*

 

Politik

Byrådet skal vurdere omstridt forbud mod sprøjtemidler

Onsdag skal Aarhus-politikerne tage stilling til, om man vil forbyde 13 landmænd at bruge pesticider. Landbrug & Fødevarer truer Aarhus Kommune med en retssag.

»Vi kan se, at drikkevandet i kommunen forurenes af både gamle forbudte og nyere godkendte sprøjtegifte. Det sker, fordi vores drikkevandsområder er sårbare, og derfor skal vi passe på drikkevandet. Vi er nødt til at tage hensyn til en ressource, som vores efterkommere også skal bruge,« siger teknisk rådmand Kristian Würtz (S). Foto: Gregers Tycho.

Skal 13 landmænd og 33 øvrige ejendomsejere omkring Mårslet, Beder og Malling forbydes at benytte sprøjtemidler for at beskytte grundvandet?

Det skal politikerne tage stilling til under byrådsmødet onsdag aften.

»Vi kan se, at drikkevandet i kommunen forurenes af både gamle forbudte og nyere godkendte sprøjtegifte. Det sker, fordi vores drikkevandsområder er sårbare, og derfor skal vi passe på drikkevandet. Vi er nødt til at tage hensyn til en ressource, som vores efterkommere også skal bruge,« siger teknisk rådmand Kristian Würtz (S).

Landmændene risikerer et påbud som følge af en indsatsplan for beskyttelse af drikkevandet i Beder-området fra 2013.

Ifølge planen skal områdets vandværker indgå frivillige aftaler med landmænd og lodsejerne om at stoppe al brug af pesticider de steder, hvor jorden er vurderet til at være sårbar.

Det drejer sig om omkring 600 hektar jord.

Deadline er ikke nået

Aftalerne skal være indgået inden april 2018. Men som delmål skulle der i april sidste år være gennemført aftaler på mindst 50 pct. af det samlede område.

Hidtil har kun omkring en tredjedel af de godt 100 jordejere indgået aftaler. Og da de hovedsageligt er indgået på mindre landbrug, udgør arealet kun omkring 100 af de i alt 600 hektar.

Derfor er det op til byrådet, om man skal udstede sprøjteforbud til de resterende jord- og lodsejere.

Gårdene bliver usælgelige

Fra landmændenes side møder forbuddet stor kritik. Jens Gammelgård, formand for Dansk Landbrug Midt-Østjylland og Odder-Skanderborg Landboforening, mener grundlæggende ikke, at drikkevandet i Aarhus er i fare.

»Kommunen siger, at der er pesticider i hver tredje vandboring. Men boringerne ligger i Aarhus by og i de omkringliggende bysamfund. Landbruget skal ikke straffes for, at man har lavet uheldige ting i byerne,« siger han.

Derudover mener Jens Gammelgård, at Aarhus Kommunes tilbud om en engangskompensation på omkring 50.000 kr. per hektar er alt for lav.

»Man kan sagtens finde deltidslandmænd med seks hektar og nogle heste og får, som mener, at det er en udmærket forretning. Men der er også dem, der lever af deres gård, som vil opleve, at den er usælgelig, og jorden ikke er noget værd med sådan et påbud,« siger han.

Aarhus trues med retssag

Jens Gammelgård mener, at kommunen burde give en langt højere erstatning per hektar eller købe jorden til markedspris.

Hos interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer har man erklæret sig villig til at gå rettens vej, hvis Aarhus Kommune vælger at føre sprøjteforbuddet ud i livet. Organisationen vil kræve, at kommunen fremlægger dokumentation for grundvandsforgiftning, der kan retfærdiggøre et totalt forbud mod pesticider.

Den melding forstår Kristian Würtz ikke.

»Jeg synes, det er helt galt, at Landbrug & Fødevarer har varslet, at man vil trække Aarhus Kommune i retten, fordi vi agter at sikre vores drikkevand mod sprøjtegifte. Som sagt har vi påvist, at også godkendte sprøjtegifte ender i grundvandet,« siger han.

Fra området omkring Mårslet, Beder og Malling indvindes årligt omkring 15 pct. af kommunens drikkevand.

Der vil i fremtiden blive udarbejdet indsatsplaner for andre dele af kommunen. Under onsdagens byrådsmøde skal politikerne således tage stilling til en ny og lignende indsatsplan for Stautrup-Åbo.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye band
Debatindlæg

Debat: Stedbarnet Aarhus Symfoniorkester

Lars A. Christensen, Grøfthøjparken 157 G, 3. tv., Viby J
Byrådet har nu afsluttet sin årlige stammedans kaldet budgetforliget. Og som noget nyt er rådet nu splittet i to dele, en ”rød” og en ”borgerlig”.

Debat: Ældre i Aarhus betaler kvart milliard i forlig

Jette Skive, rådmand, Sundhed og Omsorg | Lars Boje Mathiasen, byrådsmedlem, løsgænger
Borgmesteren prioriterede penge til kulturen og undgik at spare på sin egen administration.

Debat: Trafikkaos i Aarhus

Knud Daugaard, Langenæs Allé 70, st. mf., Aarhus C
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

Grød indtager Aarhus

Grødbaren ”Grød” er blevet populær i hovedstaden. Nu åbner den også i Aarhus efter lang tids jagt på lokaler. Det sker den 1. oktober.

Miro er tilbage

Åbning: Stamkunder sørgede, da Toni Leichtle lukkede Restaurant Miro efter 26 år. Men nu er den afholdte Aarhus-kok med de tyske aner tilbage.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce
Biler
Hvorfor er leasing billigere?
Leasing er ofte en billig måde at komme bag rattet af en ny bil på. Forklaringen skal bl.a. findes i den måde, registreringsafgiften bliver betalt på. 
Se flere
På syret rumrejse med kulthit-magere
Folkene bag det prisbelønnede kult-hit Machinarium er tilbage med en musikalsk og visuel perle af et spil, der nu også kan spilles på mobilen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her