*

Politik

Venstre vil stramme tilsyn med skoler

Efter afsløringer om shariaundervisning på en aarhusiansk friskole vil Venstre bl.a. indføre uanmeldte tilsynsbesøg. Skoleleder kalder TV 2-dokumentar usaglig.

"Der er hele tiden eksempler på friskoler, der har orden i tingene, når de tilsynsførende kommer på besøg, men ikke har det, når de er væk. Vi skal have skærpet tilsynet uden nødvendigvis at skære alle friskoler over en kam," siger Børne- og ungerådmand Bünyamin Simsek (V). Arkivfoto: Peter Klint

Indtil for tre år siden blev elever på den muslimske Selam Friskole ved Hasselager undervist i, at sharia er et lovkodeks, der viser, hvordan muslimer skal opføre sig, at islam tillader ægteskab med mere end en kvinde, og at en kone skal være lydig og kysk.

Det står i en af skolens tidligere lærebøger, som gennemgås i TV 2’s dokumentar ”Foreningerne bag moskeerne”, vist torsdag aften.

Undervisningsmaterialet er blevet brugt, imens Selam Friskole har modtaget offentlige tilskud, ligesom der er udført tilsyn med skolen for at sikre friskolelovens krav om, at skolen bl.a. forbereder elever til at leve i et samfund med frihed og demokrati.

Informationerne i dokumentaren bekymrer Venstre- leder og børne- og ungerådmand Bünyamin Simsek.

»Der er hele tiden eksempler på friskoler, der har orden i tingene, når de tilsynsførende kommer på besøg, men ikke har det, når de er væk. Vi skal have skærpet tilsynet uden nødvendigvis at skære alle friskoler over en kam. Som samfund har vi et væsentligt ansvar for, at der ikke foregår undervisning af børn, som strider imod de danske normer og værdier,« siger rådmanden, der bl.a. foreslår uanmeldte tilsynsbesøg.

Sidste år modtog Selam Friskole knap 9 mio. kr. i tilskud fra staten. Henrik Sørensen, skolens leder siden 2013, afviser dog, at der bliver undervist i sharia på skolen, og mener, at det er »usagligt, urimeligt og irrelevant« at lave et program om en lærebog, der blev brugt for tre år siden.

»Det ville være uinteressant at bringe en historie om, at der for tre år siden i en virksomhed er sket noget problematisk, som ikke sker længere. Det gør TV 2, og så begynder politikere tilmed at tale om stramninger. Man skal se på, hvordan skolen som helhed lærer børnene om samfundet. Hvert år besøger vi byrådet og Folketinget, vi har et godt fungerende elevråd, tager på museer og kommer ud blandt andre skoler, så eleverne kan spejle sig i andre børn,« siger han.

Ansvaret for tilsynet med friskolerne ligger hos Undervisningsministeriet. I november 2015 krævede børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby et skærpet tilsyn med landets friskoler på baggrund af, at en lang række friskoler vælger at få lærere eller forstandere på andre friskoler med det samme værdigrundlag til at føre tilsyn med deres skole.

Tidligere er det kommet frem, at Radwan Mansour, imam i Fredens Moské i Aarhus og lærer på den muslimske friskole Lykkeskolen, var en del af det nu nedlagte shariaråd. Hans lærergerning bliver nu undersøgt af Lykkeskolen.

Følg
Jyllands-Posten
LA’s integrationsordfører: Lad os skubbe mørkemændene frem i lyset
Christina Egelund, integrationsordfører (LA)
Lad os ikke hjælpe dem, der ikke vil det frie, åbne samfund, men lad os i stedet værne om demokratiets fundament. For undskyld mig, men hvis ikke forsvarer ytringsfriheden, hvem skal så?
JP Aarhus mener: Tak for dialogkaffe
Det er svært ikke at fatte en eller anden form for sympati, når den 87-årige overrabbiner Bent Melchior besøger Grimhøjmoskéen i Aarhus.
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Umodent

Bente Nielsen, cand.phil., Brabrand
Angående læserbrev fra Clara Kjeldberg Mathiasen (JP Arrhus 17/5).

Islam og danske værdier: Der forskel på tørklæder

Olivia Olsen, Bakkeskoven 115, Skanderborg
Islam er en totalitær politisk ideologi, som ikke giver plads til demokrati.

Debat: Classic Race – et flagskib for klimakommune Aarhus?

Tine Andersen, chefkonsulent, Beder
Aarhus Kommune har lanceret en ambitiøs klimaplan, men alligevel giver man tilladelse til voldsomme udledninger af CO2uden andet formål end underholdning for en lille gruppe racernørder.
Restauranter

Tag selv vinen med

Vi koncentrerer os om maden, så sørger gæsterne for vinen, siger Le Basilic i Aarhus. Maden kunne nu godt trænge til mere opmærksomhed.

En bid af Italien

Anmeldelse: Restaurant Passione er et autentisk, italiensk spisested, som trods skønhedsfejl efterlader et sympatisk indtryk.
Annonce
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye bands
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her