*

 

Politik

Manglende strandbeskyttelse: Spørg Stauning!

Regler: Strandbeskyttelseslinjen er en hård nød at knække, hvis man vil have lov til blot små ændringer på sin grund. Men nogle grundejere i Risskov er helt fri for den – af historiske grunde vel at mærke.

Strandbeskyttelseslinjen har aldrig eksisteret – hverken syd for Platanvej i Risskov eller længere inde mod byen ved Badevej, som fotoet viser. Foto: Gregers Tycho

Den nybyggede villa på 188 kvadratmeter ser nydelig ud – og udsigten ud over Aarhus-bugten er bestemt ikke til at klage over.

Kun 10 meter til vandkanten fra den yderste del af det polygonagtige etplanshus, der med sine mange forskellige afdelinger og grundplansfigurer snor sig rundt på grunden og ender med store vinduespartier ud mod vandet.

Men hvordan kan det lade sig gøre, spørger man rundt omkring i området?

Kan man bare udstykke det yderste af en tilstrækkelig stor grund i 1. række som en selvstændig parcel og så bygge et nyt hus uden at komme i karambolage med den berømte eller måske snarere berygtede strandbeskyttelseslinje?

Denne samme forbudslinje, som Jyllands-Posten tidligere har beskrevet, og hvor Naturstyrelsen f.eks. sagde nej til en kvinde i et noget mere øde område af Limfjorden, der blot ønskede et højbed og en terrasse i forlængelse af sin ejendom et par hundrede meter fra vandet.

Ja, det kan faktisk godt lade sig gøre.

Arkitekten bag byggeriet, Anders Lonka fra Adept i København, forklarer, at det ikke har været nødvendigt med en eneste dispensation – og i Aarhus Kommune bekræfter man også, at der ikke er noget at komme efter.

For der er nemlig slet ikke nogen strandbeskyttelseslinje lige på den strækning.

Hvis man går fem meter mod nord, ligger forbudslinjen hele vejen ud til Egå og Skæring. Men bor man på Platanvej og længere ind mod Aarhus – så ja, her kan bygges næsten i vandkanten – mens dem lidt længere mod nord på Rønnevej, Lindevangsvej og Hyldevej formentlig vil få nej til et havehus eller et gyngestativ, hvis det er inden for strandbeskyttelseslinjen.

Men hvorfor eksisterer forbudslinjen så ikke her?

Intet svar i kommunen

JP Aarhus har forsøgt at trænge til bunds i denne tilsyneladende ikke bare mærkelige, men også meget markante forskelsbehandling i udfoldelsesmulighederne tæt på vandet i et af byens mest fashionable villakvarterer. En forskel, der i praksis er mange millioner kroner værd.

I dag er det jo en formue værd at være fri for strandbeskyttelsen, så grundejeren i Risskov må være en glad mand.
Peter Pagh, professor ved Københavns Universitet.

Blandt kommunens jurister er der ingen, der har et klart svar.

Juristen Pernille Bugge fra planlægning og byggeri siger, at man ikke kender forklaringen på, at strandbeskyttelseslinjen ikke findes overalt i et almindeligt villakvarter som Risskov. At den ikke er etableret i og omkring havnen er naturligt, men hvorfor den er det ene sted og ikke det andet i byens nordlige forstæder langs vandet, kan hun ikke svare på.

»Vi har selv undret os lidt, men har ikke nogen forklaring på det. Den er heller ikke i tingbogen. Det havde da været mere naturligt, om den havde været der, så det er lidt af et mysterium, at linjen ikke er lige der. Vi havde en forventning om, at der var strandbeskyttelse der, men det er ikke noget, som vi vil forfølge,« siger Pernille Bugge og henviser til, at det er de statslige myndigheder i først Naturstyrelsen og siden regeringsskiftet Kystdirektoratet, der administrerer strandbeskyttelseslinjen.

Denne forbudslinje er undervejs blevet administreret så restriktivt, at Venstre-regeringen er i gang med at ændre på det, så gyngestativer, terrasser, bålpladser og højbede i folks haver ikke giver anledning til indgriben fra myndighederne.

