*

Politik

»Det er ikke børnene, der skal hegnes ind. Det er de pædofile«

Lars Boje Mathiesen er klar i sit budskab, og det samme er rådmand for Børn og Unge Bünyamin Simsek: Børn skal ikke spærres inde. Det skal »de syge skabninger«.

Alle forældres værste mareridt indtraf onsdag, da en fireårig pige blev bortført her fra Børnehuset Snogebæksvej i Aarhus V. En 33-årig mand er sigtet og varetægtsfængslet for også at have voldtaget pigen. En på alle måder forfærdelig sag, som alligevel ikke får de aarhusianske politikere til at drømme om institutioner, der skal hegnes inde som fængsler. Foto: Helle Arensbak

Sagen om den fireårige pige, der onsdag blev bortført fra sin børnehave i Aarhus V og derefter misbrugt, har vakt furore, også blandt politikere. Men den får ikke den konsekvens, at der nu bliver bygget højere hegn omkring børneinstitutionerne.

Det fastslår rådmand for Børn og Unge, Bünyamin Simsek (V).

»Vi skal ikke handle i panik. Det er forfærdeligt, hvad der er sket, men det skal ikke udløse en automatreaktion,« siger han.

»Nu afventer jeg en grundig redegørelse om hele sagen, også fra Østjyllands Politi, og så må vi se, om der er behov for at bygge højere hegn ved nogle institutioner. Men det kommer ikke til at ske, at vi får amerikanske tilstande med fire meter høje hegn og indgange, hvor alle skal tjekkes. Sådanne forhold ønsker jeg ikke.«

Forældre kan være trygge

Rådmanden mener, at hele systemet skal tage ved lære af den tragiske hændelse, men mener, at forældrene stadig kan være trygge ved at aflevere deres barn i en institution.

»Hvis der er sikkerhedsmæssige udfordringer, må vi kigge på dem. Vi er også villige til at foretage fysiske foranstaltninger, f.eks. at rydde træer og buske, men det skal ske ud fra en vurdering af de virkelige forhold hvert enkelt sted. Der bliver ikke tale om en skrivebordsbeslutning,« siger han og understreger, at åbne, offentlige institutioner, hvad enten det er et rådhus, et sygehus eller en børnehave, er en del af kvaliteten ved det danske samfund.

Han har fuld tillid til personalet i institutionen og roser det for at handle både klogt og rigtigt, da det fandt ud af, hvad der var sket.

Vi skal ikke handle i panik.
Bünyamin Simsek (V), rådmand for Børn og Unge

»Løsningen er ikke at pakke børnene ind i hegn. Det er de personer, de syge skabninger, der kan finde på sådan noget, der skal spærres inde.«

Byrådsmedlem Lars Boje Mathiesen (NB) er enig.

»Det er ikke børnene, der skal hegnes ind. Det er de pædofile,« siger han, der er til Folkemødet på Bornholm og her har mødt flere af sine politiske kolleger fra Aarhus.

»Alle er ret berørte. Det er jo forfærdeligt, hvad der er sket.«

Ligesom Bünyamin Simsek giver han sin fulde opbakning til personalet i institutionen.

»Jeg bebrejder dem intet. Jeg mener grundlæggende, at normeringerne i de aarhusianske daginstitutioner er for lave, men selv om der havde været flere ansatte, havde det ikke forhindret en sag som denne.«

Kendt af politiet

En 33-årig mand blev bl.a. på baggrund af den fireårige piges forklaringer anholdt onsdag aften og blev torsdag efter et lukket grundlovsforhør i Retten i Aarhus varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for overgreb mod pigen.

Han er kendt af politiet, men for andre kriminelle forhold, oplyser vicepolitiinspektør Lennart Glerup, Østjyllands Politi.

Politiet efterforsker stadig sagen og har derfor lige nu ingen kommentarer, men hører fortsat gerne fra vidner, der kan have set noget i området omkring Snogebæksvej og Trillegårdsvej i Aarhus V.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Statslige midler havner hos FN: Ulandsbistand til København

Otto Hansen, pensionist, professor emeritus Hadsten
I en meget ærlig og afslørende artikel i Politiken 11/8 fortæller journalist Jacob Svendsen, at staten årligt betaler 175 mio. kr. til husleje, vedligeholdelse og it til en række FN-kontorer i Københavns Nordhavn med op imod 1.500 ansatte personer.

Gode resultater i Sverige: Aarhus skal have en social investeringsfond

Thomas Medom, politisk leder for SF i Aarhus, social- og beskæftigelsesrådmand
SF foreslår, at Aarhus får en såkaldt social investeringsfond efter svensk forbillede

Trafik: Aflivning af befolkningens transportmuligheder

Hanne Skovrup , førtidspensionist Balle
I mange kommuner amputeres og kvæstes den trafikale infrastruktur.
Restauranter

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.

Golfmad til favorable priser

Restaurant Unico serverer enkle retter i en lettere forfinet udgave – til lave priser. Det lykkes ganske godt, i hvert fald et stykke hen ad vejen. Til gengæld er betjeningen haltende og usikker.

China Wok House er flyttet

I mere end 40 år har China Wok House forsynet aarhusianerne med sprøde forårsruller og dybstegte rejer. Nu er restauranten flyttet ned til åen.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her