbredt i Aarhus Kommunes daginstitutioner, plejehjem og centralforvaltninger m.m.

I hvert fald har fem af kommunens seks magistratsafdelinger opsparinger, der samlet set løber op i 658 mio. kr., fremgår det af en opgørelse fra Borgmesterens Afdeling. Således er opsparingerne på et år vokset med 80 mio. kr.

De bugnende pengekasser er helt i tråd med kommunens regler, der tillader at overføre overskud svarende til højst 10 pct. af afdelingernes nettoramme. I Børn og Unge og Sundhed og Omsorg maks. 5 pct.

Penge i spil

Men flere partier ønsker at få bragt opsparingerne ned og i stedet få pengene i spil til at levere en bedre velfærd. Således er der lagt op til at revidere reglerne til foråret.

»Det skal vi have en drøftelse af, men grundlæggende kan man sige, at man kan godt udføre en fornuftig økonomistyring uden at spare over en halv mia. op,« siger borgmester Jacob Bundsgaard (S). Han mener, at opsparingerne skyldes, at kommunerne bliver straffet af staten, hvis de bruger for mange penge, og derfor styrer forvaltningerne og de enkelte institutioner – helt naturligt – deres økonomi mere konservativt. Det er social- og beskæftigelsesrådmand Thomas Medom (SF) enig i.

Politikere: Pengene i budgetterne skal bruges til velfærd og ikke puges sammen

»Vi kommer til at sætte grænser for, hvor meget man kan spare op, fordi der er brug for de penge derude, hvor man knokler benhårdt for at levere den service, der bliver forventet,« siger han, som hælder mest til, at der højst må overføres et overskud svarende til 2 pct. af nettorammen til næste års budget. Opsparingerne på samlet 658 mio. kr. kunne være fristende for politikerne at fordele, når de mødes til budgetforhandlinger i næste uge. Men det er der ikke umiddelbart lagt op til, da en del af opsparingerne ligger ude hos de enkelte institutioner.

Bünyamin Simsek (V), børne- og ungerådmand:

»Jeg kan sige det klokkeklart, at jeg agerer ikke som en tyv om natten, for vi skal ikke straffe vores medarbejdere, der agerer inden for byrådets beslutninger.«

Presset hverdag

Samme toner lyder fra Marc Perera Christensen (K), som dog konstaterer, at der kan være nogle uforbrugte midler at bringe i spil ved budgetlægningen:

»Jeg tænker ikke at pille for meget ved opsparingen nu, men på sigt er det ikke meningen, at der skal ligge så mange penge i magistraterne.«

Ifølge Trine Quist, næstformand i FMU, kommunens samarbejdsudvalg, er der brug for et signal fra politikerne om, at der ikke skal opspares så voldsomt:

»For det harmonerer dårligt med hverdagen på mange af kommunens arbejdspladser, hvor man er presset og kæmper for at levere den bedst mulige service til borgerne. Vi ved godt, at en stor del af opsparingen er afsat. Men der er stadig mange af pengene, som godt kunne komme i spil. Håndbremsen skal ikke være så voldsomt trukket.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Vejsystemet i Aarhus sander til

Erik Skals, ingeniør, Jelshøjvænget 15, Højbjerg
Kommunen laver løsninger, der ikke er gennemtænkte, den løser et problem, men skaber samtidig nye andre steder. Der efterspørges overblik og bedre trafikale løsninger, men vi oplever kun lappeløsninger i infrastrukturen.

Debat: Vil nogen lukke Ellekærskolen?

Nels Møller, tidligere skoleleder på Ellekærskolen | Torben Haugaard, tidligere skoleleder på Ellekærskolen
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her