Historien bag

Det korte svar i relation til det nybyggede hus på Platanvej er altså, at der ikke er nogen strandbeskyttelseslinje lige her – og det lange svar om hvorfor kommer her:

Strandbeskyttelse blev indført i 1937-1938, hvilket dengang var en 100 m beskyttelseslinje. En række områder, især by- og havneområder, blev undtaget for strandbeskyttelse, ligesom zonen i en række områder enten oprindelig eller på et senere tidspunkt var reduceret til en bredde på mindre end 100 m. Der var oprindelig tale om en byggelinje, som udviklede sig til en egentlig strandbeskyttelseslinje på 100 meter.

Den blev ændret og i store områder af landet udvidet til 300 meter på initiativ af daværende miljøminister Svend Auken (S), der i 1994 nedsatte en strandbeskyttelseskommission, der skulle stå for den nye kortlægning. I perioden fra 2001-2003 blev zonen ændret, sådan at den generelt blev udvidet fra 100 til 300 m.

Ikke omfattet i 1937

Platanvej 8 var i 1937 ikke omfattet af strandbeskyttelse, og heller ikke i forbindelse med Strandbeskyttelseskommissionens arbejde i anden halvdel af 1990’erne blev ejendommen og området syd herfor omfattet. Strandbeskyttelseskommissionen (populært kaldet for Gummistøvlekommissionen) skulle for alle kyststrækninger i Danmark vurdere, hvorledes linjen skulle forløbe fremover. For strækninger, hvor der ikke tidligere havde været strandbeskyttelse, gjaldt nedenstående § 7 i bek. nr. 569 af 25. juni 1999:

”For kyststrækninger, som den 15. oktober 1995 er uden strandbeskyttelseslinje, kan Strandbeskyttelseskommissionen kun indstille fastlæggelse af en strandbeskyttelseslinje, hvis baggrunden for den manglende strandbeskyttelse skønnes ikke længere at være til stede.”

Hvorfor ikke?

Men kunne kommissionen dengang ikke bare indføre strandbeskyttelseslinjen i de sydlige områder af Risskov? Man gjorde det ud for det grønne område ud for Psykiatrisk Hospital, men undlod at gøre det i villakvarteret ved Stationsgade og lige syd for Platanvej. Svaret er ifølge både den tidligere sekretariatschef og viceformand for Strandbeskyttelseskommissionen David Trier Frederiksen og miljøretseksperten, professor Peter Pagh fra Københavns Universitet, at det kunne man ikke af retslige grunde.

»For så ville det have været en ændring af de pågældende ejendommes retstilstand,« siger David Trier Frederiksen.

Peter Pagh er enig:

»Hvis du f.eks. købte en ejendom uden strandbeskyttelseslinje engang i 1950’erne med mulighed for at bebygge grunden, ville man jo grundlæggende ændre på borgerens retsstilling, hvis staten pludselig indførte en strandbeskyttelseslinje som udelukkede et byggeri. Det ville være et vidtgående indgreb, som kunne udløse store erstatningssager,« siger Peter Pagh og tilføjer:

»I dag er det jo en formue værd at være fri for strandbeskyttelsen, så grundejeren i Risskov må være en glad mand.«

Men hvad er så grunden til, at der nogle steder i 1930’erne blev indført strandbeskyttelse og andre steder ikke?

Svaret fortaber sig i diverse bekendtgørelser og ejerlags rettigheder – eller som David Trier Frederiksen så præcist udtrykker det:

»Spørg Stauning!«

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye band
Debatindlæg

Debat: Drop danskheden

Søren Nielsen, formand, Liberal Alliances Ungdom Århus, Ceresbyen 5.C 2.3, Aarhus C
Ved at italesætte, hvad der er dansk, og hvad der ikke er, vinder de nationalistiske kræfter.

Debat: Stedbarnet Aarhus Symfoniorkester

Lars A. Christensen, Grøfthøjparken 157 G, 3. tv., Viby J
Byrådet har nu afsluttet sin årlige stammedans kaldet budgetforliget. Og som noget nyt er rådet nu splittet i to dele, en ”rød” og en ”borgerlig”.
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

Grød indtager Aarhus

Grødbaren ”Grød” er blevet populær i hovedstaden. Nu åbner den også i Aarhus efter lang tids jagt på lokaler. Det sker den 1. oktober.

Miro er tilbage

Åbning: Stamkunder sørgede, da Toni Leichtle lukkede Restaurant Miro efter 26 år. Men nu er den afholdte Aarhus-kok med de tyske aner tilbage.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her