*

Politik

Grimhøj-udvidelse: En normal byggesag eller en værdikamp?

Borgerlige partier er klar til at afvise ønsket om at udvide Grimhøj-moskéen på baggrund af de religiøse aktiviteter, mens Socialdemokraterne og Enhedslisten vil have sagen behandlet som en almindelig byggesag.

Den socialdemokratiske formand for teknisk udvalg i Aarhus Kommune, Camilla Fabricius, mener, at udvidelsesønsket skal behandles som en almindelig byggesag. »Det er vigtigt at behandle alle ansøgninger om lokalplaner helt almindeligt ud fra det område, som man befinder sig i. Men det ser ikke ud til, at der er synderligt meget plads til en udvidelse på det område,« siger hun. Arkivfoto: Ernst Van Norde

Grimhøj-tilhængernes tilgang til islam er uforeneligt med moskéens ønske om at åbne for, at op mod 900 personer skal komme til fredagsbøn og andre aktiviteter i moskéen.

Det mener Venstre og Det Konservative Folkeparti i Aarhus Byråd.

»Alle har naturligvis ret til at søge at få en lokalplan ændret via det kommunale system. Men min holdning er kendt. Vi vil ikke se positivt på muligheden for, at folkene bag Grimhøj-moskéen kan forbedre deres rammer til at udvide aktiviteter. De har diskvalificeret sig selv til at eksistere som forening, men nu må vi se, hvor langt det kommer i det politiske system,« siger Bünyamin Simsek, rådmand for børn og unge afdelingen og politisk leder af Venstre i Aarhus Byråd.

Steen Stavnsbo, der er konservativt medlem af teknikudvalget i Aarhus Kommune, vurderer, at Grimhøjmoskéens byggesag adskiller sig fra andre byggesager.

»Vi kan ikke bare betragte dette som en isoleret byggesag mere. Der har været så mange rabiate udmeldinger fra Grimhøj-moskéen, så man må begynde at forholde sig også til indholdet i – og ikke kun formen på – bygningen. Vi må håbe, at det ikke kun er den borgerlige fløj i Aarhus, som bekymrer sig om det,« siger Steen Stavnsbo, der vurderer, at en udvidelse af Grimhøj-moskéen ikke passer med de tiltag, som Aarhus Kommune og byrådet har iværksat om radikalisering og helhedsplanen for Gellerup-området.

»Det er ikke formålstjenstligt at øge størrelsen på problemet. Det handler ikke om religionsfrihed. Alle demokratiske muslimer skal have lov til at dyrke deres religion, men når man prædiker terror, vold og drab, så er der en grænse,« siger Steen Stavnsbo med henvisning til den TV 2-dokumentar, der blev bragt tirsdag, hvor imamen underviser en studiegruppe af kvinder og børn i, at utro muslimske kvinder og frafaldne muslimer ifølge koranens sharialov skal piskes eller stenes.

»Jeg kan mærke, at der er politik i sagen«

Den socialdemokratiske formand for teknisk udvalg i Aarhus Kommune, Camilla Fabricius, mener, at udvidelsesønsket skal behandles som en almindelig byggesag.

»Det er vigtigt at behandle alle ansøgninger om lokalplaner helt almindeligt ud fra det område, som man befinder sig i. Men det ser ikke ud til, at der er synderligt meget plads til en udvidelse på det område,« siger hun.

Også Enhedslisten mener, at sagen skal sidestilles med alle andre byggesager.

»I Enhedslisten giver vi ikke tilladelse på baggrund af, hvorvidt vi kan lide dem eller ej. Men det lyder som en heftig udvidelsesplan, og der er ingen garanti for, at sagen går igennem, « siger Peter Hegner Bonfils (EL), medlem af teknisk udvalg.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Debatindlæg

Debat: Aarhus Jazz Orchestra – jazz med mening for ældre

Peder Udengaard, orkesterchef, Aarhus Jazz Orchestra
Orkestret er taknemmelig for, at Aarhus Kommune giver det muligheden for at skabe glæde og indhold i hverdagen hos byens ældre.

Debat: Tirstrup Lufthavn

Hanne Skovrup, Glatvedvej 42, Balle
Sommerferie

Sommerferie for børn.

Se, hvad der sker i sommerferien i Aarhus
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

498 g bøf blev til 256 g mad

Kødsvind: Hvad kan man egentlig forvente af kød på tallerkenen, når man bestiller en 500 grams ribeye. Vi lod det komme an på en prøve.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce
Viden
Afrikanere får fugle til at finde mad til dem med et helt særligt kald
Honninggøgen er dygtig til at finde biernes bo, og mod en bestemt betaling hjælper den gerne mennesker med at få fingrene i den søde honning, viser ny forskning. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her