*

 

Politik

»Jeg har ændret holdning, fordi der er blevet lyttet«

Social- og beskæftigelsesrådmand Thomas Medom (SF) støtter nu nyt it-system, selv om hans magistratsafdeling var imod det.

Rådmand Thomas Medom (SF) mener, at det er vigtigt, at landets kommuner kan sammenligne data på tværs. Foto: Katrine Marie Krag.

Kvaliteten er for lav, og der er ikke faglige, ressourcemæssige eller strategiske grunde til, at Aarhus Kommune skal tilslutte sig it-systemet Flis, som kommunernes forening, KL, har udset til at være et trumfkort i forhandlinger med regeringen.

Sådan lyder Sociale Forhold og Beskæftigelses kritik i et høringssvar til et forslag om, at Aarhus investerer i et fælles it-system med landets kommuner.

Alligevel har social- og beskæftigelsesrådmand Thomas Medom (SF) i sinde at stemme for forslaget i byrådet onsdag.

»Jeg har ændret holdning, fordi der er lyttet til hovedkritikken af, at systemet ville koste magistratsafdelingerne penge. Nu er borgmesterens forslag, at afdelingerne kompenseres af Borgmesterens Afdeling,« siger han.

Men din afdeling skriver også, at der ikke er faglige og strategiske grunde til at tilslutte sig Flis.

»Det er et trosspørgsmål, om systemet på sigt kan levere de ønskede resultater. Jeg har lyttet til KL og borgmesteren, som siger, at det kan det godt. Der er ingen tvivl om, at hvis kommunerne i fællesskab kan vise troværdige data for, at f.eks. udgifterne til overførselsindkomster er steget, så står vi i en stærkere forhandlingsposition over for regeringen.«

Borgmester: Bedre data er nødvendige

Hvilke forklaringer har du fået, der giver dig grund til forhåbninger?

»Jeg er ikke it-ekspert. Så det er på baggrund af, at kommunerne vil stå sammen og lægge alle kræfter i at få systemet til at kunne levere det, vi ønsker.«

Du er ansvarlig for en afdeling, som har udtrykt kritik af Flis, men snakker om, at det er vigtigt, at landets kommuner står sammen. Kan du følge mig i, at du mere lyder som en KL-mand end en rådmand, der varetager kommunens interesser?

»Nej, det kan jeg ikke. Vi mister ikke det system, vi har i dag. Det er en økonomisk satsning på at få noget, der er endnu bedre, end det vi har i dag. Men vi taber ikke noget ved at gå ind i det.«

Rådmænd: Nyt it-system er spild af penge

Ud over penge og ressourcer til implementering.

»Ja, det er rigtigt – en økonomisk satsning. Samtidig vil det se specielt ud, hvis Aarhus er den kommune, som ikke vil spille med og derved risikere alle de penge, som allerede er lagt i Flis.«

Kunne man ikke også sige, at Aarhus Kommune bliver fanget i at skulle investere i et system, som fire af fem magistratsafdelinger mener er for dyrt eller af for dårlig kvalitet?

»Jeg kan godt se pointen. Men der er behov for valide data på tværs af kommunerne, så man kan se, om andre kommuner f.eks. får mere velfærd ud af de samme penge. Og som kommunefællesskab har vi behov for at stå stærkere i forhandlinger med bl.a. regeringen. Så vi har en kæmpe interesse i det her,« siger Thomas Medom.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye band
Debatindlæg

Debat: Drop danskheden

Søren Nielsen, formand, Liberal Alliances Ungdom Århus, Ceresbyen 5.C 2.3, Aarhus C
Ved at italesætte, hvad der er dansk, og hvad der ikke er, vinder de nationalistiske kræfter.

Debat: Stedbarnet Aarhus Symfoniorkester

Lars A. Christensen, Grøfthøjparken 157 G, 3. tv., Viby J
Byrådet har nu afsluttet sin årlige stammedans kaldet budgetforliget. Og som noget nyt er rådet nu splittet i to dele, en ”rød” og en ”borgerlig”.
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

Grød indtager Aarhus

Grødbaren ”Grød” er blevet populær i hovedstaden. Nu åbner den også i Aarhus efter lang tids jagt på lokaler. Det sker den 1. oktober.

Miro er tilbage

Åbning: Stamkunder sørgede, da Toni Leichtle lukkede Restaurant Miro efter 26 år. Men nu er den afholdte Aarhus-kok med de tyske aner tilbage.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her