*

Politik

Hver 10. fortryder hjemrejse

13 borgere har siden 2004 fortrudt repatriering til sit hjemland og er vendt tilbage til Aarhus.

Ifølge Aarhus Kommune har 13 ud af 118 repatrierede borgere fra 2004-2015 anvendt deres lovpligtige fortrydelsesret og er vendt tilbage til Aarhus Kommune, fremgår det. Foto: Anita Graversen

Livslang økonomisk støtte fra Danmark er ikke altid lykken for udenlandske borgere, som flytter tilbage til deres oprindelige hjemland.

Godt hver 10. flygtning eller indvandrer har siden 2004 fortrudt såkaldt repatriering til deres hjemland.

Det oplyser Aarhus Kommune i et svar på en forespørgsel fra Dansk Folkeparti i Aarhus Byråd.

Ifølge Aarhus Kommune har 13 ud af 118 repatrierede borgere fra 2004-2015 anvendt deres lovpligtige fortrydelsesret og er vendt tilbage til Aarhus Kommune, fremgår det.

Det er ikke alle borgere, som har fortrydelsesret ved repatriering, og kommunen kan beslutte at kræve hjælpen til repatriering tilbage.

Det er dog ikke sket i de 13 sager, hvor borgerne er vendt tilbage, da Aarhus Kommune i samtlige 13 tilfælde har vurderet, at det ikke var muligt.

Ifølge opgørelsen valgte yderligere 15 borgere at flytte tilbage til deres oprindelige hjemlande i 2016.

Dermed er det samlede antal repatrierede borgere i perioden for 2004-2016 133, som har fået hjælp til bl.a. rejseudgifter, flytning af ejendele, medicin og sygeforsikring i et år i hjemlandet.

Ifølge repatrieringsloven kan ældre udlændinge bl. a. få mellem 2.500 og 3.500 kr. pr. måned i livslang reintegrationsbistand fra staten.

Ældre siger ja til tilbuddet

Og det er især ældre borgere, som har taget imod tilbuddet fra Aarhus Kommune, viser oversigten.

22 borgere var 70-79 år og 27 var 80-90 år, da de flyttede fra Aarhus.

Langt de fleste repatrierede vender hjem efter at have været på kontanthjælp eller førtidspension i Danmark.

Kontant belønning

Ifølge opgørelsen er det hovedsageligt borgere fra Tyrkiet (40), Vietnam (20), Irak (14), Somalia (13) og Colombia (9), der siden 2004 har anvendt ordningen.

I finansloven for 2017 giver staten kommunerne en kontant belønning på 25.000 kr. pr. flygtning eller indvandrer, som vælger at flytte med støtte efter repatrieringsloven.

Pengene fra staten skal tilskynde kommunerne til at styrke vejledningen af borgere, som overvejer at flytte fra Danmark.

Aarhus Kommune konstaterer i besvarelsen til Dansk Folkeparti, at bonusordningen isoleret set ikke vil have afgørende betydning for repatrieringsindsatsen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Foreningsidræt gør en forskel i ghettoen
Morten | Mølholm Hansen, direktør for Danmarks Idrætsforbund (DIF)
Det er ikke til at skjule, at der er problemer i Danmarks socialt belastede boligområder.
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Bekymring for forurenet drikkevand hviler på et forkert grundlag

Niels Peter Nørring, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer
Richard Thomsen og John Graversgaard fra Gruppen Rent Drikkevand i Beder-Malling anslår den forsonlige tone over for landbruget i deres indlæg i JP Aarhus 19/6 om den såkaldte Beder-sag.

Debat: Børnefamilier lider under boligbyggeri i midtbyen

Sara Stegger Ledaal , cand.pæd. i pædagogisk antropologi Valdemarsgade 20 nr. 310, Aarhus C
Hvorfor tillader Aarhus Kommune byggeri i midtbyen, hvor vi i forvejen bor klos op ad hinanden?

Debat: Malingen i Mindeparken og ødelæggelse af naturen

Peter Bisgaard, civ.ing. Hornslet
Mon ikke malingen i Mindeparken skulle minde om den nutidige ødelæggelse af naturen, som mange mener, at specielt landbruget er årsag til.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her