*

Politik

Der er lagt en gammel og skrottet plan på bordet

I 2009 skar Aarhus Kommune antallet af handicapcentre fra fire til to for at undgå, at medarbejdernes faglige specialviden blev for spredt.

I februar hvert år gør folk med sjældne sygdomme og handicap, som op mod 50.000 danskere lider af, opmærksom på dem selv. Fremover skal aarhusianere med sjældne handicap modtage hjælp fra et af fire borgercentre i byen. Arkivfoto: Gorm Branderup

Det kunne se ud til, at Aarhus Kommunes socialforvaltning ikke har helt styr på korttidshukommelsen.

Vi kommer til at have nogle af de mest specialiserede miljøer i landet.
Thomas Medom (SF), rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Sådan opfatter to handicaporganisationer forvaltningens gennemgribende reform af handicapindsatsen for voksne.

Som et bærende element i reformen bliver antallet af handicapcentre udvidet fra de nuværende to – et udfører- og et myndighedscenter – til i alt fem centre. Fire såkaldte borgercentre skal dække hhv. Aarhus syd, vest, nord og midt, og hvert center får ansvar for at udvikle viden inden for hver sin specialisering som senhjerneskade, beskæftigelse, misbrug, udviklingshæmmede med domme for kriminalitet og autisme.

Men man skal ikke længere tilbage end 2009 for at få et vink om, at sådan en opdeling kan have negative konsekvenser, mener Anne Keld Pedersen, formand for organisationen for udviklingshæmmede Lev Aarhus.

»Dengang gik man den modsatte vej og nedlagde centre, da man mente, at handicapområdet blev for fagligt udtyndet. Aarhus Kommune valgte kun at have to centre for at sikre tilstrækkelig vidensdeling og sparring blandt medarbejderne, og at fagspecialiseringen blev stærk nok,« siger hun.

Langt flere handicappede

»Jeg håber ikke, at vi mister fagspecialiseringen, når vi nu går den modsatte vej. Jeg er klar over, at man er opmærksom på risikoen for, at specialiseringen bliver udvandet, men det er lidt bekymrende.«

Handicapområdet

Stram økonomi

  • Et løbsk budget betød, at der i 2010-2011 blev skåret et trecifret millionbeløb af budgettet på handicapområdet.
  • Antallet personer med handicap steg på fire år 20 pct. og udgjorde 2.851 personer i Aarhus i 2015. I samme periode steg budgettet 5,1 pct.
  • I maj 2016 blev der indført stop for indkøb og ansættelser på handicapområdet, da der var udsigt til en samlet gæld på over 100 mio. kr. ved udgangen af året.
  • Ved budgetforliget samme år valgte byrådet at tilføre handicapområdet 50 mio. kr. ekstra om året frem til 2020.

Også hos Landsforeningen Autisme i Østjylland skaber reorganiseringen panderynker.

»Vi, der har været i gamet så længe, at vi kan huske sidste reorganisering i 2009, undrer os over, at man med samme begrundelser, som man lukkede fire centre og i stedet etablerede to, vælger at lave fem centre,« siger formand Marianne Banner, der ikke tror, at reorganiseringen vil have nogen effekt:

»Det er, som om man bare prøver at røre i gryden for at se, hvad der sker.«

Heller ikke hos paraplyorganisationen Danske Handicaporganisationer Aarhus kan formand Finn Amby se fordelen ved at oprette de fire borgercentre og et rådgivnings- og visitationscenter. Han forventer dog ikke nogen katastrofe, så længe folk med handicap får de rette tilbud.

Socialrådmand Thomas Medom (SF) understreger, at der ikke går viden tabt som følge af, at handicapindsatsen bliver spredt ud på flere centre end i dag. Han forklarer, at der både er langt flere voksne med handicap og medarbejdere på området end i 2009.

»Hvert af disse centre bliver større end det samlede handicapområde hos de fleste andre kommuner. Så vi kommer til at have nogle af de mest specialiserede miljøer i landet, og vi kommer til at have en masse tværgående specialer på tværs af de fire borgercentre,« siger Thomas Medom, som understreger, at modellen er fleksibel, så der kan oprettes nye tværgående specialiseringer, hvis der opstår behov for at udvikle viden inden for bestemte handicap.

Analyse: Spareplansreform forhindrer tiltrængt forbrødring

Folkekirken skal inddrages

Reformen af handicapområdet er et resultat af en række dialogmøder, som begyndte i foråret 2016, mellem bl.a. socialforvaltningen, borgere, handicaporganisationer og medarbejderudvalg.

I december i fjor blev første udkast til en reform sendt i høring. Den mødte kraftig kritik fra flere handicaporganisationer. Derefter blev reformforslaget justeret, og det er nu godkendt af rådmanden.

Dialog munder ud i kritik: Handicapreform får en hård medfart

Den nye organisering af voksenhandicap træder i kraft den 1. maj, men de nye centerchefer er allerede udpeget og er i gang med at forberede og informere medarbejdere om bl.a. nye arbejdsgange og arbejdspladser. Socialforvaltningen skriver, at der i første omgang kun planlægges to år ud i fremtiden, men at man forventer, at den fulde implementering vil løbe over flere år.

Thomas Medom forklarer, at de fire borgercentre skal sikre, at handicapindsatsen bliver mere lokalt forankret.

»Vi skal f.eks. oprette pårørenderåd, hvilket er nyt på området, og så skal kommunen være langt bedre til at inddrage lokalsamfundet i arbejdet med voksne med handicap,« siger han og peger på, at f.eks. folkekirken har tilbud til folk med handicap.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Umodent

Bente Nielsen, cand.phil., Brabrand
Angående læserbrev fra Clara Kjeldberg Mathiasen (JP Arrhus 17/5).

Islam og danske værdier: Der forskel på tørklæder

Olivia Olsen, Bakkeskoven 115, Skanderborg
Islam er en totalitær politisk ideologi, som ikke giver plads til demokrati.

Debat: Classic Race – et flagskib for klimakommune Aarhus?

Tine Andersen, chefkonsulent, Beder
Aarhus Kommune har lanceret en ambitiøs klimaplan, men alligevel giver man tilladelse til voldsomme udledninger af CO2uden andet formål end underholdning for en lille gruppe racernørder.
Restauranter

Tag selv vinen med

Vi koncentrerer os om maden, så sørger gæsterne for vinen, siger Le Basilic i Aarhus. Maden kunne nu godt trænge til mere opmærksomhed.

En bid af Italien

Anmeldelse: Restaurant Passione er et autentisk, italiensk spisested, som trods skønhedsfejl efterlader et sympatisk indtryk.
Annonce
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye bands
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her