*

Politik

Ni års sagsbehandling af lokalplan nærmer sig afslutning

Det er planen at opføre 300 boliger på den tidligere Tulip-grund i Brabrand. Illustration: Aarhus Kommune

Ni år efter de første planer om et nyt boligprojekt på den tidligere Tulip-grund i Brabrand blev lanceret, er lokalplanen for området på vej til en endelig afgørelse i byrådet.

Tilbage i 2008 solgte Tulip Food Company grunden på Høiriisgårdsvej i Brabrand til udviklingsselskabet Høiriisgård Invest A/S. Senere skiftede grunden ejer, og det seneste byggeprojekt, der er med entreprenør- og udviklingsvirksomheden A. Enggaard A/S som bygherre, har været gennem flere nabohøringer. Afdelingen for teknik og miljø, Aarhus Kommune, er nu klar med den endelige indstilling til byrådet, som skal beslutte, om der må bygges ca. 300 boliger på det 133.400 kvm store område. Magistraten i Aarhus Kommune støttede på sit møde i denne uge indstillingen, som indeholder planen om, at A. Enggaard opfører rækkehuse og dobbelthuse på maksimalt 12 meter i højden. I den østlige del af området bliver der også mulighed for etagebyggeri. Det meste af den eksisterende fabriksbebyggelse skal nedrives, mens den gamle direktørbolig samt dele af den centrale fabriksbygning på Tulip-grunden skal videreføres med ny arkitektur, der dog skal sikre, at områdets karakter og kulturmiljø bevares.

Lang sagsbehandling

Der er flere årsager til de mange års sagsbehandling af lokalplanen. I 2009 gik boligprojektet i stå, da Aarhus Kommune udpegede en stor del af arealet som naturbeskyttet område med et såkaldt overdrev med særlig vegetation og et rigt insektliv. Dermed blev skråningerne, som har udsigt over Brabrand Sø, taget ud af projektets byggeareal. Skråningerne er i dag kategoriseret som et særligt §3-område, som skal bevares. I 2014 overtog A. Enggaard boligprojektet, som året efter blev sendt i den første høring blandt naboerne. Det affødte flere protester, herunder fra Trafikgruppen Sikker Skolevej Brabrand, som krævede ændret adgangsvej til de nye boliger på Tulip-grunden, der får ind- og udkørsel, hvor Langdalsvej bliver til Truevej. Borgerprotester resulterede i, at punkthuse i seks etager ikke længere er en del af projektet. I stedet er planerne endt med bebyggelse i varieret højde fra to-fire etager.

Trafikprotester

I den efterfølgende offentlige høring af lokalplanforslag 1.029 i efteråret 2016 foreslog Brabrand Aarlev Fællesråd, at Aarhus Kommune ændrer trafikforholdene på området og samtidig etablerer en tunnel fra Lokalplan1.029-arealet med udkørsel til Silkeborgvej vest for Netto. Ifølge fællesrådet vil det aflaste Truevej og samle Brabrands bymidte, men tunnelen er ikke med i den endelige lokalplan.

»Aarhus Kommune har gennemgået de trafikale forhold, men lokalplanen er fastholdt som foreslået i det seneste høringsmateriale. Mobilitetsafdelingen vurderer, at de trafikale forhold er forsvarlige,« oplyser byplanlægger Mathias Thinggård Brovall, Aarhus Kommune.

Ifølge Asger Enggaard, direktør i A. Enggaard A/S, betyder den lange sagsbehandling, at virksomheden er parat til at gå i gang med byggeriet, så snart byrådet har godkendt lokalplanen.

»Det har været en lang proces, men der er lavet en god plan for området, som vi tror bliver attraktivt for bl.a. børnefamilier. Boligerne bliver ikke for store og ikke for dyre. Hverken at eje eller leje,« siger Asger Enggaard med henvisning til, at omkring halvdelen af byggeriet bliver ejerboliger. A. Enggaard A/S mangler fortsat at finde den rigtige funktion til den gamle fabriksbygning.

»Vi leder stadig efter den gode idé, der skal skabe sammenhold og tryghed i boligkvarteret. Det kan være et fælleshus, en idrætshal eller en daginstitution,« siger Asger Enggaard.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Den skjulte kulturarv

Finn Adamsen, Koglestien 3, Skødshoved

Debat: Den skjulte kulturarv

Villy Fink Isaksen, pensionist, Tilst
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce
Bolig
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her