*

Politik

Landmand: Aarhus Kommune ødelægger mit landbrug

Grundvand: Byrådet vil forbyde Herbert Ravn at bruge sprøjtemidler på 17 af sine 55 hektarer jord. Det gør planteavl umulig og gården usælgelig, siger landmanden.

Herbert Ravn mener, at kommunens tilbud om kompensation på 50.000 kr. pr. hektar, som ikke må sprøjtes, er alt for lavt. Foto: Joachim Ladefoged

Aarhus Kommune er ved at ødelægge grundlaget for, at Herbert Ravn kan drive landbrug på sin jord. Men han skal ikke forvente en økonomisk håndsrækning, der kan sikre gårdens økonomiske grundlag eller hjælpe ham med at købe en tilsvarende gård et andet sted.

Sådan oplever Herbert Ravn kommunens planer om at forbyde sprøjtemidler på en stor del af hans landbrugsjord i Malling. Forbuddet vil forringe gårdens værdi. Som kompensation er Herbert Ravn blevet tilbudt ca. 50.000 kr. for hver af de 17 hektarer, der ikke længere må sprøjtes på.

Men det er langt fra nok, mener landmanden. Han kan ikke sige præcis, hvor stort værditabet på jorden vil blive. Men et sprøjteforbud vil i værste fald gøre gården usælgelig, frygter han.

Er forbud mod sprøjtegifte en overreaktion?

»Kommunen siger, at man kun vil forbyde at sprøjte på 17 af mine 55 hektarer. Men al min jord bliver ødelagt, fordi jeg ikke kan sprøjte lidt ude i den ene ende, når jeg ikke kan komme derud med sprøjten. Så den samlede kompensation på 850.000 kr. er helt ved siden af. Og hvis jeg tager imod kompensationen, forsvinder salgsgrundlaget for ejendommen. Ingen potentiel køber vil give den nødvendige pris, fordi der ikke kan sprøjtes,« siger Herbert Ravn.

87 pesticidfund

Ifølge et notat fra Aarhus Kommune er der siden 2010 fundet pesticider i 87 vandboringer i Beder-området. 49 boringer ligger på landet, mens 38 ligger i byområder. For at beskytte grundvandet vil kommunen derfor indføre et totalt stop for brugen af sprøjtemidler omkring Mårslet, Beder og Malling.

De indledende skridt til et sprøjteforbud blev vedtaget i 2013 med ”Indsatsplan Beder”. Siden vedtagelsen har vandværker i området forsøgt at indgå frivillige aftaler med i alt 117 lodsejere om at stoppe brugen af sprøjtemidler. Over halvdelen af lodsejerne har takket ja til en ordning. Men af disse er de fleste hobbylandmænd, så aftalerne gælder kun omkring 100 af i alt 623 hektarer landbrugsjord.

Herbert Ravn er en af 13 landmænd og 33 ejendomsejere i Beder-området, der har nægtet at indgå en frivillig aftale med vandværkerne.

Ønsker bedre forhandlinger

Siden Herbert Ravn købte gården i 1982, har han drevet planteavl med forskellige kornsorter og raps. Han ejer 55 hektar jord og forpagter ca. 225 hektar. På ejendommen står én af kommunens vandboringer, og Herbert Ravn kan godt forstå, at Aarhus Kommune er optaget af at beskytte drikkevandet. Men driften af gården forurener ikke grundvandet, mener han:

Jeg har ikke noget imod økologi, men jeg skal ikke til at være økolog i min alder. Det kræver helt andet udstyr og jordbrug.
Herbert Ravn, landmand

»Jeg har kun brugt lovlige pesticider på vores ejendom. Midlerne er grundigt testede, og jeg har brugt dem på lovlige måder, hvor der i dag skal bruges avanceret udstyr til at sprøjte markerne.«

Hvis kommunen alligevel vil forbyde sprøjtemidler på jorden, mener Herbert Ravn, at der burde foregå forhandlinger, hvor han og vandværkerne forhandler sig frem til en kompensation for jorden.

»Jeg ved ikke, om du kan gå i Salling Super, finde et godt stykke kød og sige, ”det vil jeg købe for 25 kr.” Det er da ikke sådan, man handler. Men det gør kommunen, når den kommer med 50.000 kr. per hektar og tvinger mig til at skrive under,« siger han.

