*

Politik

Stor skuffelse i Gellerup

Beboere i Gellerup er skuffede over borgmesterens nej til en stormoské. Det samme er kulturrådmanden, men borgmesteren står fast.

Jeg tager afstand fra imamernes udtalelser, men de repræsenterer jo ikke folk i Gellerup, siger Maher Taha fra foreningen Det Gule Hus’ Venner. Foto: Gregers Tycho. Foto: Gregers Tycho.

»Det er bare mega ærgerligt. Jacob kender os jo godt, så hvorfor tror han ikke længere på dialog?«

Det er grundtonen i Gellerup blandt en stribe beboere, som JP Aarhus talte med mandag formiddag for at høre reaktioner på søndagens nyhed om, at borgmester Jacob Bundsgaard (S) ikke længere støtter planen om en stormoské i Gellerup.

Borgmesteren samt V, K, DF og LA vil nu annullere salget af den grund på Bautavej i Aarhus V., som moskéen efter planen skulle bygges på.

Blandt de skuffede beboere er Chadi Ali Kayed, kasserer i Den Integrerede Klub:

»Kriminalitet og hærværk er på vej ned i Gellerup, og vi har brugt 15 år på at skabe grundlag for en fælles moské, som vil styrke fællesskabet i området. Derfor er det så ærgerligt, at Jacob Bundsgaard nu rider med på den bølge, som er opstået efter TV-2-programmet. Imamerne i programmet har lavet fejl, det kan alle se, men hvorfor skal det gå ud over alle muslimer,« spørger han.

Maher Taha repræsenterer foreningen Det Gule Hus’ Venner, og han kender også borgmesteren:

»Jeg tager afstand fra imamernes udtalelser, men de repræsenterer jo ikke folk i Gellerup. Det ved Jacob Bundsgaard også godt, men han må være presset politisk, for han plejer at gå ind for dialog,« siger Maher Taha, der vil forsøge at få et møde med borgmesteren.

»Jacob ved jo godt, at Gellerup ikke er sådan«

Mere is i maven

Helle Hansen er formand for Gellerup Fællesråd:

»Jeg er meget ærgerlig over, at moskéen nu er udsat, for jeg ved, at det betyder rigtig meget for mange beboere, og det er en proces, der har stået på i mere end 10 år. Jeg ser primært sagen som en mediestorm, og dem er vi vant til i Gellerup, men jeg ærgrer mig over, at borgmesteren ikke har mere is i maven.«

Talsmand for Forbundet for Islamiske Foreninger Mahmoud Jama er på linje i sin kommentar til Ritzau:

»Vi kan godt forstå, at borgmesteren bekymrer sig om de kontroversielle udtalelser fra nogle bestemte imamer, men på den anden side er moskéen et projekt for hele Aarhus, som har været undervejs i rigtig mange år.«

Også kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R) er kritisk over for Jacob Bundsgaards udmelding.

»Med det, der er kommet frem, har jeg mistet tilliden til projektet«

»Der er kommet nogle uheldige ting og udtalelser frem i TV2’s udsendelser, og det skal der selvfølgelig reageres på. Men jeg synes, at det er en forhastet beslutning at stoppe stormoskéen. Man kommer til at straffe et stort flertal af mennesker i Aarhus V. og dem, der gerne vil bygge en moske, fordi der er nogle, der kommer med rabiate og uacceptable holdninger. Det er dem, man skal gå efter, ikke det store flertal,« siger han.

Men borgmesteren forsvarer sit standpunkt.

»I det omfang, der er nogle, som uskyldigt kommer i skudlinjen og mister muligheder, er det bedrøveligt. Men der påhviler også den enkelte forening et ansvar for, hvem man samarbejder med. Med det, der er kommet frem nu, har jeg mistet tilliden til det konkrete projekt. Derfor må den naturlige konsekvens være, at man trækker det udbud tilbage,« siger Jacob Bundsgaard.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Overgreb mod kysten

Kai Otto v. Barner, Absalonsgade 43, 2. sal, Aarhus C
Området langs Strandvejen er enestående, derved at den åbne bræmme langs kysten kun i ringe grad brydes af bebyggelse.

Debat: Bilracerbanen på Wedelslund kommer næppe ud af sit pitstop

Jørgen Warberg, Frodes Mark 14, Skovby, Galten
Efter at Tage Nielsen på vegne af den radikale byrådsgruppe tirsdag 20/6 havde meldt et klart nej tak til en Wedelslund Racerbane i et debatindlæg, skete der lige pludseligt noget på den politiske front: SF vaklede.

Debat: Formanden for Strøget svines til af kultureliten efter sin kritik af Aros

Uwe Max Jensen , Jægergårdsgade 152, Aarhus C
Formanden for Gadeforeningen Strøget i Aarhus, Lars Svendsen, har tilladt sig i et (ironisk?) indlæg i gratisavisen Aarhus Onsdag at kritisere Aros, Aarhus Kunstmuseum, herunder den tyske kunstner Katharina Grosses værk i Mindeparken.
Restauranter

Casablanca ligner sig selv

Casablanca er genåbnet efter en renovering. Den klassiske franske caféstil er intakt, og køkkenet leverer på et pænt niveau, selv om alt ikke lykkes til perfektion.
Annonce
Redaktionen anbefaler

V: Uambitiøs plan for Mølleparken

Lokalplanforslaget for Møllepark-området giver ikke de oplevelser til aarhusianerne, som var intentionen, mener Venstre. Et hostel vil give masser af liv, siger S-rådmand, der afviser kritikken.
Annonce
Biler
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her