*

Politik

S afviser kritik om manglende villighed til sparedebat

S-politiker mener ikke, at der har manglet en politisk debat om spareplanerne.

»Vi er først nu kommet til det sted i processen, hvor vi er ved at danne os et overblik over indholdet i høringssvarene. Jeg synes egentlig, at det er helt rimeligt og respektfuldt over for borgerne at inddrage deres pointer og input i de samlede overvejelser,« siger Peder Udengaard (S). Arkivfoto: David Bering

I denne uge har flere organisationer kritiseret Aarhus Kommunes igangværende spareproces for over 1 mia. kr. frem til 2019. Høringsfasen har bl.a. været for lukket, og i dag kritiserer flere partier Socialdemokraterne for ikke at vil forholde sig til de mange hundrede spareforslag.

JP Aarhus har forsøgt at få en udtalelse fra Socialdemokraternes politiske leder og borgmester, Jacob Bundsgaard. Han henviser dog til partiets politiske ordfører, Peder Udengaard, som lægger ud med at forholde sig til et forslag om fremrykke børnehavealderen med to måneder.

»Størstedelen af de i alt 346 høringssvar handler om børnehavealderen. Derfor vil vi allerede nu bede børne- og ungerådmanden om at udarbejde alternative besparelser, så de kan indgå i de videre drøftelser, vi skal have i forligskredsen,« siger Peder Udengaard.

Tirsdag var meldingen fra S, at man ikke ville tage forskud på de politiske forhandlinger, der indledes den 18. januar. Er den holdning ændret nu?

»Nej, det er den ikke. Det, vi siger, er, at nu har vi haft mulighed for at kigge de ca. 200 høringssvar om børn og unge igennem, og der tegner sig et billede af, at det især er den tidlige børnehavestart, der fylder. Derfor er det naturligt i forhold til forhandlingerne, at vi beder rådmanden udarbejde et alternativt forslag.«

Kan du forstå kritikken af, at der slet ikke har været en politisk debat, selvom forslagene har været kendt siden den 11. december 2015?

»Der har været masser af debat via f.eks. læserbreve og høringssvar. Det ligger i processen, at borgere, organisationer og andre interessenter kan komme med input, før politikerne laver en endelig konklusion og aftale. Høringsfasen har været til for at give byrådet mulighed for at træffe kvalificerede beslutninger. Så jeg kan ikke helt genkende billedet af, at der ikke har været offentlig debat.«

Men der har ikke været mange politiske meldinger, hvis overhovedet nogen, før tirsdag.

»Det er, fordi vi først nu er kommet til det sted i processen, hvor vi er ved at danne os et overblik over indholdet i høringssvarene. Jeg synes egentlig, at det er helt rimeligt og respektfuldt over for borgerne at inddrage deres pointer og input i de samlede overvejelser. Det er for mig at se den mest demokratiske proces.«

Kritik: S undviger sparedebat

Men derfor kan man som det største politiske parti vel godt melde ud, hvad man mener, inden man hører fra borgerne?

»Det har vi gjort via budgetforligsteksten. Der står klart, at der er områder, som vi vil friholde for besparelser – bl.a. inden for handicapområdet. Det er nogle af de tråde, som er fulgt op i de sparekataloger, direktørgruppen er kommet med. Og ambition fra byrådets side har været at skabe en demokratisk og inddragende proces efterfølgende, hvor borgere og organisationer har mulighed for at kvalificere indholdet af de forslag, der ligger.«

Rådmand Bünyamin Simsek (V) mener, at S forholder sig til spareforslagene, efter andre partier har meldt sig på banen, så partiet kan finde en middelvej, der ikke skubber vælgere fra sig. Hvad er din kommentar til det?

»Jeg vil ikke gøre mig klog på, hvilke tanker Bünyamin Simsek går med. Jeg vil forholde mig til den proces, som et stort set enigt byråd har været med til at tilrettelægge, hvor vi har aftalt at vente med at udtale os fra politisk side, til efter høringsfasen var slut.«

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Debatindlæg

Debat: Aarhus Jazz Orchestra – jazz med mening for ældre

Peder Udengaard, orkesterchef, Aarhus Jazz Orchestra
Orkestret er taknemmelig for, at Aarhus Kommune giver det muligheden for at skabe glæde og indhold i hverdagen hos byens ældre.

Debat: Tirstrup Lufthavn

Hanne Skovrup, Glatvedvej 42, Balle
Sommerferie

Sommerferie for børn.

Se, hvad der sker i sommerferien i Aarhus
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

498 g bøf blev til 256 g mad

Kødsvind: Hvad kan man egentlig forvente af kød på tallerkenen, når man bestiller en 500 grams ribeye. Vi lod det komme an på en prøve.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her