*

Politik

Mange indvandrerkvinder vil hellere gå hjemme end have et arbejde

Kønsroller: Kvinder med ikkevestlig indvandrerbaggrund har højere arbejdsløshed end etnisk danske kvinder. De vil hellere passe hjemmet, lyder det fra flere kommuner.

Mange indvandrerkvinder på kontanthjælp vil hellere gå hjemme og udfylde den traditionelle kønsrolle end at komme ud på arbejdsmarkedet.

Sådan lyder det fra 9 af 10 danske kommuner, som JP Aarhus har talt med. Flere kommuner peger på, at de ikkevestlige indvandrerkvinder mangler motivation til at søge arbejde sammenlignet med etniske danskere.

»Kvinderne mangler simpelthen en arbejdsidentitet. Kvindens rolle i disse kulturer er jo meget med at tage sig af familien, og derfor handler det meget om kønsrollemønstre,« siger Trine Thomsen, afdelingsleder ved Jobcenter Aarhus.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af danske kvinder, som hver dag går på arbejde, er cirka 30 pct. højere end for ikkevestlige indvandrerkvinder.

Ringe fremmøde

Odense Kommune har forsøgt at komme problemet til livs ved en målrettet indsats, der skulle få flere indvandrerkvinder i aktivering og arbejde.

Fakta

Kommuner

JP Aarhus har været i kontakt med repræsentanter for 10 kommuners jobcentre:

  • Aarhus, Aalborg, Odense, København, Esbjerg, Ishøj-Vallensbæk, Greve, Høje-Taastrup, Brøndby, Slagelse.

Efter halvandet år lukkede kommunen dog programmet, da man konkluderede, at det ingen effekt havde.

»Der var ringe fremmøde og motivation. Så skulle de til tandlægen eller til lægen. Det var påfaldende. Mændene med anden etnisk baggrund var klart lettere at have med at gøre. Der var en helt anden motivation, selv om de fleste havde f.eks. PTSD-diagnoser,« siger Mette Nicolaisen, afsnitsleder i Beskæftigelsescenteret i Odense Kommune.

Ifølge kommunerne identificerer kvinderne ofte sig selv med traditionelle kønsrollemønstre og ønsker derfor at passe det huslige og børnene. Den beslutning præges ofte også af kvindernes mænd, der sjældent ser det som deres opgave at hjælpe til i huset.

I Aarhus Kommune opleves de traditionelle kønsrollemønstre som en af de største udfordringer ved at få indvandrerkvinderne i arbejde. 268 kvinder med anden etnisk baggrund end dansk har været uafbrudt på kontanthjælp i 10 år. Den største gruppe på 95 kvinder er fra Somalia.

Sygdom som undskyldning

Fra 8 af de 10 kommuner lyder forklaringen, at en stor del af kvinderne føler sig syge og begrunder udeblivelser med netop sygdom. I Greve Kommune er sygdomsopfattelsen hos kvinderne det mest ressourcekrævende i arbejdet med at få dem i aktivering og arbejde, og personalet i jobcentret oplever jævnligt, at de praktiserende læger er for hurtige til at udstede en sygemelding, fortæller udviklingschef Johnny Tvarnø, Job og Social service i Greve Kommune.

Det billede genkender Conni Gripping, partner i den private analysevirksomhed LG Insight, der i mange år har rådgivet kommuner om bl.a. indvandrerkvinder på kontanthjælp.

»Mange af indvandrerkvinderne på kontanthjælp oplever sig syge, og de kommer til at leve rigtig meget i denne sygdomsidentitet. Jeg oplevede engang til et møde, at de alle præsenterede sig ved navn, og så hvad de fejlede. Sådan ville en etnisk dansk kvinde jo ikke præsentere sig. Da vi så nåede til den sidste, grinede hun og sagde: ”Hold kæft, hvor er vi syge alle sammen”. Og det var ikke kvinder, der var sygemeldt. Men de oplevede sig syge, og mange af kvinderne finder en tryghed i deres sygdom,« fortæller Conni Gripping.

Fingererer sygdom

LG Insight udarbejdede i 2009 en rapport om sygdomsopfattelsen hos etniske kvinder med minoritetsbaggrund på offentlig forsørgelse for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Rapporten konkluderede, at 15-20 pct. af kvinderne fingererede sygdom for at undgå at komme i arbejde, mens 30 pct. af kvinderne oplevede sig syge grundet psykisk mistrivsel.

Flere krav til mændene

Selv om flere af kommunerne beskriver økonomiske sanktioner som et vigtigt redskab for at få de hjemmegående kvinder i aktivering eller job, er det ganske få, der faktisk bliver trukket i ydelse.

Samtidig sker det cirka halvt så hyppigt som for indvandrermændene med ikkevestlig baggrund.

Trine Thomsen, afdelingsleder ved Jobcenter Aarhus, medgiver, at en af grundene til, at omkring 10 pct. færre indvandrerkvinder end -mænd er i beskæftigelse på landsplan, kan skyldes forskelsbehandling.

»Systemet har selv en del af ansvaret for, at disse kvinder ikke er i arbejde. Vi har ikke stillet krav til dem. Man har til gengæld stillet flere krav til mændene, hvis man kigger på, hvem det er, vi sanktionerer. Mændene får ikke i ligeså høj grad lov til at udeblive som kvinderne. Og det er jo i grunden diskrimination,« erkender hun.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Her er løgnen om EU, som gør, at vi må melde os ud

Rune Toftegaard Selsing
Frem for at vente på den langsomme og smertefulde opløsning af EU bør Danmark fremtidssikre sig, gå i Storbritanniens spor og forlade unionen.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Debatindlæg

Debat: Skal studenterhuen være en karakterbog?

Kamma Ankjærø, Ny Munkegade, Aarhus C
»Jeg skriver ikke min sidste studentereksamenskarakter i huen,« siger Mikkel Skovgaard Hansen i Jyllands-Posten den 19/6.

Debat: Kære borgmester Jacob Bundsgaard

Anne Kjeld Pedersen, formand for Birkebakkens Forældreforening og medlem af bestyrelsen i LEV Aarhus, Hasselbakken 63, Hasselager
Der er mennesker med handicap i din by, som afvikler snarere end udvikler sig, fordi de ikke får den hjælp og støtte, som de har behov for.
Sommerferie

Sommerferie for børn.

Se, hvad der sker i sommerferien i Aarhus
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

498 g bøf blev til 256 g mad

Kødsvind: Hvad kan man egentlig forvente af kød på tallerkenen, når man bestiller en 500 grams ribeye. Vi lod det komme an på en prøve.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce
Viden
Økosystemerne kæntrer på grund af klimaforandringer
Hele fødekæder påvirkes af klimaforandringer, som får planter og dyr til at ændre deres årstidsbestemte adfærd. Dermed kan ændringerne i klimaet forandre synkroniteten i hele økosystemer i fremtiden. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her