*

Politik

Først fuld drift på letbanen fra 2018

Usikkerhed omkring Grenaabanen betyder, at letbanen først kommer til at køre på fuld tid fra næste år.

Hvornår den sidste strækning fra Aarhus til Grenaa kan tages i brug, er Aarhus Letbane ikke i stand til at oplyse. Arkivfoto: Cathrine Ertmann

»Aarhus Letbane skal køre i 2017, hvor Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad,« lyder det på letbaneselskabets hjemmeside.

En hensigtserklæring, der nu skal læses med et vist forbehold. I et nyhedsbrev fra slutningen af marts oplyser Aarhus Letbane, at den fulde drift ikke er på skinner før 2018. Letbanetogene skal først gennem en række testkørsler i løbet af efteråret, inden de fra næste år kan køre på fuldtid på alle strækninger. I marts måned stod det klart, at åbningsdatoen for den første letbanetur bliver forsinket til efter sommerferien, mens den endelige opstartsdato med reduceret kørsel forventes offentliggjort inden udgangen af april.

Hos Venstre mener politisk leder og tidligere teknikrådmand Bünyamin Simsek, at det er helt normalt, at der går noget tid fra startdatoen til den fulde drift. For ham er det vigtigste, at serviceniveauet i den kollektive transport forbliver højt, indtil letbanen kører på fuld tid.

»Faktum er, at letbaneprojektet er forsinket. Men der er ikke noget odiøst i, at der går nogle måneder fra en officiel startdato, til at systemet kører på fuld drift. Det vigtigste er, at vi i mellemtiden ikke mangler kapacitet i den kollektive trafik,« siger Bünyamin Simsek, der understreger, at det sammen med Midttrafik er kommunens ansvar, at aarhusianerne ikke lider overlast i letbanens indkøringsperiode.

Grenaabanen stadig usikker

Ifølge Aarhus Letbane kommer letbanen til at åbne i tre dele.

Den indre strækning mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital i Skejby kommer til at have tre afgange i timen i opstartsfasen, hvorefter der udvides med otte afgange i myldretiden, når letbanen kører på fuld køreplan, hvilket Aarhus Letbane forventer sker inden udgangen af 2017. Derefter åbner strækningen fra Aarhus til Odder sammen med den sidste del af den indre strækning fra Skejby til Lisbjerg.

Begge dele forventes at åbne i 2017.

Hvornår den sidste strækning fra Aarhus til Grenaa kan tages i brug, er Aarhus Letbane ikke i stand til at oplyse, blot at togene først kører på fuld kraft og med to afgange i timen i myldretiden fra anden halvdel af 2018.

»Banedanmark skal hastighedsopgradere strækningen fra Ryomgaard til Grenaa, hvilket bl.a. indebærer en tidkrævende ekspropriationsproces. Samtidig har vi fået til opgave at anlægge et overhalingsspor ved Vestre Strandallé i Risskov, hvilket også er nødvendigt for at udvide til to afgange i timen til og fra Grenaa i myldretiden,« siger Jens Velling, kommunikationschef i Aarhus Letbane.

Takket være forsinkelsen har Midttrafik forlænget den normale køreplan indtil starten af oktober.

Men hvad der sker derfra, har man endnu ikke besluttet.

»Vi kører, indtil letbanen er på sporet. Alle parter er enige om, at borgerne så vidt muligt ikke skal mærke noget til letbanens forsinkelse. Den konkrete køreplan ser vi på, når Midttrafik får mere information fra Letbanen,« siger Mette Julbo-Nielsen, vicedirektør i Midttrafik.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Fremtidssikret investering
Jørgen Christensen, medlem af sporjylland.dk Tisetvej 24, Solbjerg
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Vore mangfoldige værdibegreber

Morten Balling, Institut for Økonomi Aarhus Universitet Fuglesangsalle 4, Aarhus V.
Værdier interesserer os alle. Hvis man googler det danske ord ”værdi”, får man over 6,7 millioner hits.

Debat: Hver glans, hver plet vil jeg bære, som falder på Danmarks navn

Ole Thellufsen, historiker, cand.mag. Nørrevangen 9, Hinnerup
Vi danskere er med rette stolte af vores humanistiske indsats i forhold til nødlidende og nødstedte mennesker rundtom i verden.

Debat: Præsidenter splitter – kongehuset samler

Sebastian Joubert S. Kaimson, medlem af Konservativ Ungdom Stor-Århus Vesterport 8E 1. th., Aarhus C
I en meningsmåling foretaget af Gallup i 2013 svarede 83 pct. af danskerne, at de støtter op om det danske kongehus.
Restauranter

Døde dyr, nej tak!

Den veganske bølge har ramt Aarhus. Den aarhusianske blogger Thomas Erex udgiver en kogebog med veganske retter, og byens veganske spisested, Mikuna, leder efter større lokaler.
Annonce
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye bands
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her