*

Politik

Grimhøj-moské smider omstridt forening på gaden

Muslimsk Ungdoms Center (MUC) står ikke på mål for holdninger om bl.a. demokrati og homoseksuelle, og det irriterer moské-formand.

Oussama El-Saadi, formand for Fonden For Den Muslimske Sammenslutning, der står bag Grimhøj-moskéen, vil ikke længere dele lokaler med den muslimske ungdomsorganisation MUC. Arkivfoto: Ernst van Norde/Polfoto

Ungdomsforeningen Muslimsk Ungdoms Center (MUC) har ikke længere adresse i Grimhøj-moskéen.

Oussama El-Saadi, formand for Fonden For Den Muslimske Sammenslutning, der står bag moskéen, er træt af, at han gang på gang skal svare på spørgsmål fra medierne om udtalelser fra MUC, fordi ungdomsforeningen ikke selv ønsker at tale med journalister.

»Vi er danskere, og selv om vi er uenige med JyllandsPosten eller TV 2, er vi nødt til at snakke med medierne, når vi prædiker om islam og bliver spurgt om, hvad vi mener. Det er min politik for vores institution, og hvis de vil være under vores tag, skal de acceptere vores regler,« siger Oussama El-Saadi.

Grimhøjvej 7

Moské og MUC

  • På Grimhøjvej 7 driver Fonden For Den Muslimske Sammenslutning en moské.
  • Her har Muslimsk Ungdoms Center (MUC) indtil i sidste uge også haft adresse.
  • Grimhøj-moskéen har flere gange i de seneste år været i fokus, og politikere har krævet den lukket.
  • Hovedparten af syrienfarerne fra Aarhus er ifølge myndighederne kommet i moskéen.
  • Moskéen har modtaget hjælp og haft besøg af imamer fra en omstridt kuwaitisk velgørenhedsorganisation, RIHS.
  • En af moskéens imamer, Abu Bilal, fik i fjor en bøde på 10.000 euro for i en tysk moské at have opfordret til drab på zionistiske jøder.
  • Moské-talsmand Oussama El-Saadi hyldede i fjor på DR en dansk selvmordsbomber og sagde, at han holdt med Islamisk Stat.
  • Senest har en TV 2-dokumentar afdækket, at imamer i studiegrupper i moskéen bl.a. har sagt, at utro muslimske kvinder og frafaldne muslimer ifølge koranens sharialov skal piskes eller stenes, og at børn bør slås, hvis ikke de beder til Gud. Ligesom en muslimsk kvinde ikke må sige nej til sex med sin mand, der også har ret til flere koner.

Som tidligere beskrevet i JP Aarhus udpegede Østjyllands Politi og Aarhus Kommune i januar 2014 MUC til at have en central rolle i forbindelse med, at 22 af de dengang 27 aarhusianske syrienfarere havde haft deres gang i Grimhøj-moskéen.

Moské er enig med MUC

Senere på året kunne JP Aarhus fortælle, at MUC på sin hjemmeside og på Facebook tager afstand fra homoseksualitet, ligesom der på Facebook-siden – med i dag knap 11.000 følgere – er budskaber om, at støtte til demokrati svarer til støtte til at gå i krig mod Allah, at man er vantro, hvis man går imod sharialoven, hvilket også gælder, hvis julen gøres til en særlig højtid.

Denne afstandtagen til vestlige værdier affødte kritik fra flere politikere, der bl.a. ville sådanne budskaber til livs.

Men ifølge Oussama El-Saadi bliver MUC ikke smidt på gaden pga. foreningens holdninger.

»Vi forstår og fortolker langt hen ad vejen islam på den samme måde. Der er mange ting, jeg er enig med dem i, og MUC er gode til at tale om islam, men de mangler en talsmand, der kan udlægge tingene, så de ikke gemmer sig,« siger formanden, der afviser, at MUC har fået unge til at tage Syrien. Han siger, at de selv er rejst.

Hvad mener du om, at man skal tage afstand fra homoseksualitet, jul og demokrati?

