*

Politik

Rådmand: Grimhøjmoské får ikke en krone

Aarhus Kommune giver ikke tilskud til undervisning i Grimhøjmoskéen. Politikere tager skarpt afstand fra udtalelser om piske og stening.

Kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R) tager skarpt afstand fra udtalelser fra imam Abu Bilal. Arkivfoto: David Bering

Den omstridte moské på Grimhøjvej 7 får ikke tilskud fra Aarhus Kommune via folkeoplysningsloven.

Det oplyser Kultur og Borgerservice.

»Der er ingen foreninger på Grimhøjvej, der i dag får noget fra os,« siger Rabih Azad-Ahmad (R), rådmand for Kultur og Borgerservice.

Spørgsmålet om tilskud er blevet aktuelt, efter at både Socialdemokraterne og Venstre har sat fokus på det. Tidligere i dag opfordrede S-gruppeformand, Camilla Fabricius rådmanden for magistratsafdelingen til at sikre, at moskéen ikke får tilskud, hvis undervisningen i moskéen ikke lever op til reglerne om folkeoplysning.

»Jeg har tidligere sagt, at hvis de ikke lever op til folkeoplysningsloven om at bidrage til demokrati og oplysning, så er man ikke berettiget til tilskud, og så må rådmanden for Kultur og Borgerservice tage det ansvar. Og det mener jeg stadigvæk,« siger hun til Ritzau.

S-gruppeformand i Aarhus åbner for at fratage moské tilskud

Venstres leder, Bünyamin Simsek krævede efterfølgende en redegørelse for, om der er udbetalt støtte til moskéen, efter at et enigt byråd, foranlediget af et V-forslag, i 2006 besluttede ikke længere skulle have tilskud.

»Spørgsmålet som rejser sig er, hvad Kultur og Borgerservice Rådmand og Borgmesterens Afdeling siden helt konkret har foretaget sig, og om der er udbetalt midler fortsat. Såfremt det er sket, er det i modstrid med beslutningsforslaget og et alvorligt problem for rådmanden på området,« lyder det fra Bünyamin Simsek.

Aarhus Byråd kulegraver eventuelle tilskud til moské

Flere politikere tager skarpt afstand fra udtalelser fra Grimhøjmoskéens imam Abu Bilal. I en TV2-dokumentar, der bliver bragt tirsdag underviser han en studiegruppe af kvinder og børn i, at utro muslimske kvinder og frafaldne muslimer ifølge koranens sharialov skal piskes eller stenes. Camilla Fabricius opfordrer ifølge Ritzau imam Abu Bilal til at opføre sig ordentligt og tale pænt om kvinder, og Rabih Azad-Ahmad er bestyrtet over udtalelserne.

»Ytringer, der er inden for lovens rammer kan være kloge, og de kan være rigtigt dumme. Og det her er noget af det sidste. Jeg ved, at der er mange unge i lokalområdet, der ikke bryder sig om dem,« siger Rabih Azad-Ahmad, som opfordrer de unge til at »fjerne taburetten« under folkene bag Grimhøjmoskéen.

Ifølge TV 2's optagelser fortæller imamen kvinderne i studiegruppen, at sådanne straffe ikke udføres i Danmark. Bünyamin Simsek køber dog ikke, at Grimhøjmoskéens centrale personer ikke ønsker sharialovgivning i Danmark.

»De fortolker deres religion ud fra en geografisk afgrænsning, men de fortolker det værste i forhold til hele verden, så jeg tror ikke på dem. Derfor finder jeg ytringerne uacceptable. Jeg kan som rådmand ikke sætte ind over for det andet end ved at sikre den forebyggende indsats i forhold til bestyrelsen og formanden for Grimhøjmoskéen,« siger Bünyamin Simsek, der er børne- og ungerådmand.

