*

Politik

Aarhus-politikere rasede mod omprioriteringsbidraget

Aarhus Byråd vedtog onsdag langt størstedelen af besparelserne i Aarhus kommune. De fleste partier sendte samtidig en bredside mod regeringens omprioriteringsbidrag.

»Det gør ondt at se, at man på en ø tæt på Sverige tror, at man kan hive penge ud af kommunekassen, uden at det gør ondt.«

Det sagde De Konservative politiske ordfører i Aarhus, Marc Perera Christensen, inden partiet stemte for en samlet spareplan for Aarhus Kommune på over 1 mia. kr. frem til 2019.

Ordføreren henviste til regeringen omprioriteringsbidrag, som betyder, at landets kommuner, skal aflevere én pct. af deres samlede økonomi. Det svarer til 2,4 mia. kr. i 2016.

»Den underlæggende tone i regeringens værdighedsmilliard er en kritik af den måde, kommunerne har løst ældreopgaven. Jeg er ked af Christiansborgpolitikere, som  tror, at de ved bedre end os i kommunerne,« tilføjede Marc Perera Christensen.

To partier kæmper for Center 10 og mod STU-nedskæringer

Liberal Alliances ene byrådsmedlem Lars Boje Mathiesen udtrykte også sin utilfredshed med bidraget:

»Omprioriteringsbidraget er dybt forfejlet, og møg irriterende. Det ville være i orden, hvis staten ærligt gik ud og sagde, at nu skal kommunerne drives billigere, og derfor får I mindre tilskud til at drive kommunerne. Men med bidraget siger man, at kommunerne skal drives for mindre, og staten vil bestemme, hvad der skal bruges penge på.«

Samtidig med at Aarhus Byråd vedtog den samlede spareplan på nær to punkter, var der flertal for at indføre en buffer-ordning, der fra 2017 sikrer Aarhus Kommune kontrol med de tilbageførte midler fra staten.

Ordningen virker ved, at magistratsafdelingernes opsparing bliver båndlagt svarende til én pct. af afdelingernes budgetramme. Hvis en magistratsafdeling får tildelt penge fra regeringen, vil de båndlagte midler ikke blive tilbageført til den pågældende magistrat.

Dansk Folkeparti stemte for spareplanen med forbehold for buffer-ordningen. Partiets ældrerådmand, Jette Skive, er utilfreds med, at kommunen vil forhindre regeringens ønsker.

»Det er ingen hemmelig, at jeg ikke er enig i metoden. En ting er, at det er i direkte i strid med regeringens intentioner. Jeg kan også blive bekymret over, hvordan vi skal gennemføre værdighedspolitikken i Aarhus Kommune. Det må være borgmesteren, der fortæller regeringen, at de penge, der skulle gives til ældre, nu skal dække huller i kommunen,« sagde hun.

Ifølge borgmester Jacob Bundsgaard (S) sendte Aarhus Byråd onsdag et tydeligt signal til regeringen.

»Jeg er glad for løsningen, vi har fundet til at håndtere de øremærkede midler. Jeg hæfter mig ved, at alle partier på nær Dansk Folkeparti sætter handling bag ordene, når det handler om at sikre kommunalt selvstyre. Det er stærkt signal. Og signalet bliver sendt fra et stort set samlet byråd,« sagde han.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Debatindlæg

Debat: Aarhus Jazz Orchestra – jazz med mening for ældre

Peder Udengaard, orkesterchef, Aarhus Jazz Orchestra
Orkestret er taknemmelig for, at Aarhus Kommune giver det muligheden for at skabe glæde og indhold i hverdagen hos byens ældre.

Debat: Tirstrup Lufthavn

Hanne Skovrup, Glatvedvej 42, Balle
Sommerferie

Sommerferie for børn.

Se, hvad der sker i sommerferien i Aarhus
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

498 g bøf blev til 256 g mad

Kødsvind: Hvad kan man egentlig forvente af kød på tallerkenen, når man bestiller en 500 grams ribeye. Vi lod det komme an på en prøve.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her