*

Politik

Sfo-formand: En ærgerlig beslutning

Formand for Århus Sfo-Ledelses Forum, ÅSLF, Ulf Groth Berntsen, mener, at børnenes fritidstilbud bliver ringere.

Hvor børnene tidligere kunne gå i sfo til og med fjerde klasse, er der nu forslag om, at de fra 2017 skal rykke i fritidsklub allerede efter tredje klasse. Arkivfoto: Ditte Lysgaard Holm

»Pædagoger har fået en ny og væsentlig rolle i forbindelse med skolereformen, og det er rigtig ærgerligt, at vi allerede efter knap to år bliver fjernet på en årgang.«

Det mener sfo-lederen på Sølystskolen i Egå, Ulf Groth Berntsen, som også er formand for Århus Sfo-Ledelses Forum, ÅSLF, om Aarhus Byråds beslutning om at flytte sfo-tilbuddet i fjerde klasse til fritidsklubberne.

Ærgrelsen er så meget større, fordi Ulf Groth Berntsen også mener, at pædagogerne var blevet stillet i udsigt, at skoleområdet var fredet i forbindelse med implementeringen af skolereformen.

»Så er det skidt, at vi allerede efter knap to år får fjernet en årgang. Vi har som sfo haft et meget tæt samarbejde rundt omkring på de aarhusianske folkeskoler, hvor pædagogerne er med i undervisningen.«

Ulf Groth Berntsen konstaterer samtidig, at tilbuddet til børnene bliver ringere:

»Det er jeg ked af på børnenes vegne med hensyn til deres fritid, men også i forhold til variation i undervisningen, hvor pædagogerne kan noget andet. Det er en hel årgang, som tager slæbet.«

I det oprindelige sparekatalog var der forslag om, at sfo-starten skulle fremrykkes til maj. Det ville frigive 10 mio. kr. årligt fra 2017 til 2019. Det alternative forslag frigiver flere penge, og de overskydende midler tilføres klubtilbuddene.

Alligevel er ÅSLF-formandens overbevist om, at også hans egen skole, Sølystskolen, kommer til at spare.

Tæt samarbejde

»Vi har her på skolen et tæt samarbejde omkring undervisning og lektiehjælp, og vi har fået opbygget en rigtig god sfo. 100 pct. af børnene i fjerde klasse går i sfo’en. Det tolker jeg som, at vores forældre påskønner det arbejde, vi laver, men jeg tvivler da på, at vi kan opretholde den kvalitet fremover,« siger Ulf Groth Berntsen.

Skoleleder Helle Mønster, Sødalskolen i Brabrand, vil heller ikke udelukke, at der kan ske forringelser på flere områder.

»Vi har ikke set på normeringen, men det får konsekvenser, for vi har i forvejen en lille sfo,« siger hun.

»Det gode samarbejde omkring børnene bliver i hvert fald anderledes. Sfo-pædagogerne er en del af børnenes skoledag og giver noget kontinuitet, som har betydning for børnenes dag og vores arbejde med deres trivsel og læring, og den mulighed vil forsvinde,« siger Helle Mønster og tilføjer: »I klub er der jo heller ikke pladsgaranti, og det kan blive en udfordring for nogle af forældrene.«

Beskæring af sfo vækker bekymring

Hendes kollega skoleleder Stefan Møller Christiansen, Tranbjergskolen, er ikke i tvivl om, at der kommer en personaletilpasning.

»Det betyder helt konkret færre pædagoghænder, og det kommer da til at betyde noget for sfo-området. På mange skoler er forældrene begyndt at sive fra sfo’en i fjerde klasse, fordi skoledagen er blevet længere. En del af vores elever i fjerde klasse er allerede forsvundet, så det nu kun er omkring halvdelen her, som bruger sfo,« siger Stefan Møller Christiansen.

Han forudser også, at nogle forældre kan komme i klemme.

»Det kan få konsekvenser for morgenpasning, for noget må falde bort, når man gør det her. Medmindre man da politisk beslutter, at der skal være morgenpasning i klubdelen, så vil forældre, som møder meget tidligt, ikke have den mulighed længere,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Godt forslag om sundhedstjek

Anne Kjeld Pedersen, formand for LEV Aarhus, Hasselbakken 63, Hasselager
Socialdemokraten Anette Poulsen, formand for Handicaprådet og næstformand i Socialudvalget, foreslår i et læserbrev i JP Aarhus den 7/4, at Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse undersøger, hvorvidt der kan indføres regelmæssige sundhedstjek for mennesker med handicap i Aarhus Kommune

Debat: Demokratiet som gave

Keld Friis, Moesgårdvej 15 B, Højbjerg
Demokratiet skal nok vinde og overleve, primært i mangel på noget, der bare minder om et kvalificeret alternativ. Men demokratiet er alligevel konstant truet af, at vi tager det for givet.

Debat: Videre, grønne rammer omkring Moesgaard

Sebastian Jonshøj, formand i Danmarks Naturfredningsforening i Aarhus
Tænk, hvis man om hundrede år kan stå på Jelshøj og betragte levende hegn, vidtstrakte skove og blomstrende enge i én sammenhængende, dynamisk vekslende idyl?
Restauranter

Masser af rødt kød og kun lidt salat

Der er kød i store mængder på tallerkenerne hos Köd, en restaurant, som man vel godt kan kalde maskulin med dens forkærlighed for rødt kød, men ikke for grøn salat.
Annonce
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye bands
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her