*

Politik

Støtte til moské-afvisning

Med undtagelse af Enhedslisten og De Radikale fik borgmester Jacob Bundsgaard (S) opbakning fra Magistraten til at annullere salg af moskégrund.

Jacob Bundsgaard (S) understreger, at annulleringen af grundsalget ikke er et generelt afslag til en stormoské i Aarhus. Arkivfoto: Martin Dam Kristen

Enhedslisten og Det Radikale Venstre afviser borgmester Jacob Bundsgaards (S) forslag om at annullere udbuddet af grunden Bautavej 1 i Brabrand. Grunden, som var udset til adresse for en kommende stormoské i Aarhus, blev i marts sidste år sat til salg.

Da udbudsrunden sluttede i januar i år, var der kun én interesseret køber, fremgår det af indstillingen til mandagens magistratsmøde. Men efter en række TV 2-dokumentarer, der har vist, at imamer fra bl.a. Aarhus har undervist i stening af utro kvinder og vejledt kvinder til at blive hos deres voldelige mænd, har borgmesteren trukket sin støtte til stormoskéen. Mandag besluttede et flertal på det ugentlige magistratsmøde på rådhuset at bakke den beslutning op. Kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R) og Jette Jensen (EL) kan ikke tiltræde indstillingen, som skal endeligt afgøres af byrådet den 30. marts.

»Man går imamernes ærinde ved ikke at bygge en moské, som også kan være med til at samle de moderate muslimer. Man skal sørge for at skabe et åbent sted, hvor der er plads til kulturer og etniciteter på tværs,« siger Rabih Azad-Ahmad.

SF vil diskutere værdier

SF er ifølge beskæftigelsesrådmand Thomas Medom klar til at se på beslutningen igen om et år.

»Der er brug for, at vi får taget nogle diskussioner om vores værdier. Derefter er vi parate til at se, om der er en ny situation om et år,« siger Thomas Medom.

Jacob Bundsgaard understreger, at annulleringen af grundsalget ikke er et generelt afslag til en stormoské i Aarhus:

»Men der er ikke et projekt på den grund nu. Jeg ser frem til en god debat i byrådet, men også til at se, om man kan samle kræfterne om en moderat dagsorden blandt de lokale muslimer. Aarhus er en by, hvor borgerne har ret til at udøve deres religion, men også en by, hvor den fundamentalistiske ramme er væk.«

Venstres Bünyamin Simsek, rådmand for Børn og Unge, frygter, at der kun er tale om en midlertidig afvisning af den planlagte stormoské:

»Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, at det er et fasttømret standpunkt fra borgmesterens side.«

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Debatindlæg

Debat: Hvor mange klager skal der til?

Jonas Svenningsen, psykologistuderende Damgårdstoften 61, Mårslet
»(...) hån mod demokratiet« stod der i dagens lokalavis (25/5) i Aarhus syd. En følelse, man klart kan forstå, når rådmænd og -kvinder ikke hører ens bekymringer og klager eller bare slet og ret ignorerer en.

Debat: Det gode og sikre valg

Søren Dyhr, formand for Aarhus Haandværkerforening, formand for HIF-Danmark | Jesper Møller, formand for Horsens Håndværker- og Industriforening, næstformand for HIF-Danmark
En erhvervsuddannelse åbner nye og andre døre.

Debat: Uklar rollefordeling

Poul Stenbøg, statsaut. skibsmægler tidl. lufthavnsdirektør
Den nye lufthavn er underlagt de liberaliserede europæiske vilkår.
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

Boghvede er det nye sort

Glutenfri produkter vinder frem i madlavningen. Men mange populære korn- og frøsorter er svære at dyrke i Danmark.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her