*

Politik

Centerchef: Det skal ligne et rigtigt arbejde

Aarhus Kommunes indsats på fleksjob-området er indtil videre lykkedes, fordi de ledige matches med de rigtige virksomheder, mener centerchef.

Deltagerne i projektet har som regel tidligere deltaget i afklaringsforløb og praktik, som ikke har ført til job eller fleksjob. Derfor bliver de indledningsvis screenet og visiteret til projektet, så der er sikkerhed for, at de er jobklare, forklarer beskæftigelsesrådmand Thomas Medom (SF).

Et jobtilbud skal have reelt indhold. Så kommer arbejdsglæden og det varige job.

Det mener centerchef i Jobcenter Aarhus Gitte Breinholt Bjerregaard og det er ifølge hende årsagen til, at et stort antal langtidsledige er kommet tilbage i beskæftigelse gennem fleksjobordningen.

»Jobkonsulenterne stiller skarpt på vigtigheden af, at de midlertidige fleksjob ligner ordinære fleksjob så meget som muligt. Det lykkes i høj grad,« vurderer Gitte Breinholt Bjerregaard.

Fakta

Vejen til et fleksjob

  • Først arbejder deltagerne med kompetenceafklaring og udarbejdelse af et kandidatkort.
  • Herefter går den egentlige jobsøgning i gang. Jobkonsulentgruppen kontakter de kommunale institutioner og præsenterer mulighederne for først midlertidig og senere ordinær fleksjobansættelse.
  • Når en arbejdsplads viser interesse, gennemføres en samtale med arbejdsgiver, borger og jobkonsulent.
  • Derefter etableres det midlertidige fleksjob, der løber over 9-12 måneder. Herefter er målet et ordinært fleksjob eller egentligt fast job.

Ansættelse af fire ekstra jobkonsulenter og oprettelse af en central pulje til midlertidige fleksjob i 2013 har betydet, at flere borgere i Aarhus Kommune er flyttet fra langvarig ledighedsydelse til fleksjob. 470 ledige havde ved udgangen af 2016 gennemført et midlertidigt puljefleksjob, og 343 er kommet væk fra langvarig passiv forsørgelse på ledighedsydelse og ind på arbejdsmarkedet.

En pulje med penge

Puljefleksjob er altid på en arbejdsplads ved Aarhus Kommune, og en central pulje betaler udgiften. Det gør det lettere at få de ledige i gang, fortæller centerchefen.

»Det kan vare op til et år. Derefter kommer mange i almindelige fleksjob, hvor arbejdsgiveren betaler lønudgiften, mens kommunen giver et flekslønstilskud, så det samlet set bliver en indtægt, de kan leve for,« forklarer Gitte Breinholt Bjerregaard.

Deltagerne i projektet har som regel tidligere deltaget i afklaringsforløb og praktik, som ikke har ført til job eller fleksjob. Derfor bliver de indledningsvis screenet og visiteret til projektet, så der er sikkerhed for, at de er jobklare, forklarer beskæftigelsesrådmand Thomas Medom (SF).

»Rigtig mange af disse borgere har oplevet at ryge ind og ud af noget, som ikke har været rigtig forberedt,« erkender han.

»Den metode, der virker, er at komme helt tæt på de her mennesker og have nogle medarbejdere med gode menneskelige egenskaber og et godt netværk til virksomhederne, så de kan lave de bedste match.«

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard ved Carma – Center for Arbejdsmarkedsforskning under Aalborg Universitet, er fleksjobordningen unik og findes ikke tilsvarende i andre lande.

»Det bidrager til, at vi har et mere rummeligt arbejdsmarked i Danmark end andre steder. Mange har en sygemelding bag sig, og der er fleksjobordningen så en måde at få dem indsluset på arbejdsmarkedet igen,« fortæller han.

Thomas Bredgaard mener dog, at jobcentrene ikke altid rammer plet.

»Det er selvfølgelig forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, hvor godt det fungerer. Der er måske nogle, som oplever, at de ikke får de mest meningsfulde arbejdsopgaver og er tilstrækkeligt integreret, mens andre oplever, at de er fuldt integreret.«

Når de rigtige job besættes med folk med de rette kompetencer, er langtidsudsigterne gode.

Aarhus har succes med jobindsats

»Det er ansættelse på lige vilkår med andre ansættelsesformer, og der er nogle, som bliver permanent i fleksjob. Men hvis arbejdsevnen forbedres, skal man tage hensyn til det enten ved at få sluset folk ud i almindelig beskæftigelse eller ved at øge deres timetal eller arbejdsopgaver,« forklarer han.

Positive erfaringer

Videns- og netværkshuset Cabi fandt i fjor en række eksempler på, hvordan kommuner arbejder med strategiske investeringer i beskæftigelsesindsatsen. Erfaringerne herfra er positive.

»Fælles for de eksempler, vi har beskrevet, er, at investeringerne har været med til at få flere i job, og samtidig sparer kommunerne penge til offentlig forsørgelse. Det, håber vi på, kan inspirere endnu flere kommuner til at investere i beskæftigelsesindsatsen med det mål at få flere i job,« siger strategisk udviklingschef Peter Rosendal Brunø Frederiksen, Cabi.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Kronik: Hovedfejlen ved DR er ikke en for høj licens

Ole Hyltoft, forfatter, fhv. bestyrelsesmedlem i DR
Fejlene ved DR er for meget popunderholdning, mangel på klassisk dannelse, og at medarbejderne ikke repræsenterer danskernes politiske forskellighed.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Mere beton, mindre by: Er kommuneplanforslaget luft og spin?

Thomas Kruse, aktiv i Midtbyens Fællesråd for Latinerkvarteret, Øgaderne og Nørrestenbro, Aarhus C
Det ligner, at det er investorerne, som laver lokalplanerne og de tillæg til kommuneplanen, som sætter kommuneplanens gode hensigter ud af kraft. Byråd og Teknisk Udvalg bliver ekspeditionskontorer.

Gode resultater i Sverige: Aarhus skal have en social investeringsfond

Thomas Medom, politisk leder for SF i Aarhus, social- og beskæftigelsesrådmand
SF foreslår, at Aarhus får en såkaldt social investeringsfond efter svensk forbillede
Restauranter

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.

Golfmad til favorable priser

Restaurant Unico serverer enkle retter i en lettere forfinet udgave – til lave priser. Det lykkes ganske godt, i hvert fald et stykke hen ad vejen. Til gengæld er betjeningen haltende og usikker.

China Wok House er flyttet

I mere end 40 år har China Wok House forsynet aarhusianerne med sprøde forårsruller og dybstegte rejer. Nu er restauranten flyttet ned til åen.
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her