Muslimsk forening skal tilbagebetale støtte

I 2014 blev kommunens tilskud til den muslimske forening, Lighed og Broderskab, der i 1994-2012 stod på en moské på Grimhøjvej 15, gransket.

I disse år fik foreningen udbetalt over 1,3 mio. kr. i offentlige tilskud til aktiviteter. Efter påstande - bl. a. fra den tidligere imam Ahmed Akkari - om, at disse aktiviteter aldrig har fundet sted, bad Marc Perera Christensen (K) om en redegørelse fra kulturrådmanden.

Rådmanden satte revisionsfirmaet BDO til at lave en undersøgelse, der konkluderede, at tilskuddet til foreningen var baseret på for høje og usikre medlemstal, medlemslisten var mangelfuld, og at der var ikke god nok dokumentation for fremmødet. Herefter krævede kommunen, at foreningen skulle tilbagebetale 124.156 kr. udbetalt i 2012 og 2013.

Lokaletilskuddet til foreningen ophørte med udgangen af 2012, da foreningen stoppede med at bruge sine primære lokaler på Grimhøjvej 15, hvortil de havde fået tilskud. Lighed og Broderskab fik i juni 2014 stoppet sin aktivitetsstøtte for 2014/15 i juni.

Bünyamin Simsek undrer sig over, at tilskuddet ikke blev stoppet tidligere.

»Allerede i 2007 blev det besluttet, at Grimhøj Moskeen ikke skulle have tilskud fra kommunen. Det jeg så kan undre mig over er, hvordan der så skal gå så mange år frem til, at tilskuddet først stopper i 2013,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
V kræver moskétilskud betalt tilbage
Århus Kommune lægger op til en stramning af reglerne for tilskud gennem Folkeoplysningsloven. En ny rapport anbefaler at undersøge foreningers aktiviteter nærmere og er der tale om gudsdyrkelse skal tilskuddet reduceres. Strammere regler vil bl.a. ramme to moskéer, der har fredagsbøn som væsentligste aktivitet.
LA’s integrationsordfører: Lad os skubbe mørkemændene frem i lyset
Christina Egelund, integrationsordfører (LA)
Lad os ikke hjælpe dem, der ikke vil det frie, åbne samfund, men lad os i stedet værne om demokratiets fundament. For undskyld mig, men hvis ikke forsvarer ytringsfriheden, hvem skal så?
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye bands

»Nogle kalder min musik for scandicana«

Sanger, sangskriver og guitarist Kajsa Vala har sat skub i karrieren med et nyt album, spilletid på P4 og to sange til filmen ”1-2-3-NU”. Lørdag den 29. oktober spiller hun med band på HeadQuarters.
Debatindlæg

Debatindlæg: Faglige møder i tætte alkoholtåger

Svend Kølsen-Petersen, Åkrogs Strandvej 17 A, Risskov
Er det normen i Aarhus Kommune at forene arbejdstid og indtagelse af store mængder alkohol?

Debatindlæg: Magtens arrogance i Brabrand Boligforening

Henrik | Christoffersen, Forskningschef, Cepos
Der anvendes midler til uddannelse af unge i at være buspassagerer. Jeg taler for, at pengene kunne anvendes bedre i skolen. Enig eller uenig?

Debatindlæg: Hvorfor helt derude?

Arne Pedersen,, Ved Gadekæret 1, Lystrup
Annonce
Kommentar
Restauranter

Hestepærer i gourmetklassen

Restaurant: Det kører for Aarhus som aldrig før på det kulinariske område. Nu slutter endnu en restaurant sig til toppen. Kokkene sprudler i køkkenet på Mejeriet på Vilhelmsborg, og tjenerne følger med. Det giver seks stjerner.

Franskmændene har indtaget Bruunsgade

Nordisk Spisehus har lanceret en menu med signaturretter fra franske Michelin-restauranter og kombinerer dem med spisehusets egne retter. Et eksperimenterende verdenskøkken, kalder restauranten det.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her