*

 

Politik

Politikere vil have udgifter gransket

16,5 mio. kr. til advokat- og konsulentopgaver i billetkontrollen skulle hellere være brugt på den kollektive trafik, lyder det fra S, EL og K.

Voldsomt, vildt, ekstremt højt.

En række byrådspolitikere finder de svulstige tillægsord frem, da JP Aarhus kan fortælle dem, at Aarhus Kommune via trafikselskabet Midttrafik har betalt 16,5 mio. kr. til advokater og konsulenter for opgaver i forbindelse med billetkontrollen i byen. Det får nu flere politikere til at kræve sagen gransket.

»Min umiddelbare reaktion er, at det er et lidt voldsomt beløb. Midttrafik har ansvaret for de kontrollører, man har haft ansat. Vi følger op på de sager med Midttrafik, og interessen bliver skærpet med det nævnte beløb,« siger Ango Winther (S), der er næstformand i teknisk udvalg, hvor han nu vil tage sagen op.

Det er da muligt, at juristerne kan se fornuften i det, men det har jeg svært ved, og det tror jeg også, borgerne har.
Peter Hegner Bonfils (EL), byrådsmedlem.

Det vil udvalgskollega Peter Hegner Bonfils (EL) også.

»Det lyder ret vildt. Det kan ikke passe, at vi skal have så voldsomme udgifter på personalesager. Det er da muligt, at juristerne kan se fornuften i det, men det har jeg svært ved, og det tror jeg også, borgerne har,« siger han.

I småtteri-afdelingen

Udgifterne bunder i høj grad i striden mellem Midttrafik og fagforeningen FOA om afskedigelsen af 10 kontrollører, som bl.a. beskyldes for at have foretaget fiktive kontroller og holdt for lange pauser. Men trods disse mistanker mener Peter Hegner Bonfils, at sagerne er ude af proportioner:

»Det er ikke mit indtryk, at nogen har taget af kassen eller klappet nogen ned – vi er jo ikke derude. Hvad jeg har kendskab til, så er vi ovre i småtteri-afdelingen.«

Steen Stavnsbo, Konservatives medlem af teknisk udvalg, spærrer ligeledes øjnene op over udgifterne.

»Det virker som et ekstremt højt niveau. I mangel af mere information vil jeg bede om en redegørelse for, om der ligger noget specielt bag de her høje niveauer, og hvordan Midttrafik håndterer advokatrelationerne,« lyder det fra byrådsmedlemmet.

»Vi må jo ind og se på, om der er foregået noget abnormalt i fht. det niveau her og så have en forvisning om, hvorvidt det er noget, der fortsætter.«

Busser frem for advokater

Midttrafik fremlagde i november et forslag til en ny trafikplan, og dermed er der lagt op til indskrænkninger af buskørslen i Aarhus. Set i det lys huer advokat- og konsulentudgifterne langt fra byrådspolitikerne.

»Når man ser på den spareøvelse, vi lige er igennem på den kollektive trafikplan, så er 16 mio. kr. ikke ligegyldige. Det kunne der nok være blevet nogle flere busser ud af,« konstaterer Steen Stavnsbo.

»Hvad er logikken?«

Peter Hegner Bonfils stemmer i.

»Nu står vi endnu engang i en situation, hvor de andre partier vil skære på busdriften i Aarhus, og når man så hører sådanne tal, der er så heftige, at de faktisk vil kunne afbøde noget af det, er det på tide at stoppe og spørge, hvad logikken i det her er,« siger han.

Ango Winther er helt enig:

»Vi skulle nødig bruge pengene på advokater. Vi vil hellere bruge dem på kollektiv trafik. Jeg håber, at de efterhånden har fået styr på det, så det ikke er en beløbsramme, vi kommer til at se fremad,« fastslår han.

Teknisk udvalg holder møde på næste mandag.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Et liv uden sex?

Mange par lever et liv uden sex. Men hvad gør det egentlig ved os, hvis vi aldrig dyrker sex? Og skal man droppe et godt forhold, hvis man ikke kan finde ud af sex-delen?
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye band
Debatindlæg

Debat: Udenomssnak og selvros er åbenbart en dyd

Knud N. Mathiesen, byrådsmedlem (DF)
Støtte til at finansiere flere flygtninge og immigranter til Aarhus bliver ikke med Dansk Folkepartis stemmer.

Debat: Bæredygtig energiproduktion in memoriam

Sven Voxtorp , Engleddet 1, Mårslet
Den sørgelige historie har tråde langt tilbage i tiden, lige efter at vor verdensberømte digter og eventyrfortæller H.C. Andersen havde opholdt sig en tid på herregården Vilhelmsborg.

Debat: Der er intet at være stolt af

Anne Kjeld Pedersen, formand for forældreforeningen på Birkebakken bestyrelsesmedlem, LEV Aarhus, Hasselbakken 63, Hasselager
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

Restaurant uden vægt på service

Som det ganske rigtigt hedder i Michelin-guiden er Restaurant Pondus en lille rustik restaurant med god mad til rimelige priser. Til gengæld kunne den godt lægge mere vægt på den gode service og atmosfære.

Kreativ strandvejsmad

Restaurant: Opfindsomheden er stor på Nordrestrandvej, og serveringerne er en fryd for øjet. Samtidig er omgivelserne rare – og serviceniveauet højt.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce
Bolig
Gennemtænkt til mindste detalje: Her er huset, der kun koster 500 kr. i drift om måneden
Byg som Sofie og Peter Thrane-Nielsen, og få et passivhus, hvor varmeregnskab og vedligeholdelseskrav er noget nær nul. Boligen er nu nomineret til IdéPrisen 2016. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her