V: Øg kompensationen

Miljøstyrelsen står for den overordnede godkendelse af pesticider i Danmark. Men Aarhus Kommune er forpligtet til at udarbejde særlige indsatsplaner for områder, som Naturstyrelsen betegner som sårbare over for nedsivning af pesticider. I planerne skal kommunen vurdere, hvilke ekstra tiltag der skal til for at beskytte grundvandet.

Sprøjteforbuddet vil på sigt ikke kun gælde 623 hektar landbrugsjord omkring Mårslet, Malling og Beder. I onsdags behandlede byrådet Indsatsplan StautrupÅbo. Ifølge planen skal 1.164 hektar landbrugsjord beskyttes i området. Og kommunens Center for Miljø og Energi oplyser, at endnu flere områder i Aarhus Kommune i fremtiden vil blive omfattet af sprøjteforbud.

Det er op til byrådet om et påbud mod sprøjtemidler i Beder-området skal føres ud i livet, og under onsdagens byrådsmøde støttede et flertal forbuddet. Kun V, DF og LA talte imod, og Venstres politiske ordfører, Gert Bjerregaard, talte for en højere kompensation til landmændene.

Forbud indført i Aalborg

I Randers og Skanderborg Kommuner er der også vedtaget indsatsplaner for at beskytte grundvandet. Men kommunerne har valgt en mere lempelig løsning og aftalt med landmændene, at de kan fortsætte med at bruge sprøjtemidler, så længe det ikke forurener vandboringerne.

Aalborg er ifølge JP Aarhus’ oplysninger den eneste kommune i landet, som tidligere har lavet indsatsplaner med forbud mod at bruge sprøjtemidler. Direktør for Aalborgs vandforsyningsselskab, Vand A/S, Klaus Kolind-Hansen forklarer, at de fleste jordejere i Aalborg har indgået frivillige aftaler. Men der er også er blevet udstedt forbud. Kompensationen til jordejerne i Aalborg har dog været større end i Aarhus, da forbuddet har omfattet både sprøjtegifte og nitratudledning.

Klaus Kolind-Hansen forstår ikke den ophedede debat i Aarhus om kompensationernes størrelse.

»Man kan komme frem til erstatninger frivilligt. Hvis myndigheder og jordejerne ikke er enige, vil det være de uvildige taksationsmyndigheder, der bestemmer. Og er man ikke enig i kommissionens kompensation, kan man indbringe det for domstolen. Så systemet for at fastsætte erstatninger er dybt reguleret,« siger han.

Kan ikke dyrke økologisk

Hvis det står til Landbrug & Fødevarer, skal landmændene i Aarhus dog slet ikke forholde sig til en kompensation. Interesseorganisationen mener ikke, at der er bevis for, at Herbert Ravns eller andre landbrug er skyld i pesticidfundene i vandboringerne omkring Beder. Landbrug & Fødevarer mener, at sagen er af så principiel karakter, at organisationen vil støtte landmændene i en eventuel retssag.

Herbert Ravn har endnu ikke forholdt sig til, hvordan han vil håndtere et forbud mod at bruge sprøjtegifte på sin jord. Det er i al fald ikke en mulighed at omlægge til økologi, siger han.

»Jeg har ikke noget imod økologi, men jeg skal ikke til at være økolog i min alder. Det kræver helt andet udstyr og jordbrug, som ville betyde, at jeg skulle stifte en masse gæld. Desuden har jeg ikke lært at drive et økologisk landbrug. Så det kan jeg ikke,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Debatindlæg

Debat: Skal studenterhuen være en karakterbog?

Kamma Ankjærø, Ny Munkegade, Aarhus C
»Jeg skriver ikke min sidste studentereksamenskarakter i huen,« siger Mikkel Skovgaard Hansen i Jyllands-Posten den 19/6.

Debat: Kære borgmester Jacob Bundsgaard

Anne Kjeld Pedersen, formand for Birkebakkens Forældreforening og medlem af bestyrelsen i LEV Aarhus, Hasselbakken 63, Hasselager
Der er mennesker med handicap i din by, som afvikler snarere end udvikler sig, fordi de ikke får den hjælp og støtte, som de har behov for.

Debat: Politikerne svigter Østjylland

Preben Melgaard Kristensen, Stokrosevej 87, Beder
consequat.
Sommerferie

Sommerferie for børn.

Se, hvad der sker i sommerferie i Aarhus
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

498 g bøf blev til 256 g mad

Kødsvind: Hvad kan man egentlig forvente af kød på tallerkenen, når man bestiller en 500 grams ribeye. Vi lod det komme an på en prøve.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her