*

 

Politik

Sexudtalelser fra Aarhus-moskéer bekymrer toppolitikere

TV 2-dokumentar får S og V til at sætte kritisk lup på samarbejdet med muslimske foreninger.

Ifølge TV 2-dokumentaren ”Moskéerne bag sløret” råder imam Radwan Mansour fra Fredens Moské bl.a. kvinder til at gå til shariarådet, hvis de vil skilles. Arkivfoto: Mathias Svold

En muslimsk kvinde må ikke sige nej til sex med sin mand, der også har ret til flere koner, får TV 2’s muldvarp at vide i fire aarhusianske moskéer. Og i byens største, Fredens Moské ved Bazar Vest, råder imam Radwan Mansour kvinden til at gå til shariarådet i stedet for ”danskerne”, hvis hun vil skilles.

Det kom frem i andet afsnit af TV 2’s dokumentar ”Moskéerne bag sløret”, som blev vist torsdag aften. Fredens Moské går for at være en moderat moské, og udtalelserne bl.a. herfra vækker forargelse blandt de politiske ledere af Socialdemokraterne og Venstre i Aarhus.

»Det her tegner et billede af, at nogle meget konservative og forstokkede mænd i nogle betydende positioner i det muslimske samfund modvirker integration og er en kilde til stor bekymring. Det er noget, vi er nødt til at have en konstant opmærksomhed og fokus på at bekæmpe. Det er desværre ikke specielt overraskende, men det gør jo lysende klart, at der er kræfter i det meget fundamentalistiske miljø i Aarhus, som ikke medvirker til at skabe udvikling og forbedre vilkårene for borgerne i Aarhus,« siger borgmester Jacob Bundsgaard (S). Udtalelsen faldt, inden han havde set udsendelsen.

Børne- og ungerådmand Bünyamin Simsek (V) er heller ikke overrasket, men ligeledes harm over, hvad der bliver afdækket i moskéerne:

»Det er alle moskéer med en streng fortolkning. Det er kendt, at Østjyllands Politi i forvejen har svært ved at få beboere i bestemte områder til at tale, når der er sket noget ulovligt. Her forstærkes det af imamer, der opfordrer til ikke at gå til politiet. Det er essensen af et parallelsamfund, at man har egen fortolkning af regler og jura og har en shariakomité til skilsmisser osv.«

Kontante konsekvenser

Udtalelserne om, at kvinder skal acceptere, når deres mænd ønsker sex og flere koner, kan få konsekvenser for foreningerne bag moskéerne.

»Jeg vil selvfølgelig se de her udsendelser med stor bekymring, og bagefter vil vi tage bestik af, om det afstedkommer en ændring af det samarbejde, vi har med nogle af foreningerne i det muslimske miljø,« siger Jacob Bundsgaard.

Bünyamin Simsek vil gå mere kontant til værks over for Fredens Moské, den somaliske Bilal-moské, Al-Taqwa-moskéen og Grimhøj-moskéen – de fire moskéer, der er med i TV 2’s dokumentar.

»Vi skal sørge for, at skattemidler ikke understøtter moskéernes aktiviteter. Derudover skal vi bruge planmæssige redskaber til at begrænse dem i deres aktiviteter og bruge dialogredskaber for at få kvinder til at opsøge myndigheder frem for imamerne,« lyder det fra venstrelederen.

Rådmand: Fald til ro

Bünyamin Simsek mener, at kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R) har ansvaret for at sikre, at foreninger, der deler adresse med moskéerne, ikke får kommunalt tilskud.

Det afviser Rabih Azad-Ahmad:

»Man skal falde lidt til ro, vi har en lovgivning, vi skal administrere efter. Den udstikker retningslinjer for, hvordan vi giver støtte. Vi kan kontrollere inden for loven. Hvis Simsek vil ændre reglerne, skal han gå til Folketinget.«

Hører ikke til i Danmark

Kulturrådmanden kender Radwan Mansour som en moderat imam i Fredens Moské – imamen er bl.a. gået imod personer, som siger, at muslimer skal holde sig fra demokratiske valg – og er overrasket over det, der kommer frem i dokumentaren.

Her siger Radwan Mansour bl.a. for rullende kameraer, at der ikke sker noget i moskéen, der er i strid med dansk lovgivning, men på skjulte optagelser konstaterer han, at ifølge shariareglerne må en kvinde ikke afvise sin mand i sengen, og at en mand har ret til at tage en kone mere.

»Det hører på ingen måde til i Danmark. Det er helt forkert at vejlede i strid med dansk lovgivning, men jeg mener samtidig, at vi ikke kan forhindre folk i at opsøge imamernes rådgivning,« siger Rabih Azad-Ahmad.

Tidligere på ugen var Grimhøj-moskéen i fokus, da første afsnit af dokumentaren afslørede, at imamer underviste kvinder og børn i, at utro muslimske kvinder og frafaldne muslimer ifølge Koranens sharialov skal piskes eller stenes, lige som en imam prædikede om, hvordan man skulle slå sine børn, hvis de ikke beder til gud.

Fredens Moské har over for TV 2 ikke ønsket at kommentere optagelserne. Det er heller ikke lykkedes JP Aarhus at få en kommentar fra Radwan Mansour.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye band
Debatindlæg

Debat: Regionens uhensigtsmæssige besparelser på sygehusene

Teresa Jørgensen, byrådsmedlem i Silkeborg (DF) Hostrupsgade 12, Silkeborg
Flere sygdomme kan med fordel behandles på de mindre sygehuse.

Lotte Heise: Send larmehovederne uden for døren

Lotte Heise
Ingen børn har godt af, at de rent faktisk kan bestemme over 27 andre børn og én lærer – bare fordi de råber højt nok!

Debat: Undgå flere flaskehalse

Per Hastrup, formand for Ripu Østjylland, formand for DI Randers-Norddjurs, Tåsingevej 1, Randers SV | Finn Andersen, næstformand for Ripu Østjylland, formand for Metal Østjylland, Mejlgade 95, Aarhus C
Den nuværende trængsel på E45 holder ikke for samfundsøkonomien, da den har negative konsekvenser for Østjyllands vækstpotentiale.
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

Miro er tilbage

Åbning: Stamkunder sørgede, da Toni Leichtle lukkede Restaurant Miro efter 26 år. Men nu er den afholdte Aarhus-kok med de tyske aner tilbage.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce
Biler
Årets Bil 2017: Her er kandidaterne til årets bilpris
Kåringen af Årets Bil i Danmark byder på godt 20 bilnyheder, der alle er på jagt efter at vinde hæderen. For første gang kan det blive en SUV, der løber med sejren, men hybridbilerne lurer. 
Se flere
Bolig
Hvorfor trækker byggesager ud i nogle kommuner?
I to kommuner tager det kun fire dage, mens det i en anden kommune tager hele 101 dage at få en byggetilladelse, men hvorfor er der så stor forskel på sagsbehandlingen i kommunerne? 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her