*

Kommunalvalg Aarhus
Politik

Over 2.000 aarhusianere har mistet støtte efter kontanthjælpsloft

907 enlige forsørgere med børn er blevet ramt af kontanthjælpsreform, fremgår det af en ny opgørelse. Social- og beskæftigelsesrådmand Thomas Medom (SF) er bekymret.

V og K’s ordførere understreger samstemmende, at hensigten med kontanthjælpsreformen netop er, at det skal kunne betale sig at få et arbejde.

Julegaverne og julemenuen bliver sværere at få plads til i budgettet for 2.092 aarhusianere. De har i de seneste måneder fået færre penge i støtte fra det offentlige som følge af kontanthjælpsloftet, der trådte i kraft den 1. oktober. For eksempel har 550 enlige forsørgere med to eller flere børn i gennemsnit mistet 2.200 kr. om måneden.

Det fremgår af en ny opgørelse fra Aarhus Kommunes beskæftigelsesforvaltning, som for første gang har skabt et overblik over, hvor mange aarhusianere, der rammes af kontanthjælpsloftet. Loftet er en grænse for, hvad folk kan få i særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse.

Ifølge social- og beskæftigelsesrådmand Thomas Medom (SF) bekræfter opgørelsen blot de bange anelser, som er opstået efter henvendelser fra mange bekymrede borgere.

Flere aarhusianere søger om julehjælp

»Mere end halvdelen af de ramte må sige farvel til mere end 1.000 kr. om måneden. For dem, der i forvejen har allermindst, kan det være forskellen på, om man fremover kan betale huslejen eller ej,« lyder det fra rådmanden, der især er bekymret for de enlige forsørgere og nu vil opfordre regeringen til at genoverveje reformen.

Det ser formand for beskæftigelsesudvalget Hans Halvorsen (S) også gerne sker:

»Det er ikke en retfærdig lov. Den tager udgangspunkt i elendighedsteorien om, at hvis vi gør det uudholdeligt, vil folk lette røven. Så enkelt er det simpelthen ikke,« siger formanden, der kalder reduceringerne i støtten for »voldsomme tal«.

V og K’s ordførere understreger samstemmende, at hensigten med kontanthjælpsreformen netop er, at det skal kunne betale sig at få et arbejde.

Kontanthjælpsloft rammer hårdt: »Basale ting som julemad, gaver og en lille julefest, det er der ikke råd til.«

»Det er selvfølgelig ærgerligt for den enkelte, som bliver ramt. Men jeg forventer, at det har den konsekvens, at man har et større incitament til at tage et arbejde,« siger Lene Horsbøll (V).

Flere organisationer har forklaret et stigende antal ansøgninger om julehjælp med kontanthjælpsloftet. Bl.a. paraplyorganisationen Børnesagens Fællesråd, hvor formand René Skau Björnsson siger om tallene i den nye opgørelse fra Aarhus:

»Det er rystende, fordi det er mange penge. Det er nogle af de mest udsatte – enkeltforsørgere med børn – og de vender i forvejen hver eneste krone. Det har store konsekvenser.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Hurra, så lyttede de

Kate Runge, byrådskandidat for Venstre, tidl. embedslæge
Jeg blev glad, da jeg læste Ældreministeriets udmelding, at plejen af ældre mennesker på plejehjem eller i eget hjem skal være mere ”værdig”, og at kvaliteten skal sikres med et nyt videnscenter, et rejsehold og et nyt, uafhængigt tilsyn.

Debat: Vision for regionernes it-udvikling

Rasmus Foged (AL), spidskandidat til Region Midtjylland, Aarhus | Karina Enggaard (AL), kandidat til Region Midtjylland, Favrskov

KV17: Syddjurs – en del af noget større

Jan Kjær Madsen (R), byrådsmedlem i Syddjurs
Vi skal arbejde for, at vi binder vores kommune op i en større sammenhæng med en politik for en grøn omstilling og -udvikling.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her