»Jeg mener, at i Danmark har man ret til at leve, som man vil, da det er den danske lovgivning, der gælder. Det er ikke min mening, vi snakker om, det er, hvad islam siger. Islam er imod homoseksualitet, og det er helt normalt for os at være imod.«

Synes du heller ikke man skal ønske etniske danskere god jul?

»Jeg kan sagtens sige godaften og tillykke med alt muligt til mine danske naboer, og det er ikke, fordi jeg ikke vil ønske glædelig jul. Hvis jeg siger god jul, betyder det, at jeg anerkender, at julen er rigtig på den dato, men vi muslimer siger, at det ikke passer, at profeten Jesus blev født den dag.«

Og hvad så med MUC’s opfattelse af demokrati?

»Jeg bliver nødt til at tale med dem for at forstå, hvad de mener. Det her er et godt eksempel på, hvorfor vores samarbejde stopper. Nu kan du ikke kontakte dem, men du kontakter mig, fordi de er under vores tag, og så hænger jeg på alt, hvad de siger,« lyder det fra Oussama El-Saadi, der oplyser, at han i sidste uge fortalte MUC, at samarbejdet er stoppet.

Han siger, at han ikke kan oplyse navne på MUC-medlemmer, og hvem der fik beskeden.

På MUC’s hjemmeside er tilholdsstedet på Grimhøjvej 7 blevet fjernet inden for den seneste uges tid.

Politi ser en udfordring

Bünyamin Simsek (V), der som børne- og ungerådmand er politisk ansvarlig for at forebygge radikalisering, har ikke umiddelbart tillid til den »brandslukning«, som han mener, at Grimhøj-moskéen er i gang med:

»De har ramt ved siden af sømmet i det, de foretager sig så mange gange. Min frygt og bekymring er, at de samme personer fortsat vil komme i moskéen, fordi der, uden at jeg ved det med sikkerhed, er et sammenfald mellem personerne i denne forening og bestyrelsen i moskéen. Derfor ser jeg ikke dette som en handling, der ændrer på noget som helst.«

Heller ikke social- og beskæftigelsesrådmand Thomas Medom (SF) falder på halen over udmeldingen.

»Den tendens, de tager afstand fra, nemlig nogle meget lukkede miljøer, hvor man ikke vil stå på mål for de ting, man siger og gør, er selvfølgelig utryg at have. Så på den måde, kan jeg godt forstå bevæggrunden. Men jeg synes stadigvæk, at Grimhøj har et problem med deres egen tilgang til ligestilling, demokrati og alt muligt andet, de kunne starte med at arbejde med,« siger Thomas Medom.

Østjyllands Politi har tidligere advaret om at lukke Grimhøj-moskéen, da den via dialogen med denne har kunnet begrænse trafikken til Syrien.

Allan Aarslev, leder af den kriminalpræventive sektion i Østjyllands Politi mener også, at det kan være en udfordring, at MUC ikke har et fysisk tilholdssted.

Tre syrienfarere på to år

»Det er muligt, at det bliver sværere for os at komme i kontakt med dem. Det er selvfølgelig en udvikling, vi vil følge tæt for at se, hvilken betydning det får for gruppen af unge, som er medlem af MUC,« siger Allan Aarslev.

Han understreger, at problemstillingen med unge, der rejser til Syrien, ikke er aktuel længere. Således er kun tre aarhusianere rejst til Syrien i de seneste to år.

Det har ikke været muligt at få en kontakt fra MUC.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Forsiden lige nu
Om temaet

Siden borgerkrigen i Syrien brød ud i 2012, er mindst 125 danske personer rejst til konfliktområderne.

I 2012 og 2013 var trafikken af syrienfarere nærmest i eksplosiv stigning, men antallet af rejsende er ifølge PET faldende. Til gengæld bliver de udrejste længere tid i konfliktzonen, de er yngre og tilslutter sig nu i overvejende grad Islamisk Stat, IS, hvor de førhen især rejste til al-Qaeda-relaterede grupper.

PET vurderer, at syrienfarerne – der i øvrigt også drager til Irak – udgør den væsentligste faktor i terrortrusselsbilledet i Danmark.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her