*

Politik

Fortiden holdt øje med nutiden, da fremtiden blev diskuteret

Regionsrådsformand Bent Hansen (S) opfordrer kraftigt til at finde flere resurser til at forlænge kulturby-gevinsterne, længe efter 2017 er forbi.

Centralværkstedet lagde historiske rammer til fremtidsdebatten om arven efter 2017. Foto: Tor Birk Trads/Polfoto

»Jeg vil presse regionsrådet, så vi får resurser til at bevare alt det gode, vi har skabt i kulturhovedstadsåret lang tid efter, det er forbi.«

Sådan lød meldingen fra regionsrådsformand, Bent Hansen (S), da han mandag deltog i en konference i Centralværkstedet i Aarhus. Under navnet ”Aarhus 2017 Legacy” var formanden inviteret, sammen med en række andre personligheder, til at give sit syn på, hvad den europæiske kulturhovedstad skulle tage med sig efter 2017.

Det var første gang, at Bent Hansen offentligt udtalte, at han i regionen også efter 2017 vil prøve at finde endnu mere opbakning til kulturelle projekter i kulturhovedstadens ånd.

»I dag bruger regionen kun penge på enkeltstående kulturprojekter, men jeg vil have, at vi skal formulere en fælles strategi sammen med alle 19 kommuner. Det kræver, at vi målretter vores penge og personaleresurser,« sagde han.

Bent Hansen vil dog ikke svare på, hvilke konkrete resurser, han vil presse igennem, men han mener, at det er vigtigt at bevare alle de gode tiltag, som kulturhovedstaden har båret med sig.

»Jeg har mange store missioner, inden jeg stopper som regionsformand, men det her er helt sikkert en af dem. Det skal nok gå godt, for vi må ikke bare sidde og være selvtilfredse og sige, at det var et flot kulturhovedstadsår. Vi skal handle på det,« siger han.

Ændrer ikke en by

Politikere, mediefolk og erhvervsledere var alle samlet på Centralværkstedets grove betongulv, mens de blev nidstirret af jernbanens arbejdsfolk – afbildet på kæmpe sort/hvide billeder – fra en svunden tid, inden globaliseringen gjorde sit indtog.

”Aarhus 2017: A game changer”, lød det hippe slogan, da konferencen blev kickstartet med en animeret video, der stod i skarp kontrast til arbejderne på væggen. Dagens program var da også helliget det engelske sprog med BBC-værten Jamie Coomarasamy som moderator på konferencen, og han undskyldte jævnligt, at tingene ikke forgik på dansk.

»Man skal huske, at det at være europæisk kulturhovedstad ændrer ikke en by,« sagde Beatriz Garcia fra talerstolen.

Arven

Efter 2017

Disse tiltag skal ifølge Aarhus 2017 fortsætte efter kulturbyåret:

  • Øget politisk samarbejde på tværs af hele regionen.
  • Øget samarbejde mellem kulturinstitutioner.
  • Udstillingen med de syv dødssynder bliver fremhævet, som et godt eksempel.
  • En styrket international synlighed af Aarhus og resten af regionen.
  • Et øget socialengagement ved hjælp af frivillige til kulturelle begivenheder.
  • Nye kommunikations-netværk og partnerskaber mellem både private og offentlige virksomheder.
  • International finansiering af kulturprojekter.

Hun er forsker på universitetet i Liverpool og har undersøgt effekterne af Liverpools kulturhovedstadsår i 2008.

»Kulturbyåret skal sælge de tilbud, som byen allerede har, da det er den omfattende omtale i medierne, der får folk til byen,« sagde hun.

Garzia kunne fortælle, atLiverpool oplevede en imageændring af den gamlearbejderby.

Hendes succeskriterium var bl.a. de tre golfbaner og to storcentre, der var kommet til den engelske havneby siden.

Forskeren havde fulgt med i, hvordan Aarhus havde leveret kulturhovedstadsåret indtil videre, og hun gav en lille opsang til borgmester Jacob Bundsgaard (S).

»Jeres borgmester er rigtig god til at spinne ting, så de fremstår endnu bedre, men for at fastholde arven fra kulturhovedstadsåret er man nødt til at fortælle de gode lokale historier,« sagde hun.

Et positivt signal

Borgmester Jacob Bundsgaard var dog en glad mand på dagens konference, hvor særligt regionsformandens udmelding havde gjort indtryk.

»Det er bestemt et meget positivt signal, at regionen vil gå mere ind i arbejdet med kulturhovedstadens arv, så jeg glæder mig til at drøfte det med Bent Hansen. Det er en stor opgave, der ligger foran os med at bevare alle gevinsterne fra kulturhovedstadsåret, og det er vigtigt at have alle med ombord,« sagde Jacob Bundsgaard.

Følg
Jyllands-Posten
Seneste nyt
Annonce
Video
Anmeldelse

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her